Annonce

Annonce

Ole Andreasen går på marken med en flok stude

Studene er længe om at nå slagtevægten, når hovedretten i sommerhalvåret primært står på græs og urter på de saltholdige enge i Varde Ådal, som ifølge Ole Andreasen er med til at give kødet en mere kompleks smag, som kunderne hos Spis Min Gris nyder godt af. Foto: Rasmus Linaa

"Du bliver, hvad du spiser"

På Bakkegård har Ole og Stina Andresen skabt en sund forretning via salg af kød fra stude, som naturafgræsser de saltholdige engarealer langs Varde Ådal og Ho Bugt.

I den nordligste ende af Nationalpark Vadehavet, hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt, ligger gården Bakkegård, hvor Ole og Stina Andresen gennem 14 år har etableret en større kødproduktion. Den er i dag baseret på naturpleje af de vidtstrakte engarealer, der ligger i Varde Ådal og ved Ho Bugt.

Vandet fra Ho bugt trækker ofte op og oversvømmer engarealerne, hvor studene græsser. Det salter jorden og de urter og det græs, som studene lever af, og ifølge Ole Andresen er det med til at give kødet en mere kompleks smag.

Tidligere har parret selv forsøgt at sælge noget af kødet direkte fra gården, men ifølge den jyske økolog blev kummefrysersalget aldrig den store succes, og de har nu gennem flere år benyttet Spis Min Gris som afsætningsselskab.

Økologisk Landbrug har besøgt det jyske landbrug, som også er hjemsted for parrets fire børn samt hundene Putte og Molly og de to æsler Sigurd og Oskar.

Denne artikel handler dog primært om de ca. 200 stude, som i disse dage venter utålmodigt på, at Ole Andresen bliver færdig med at lave de sidste hegn, så de kan komme ud og smage på græsset og de salte urter efter en lang vinter under tag.

Han sled som en hest

Ole Andresen arbejder på at have sunde og stærke dyr ud fra devisen: "Du bliver, hvad du spiser". For kvæg er græs og strå det naturlige foder. Derfor får studene mest græs. Det har så den heldige sidegevinst, at det ikke bare giver sunde dyr, men at det også giver sundt kød med et større indhold af Omega 3, og det giver et ekstra salgsargument.

Men egentlig er det ikke nødvendigt for ham at markedsføre Bakkegårds kød, da stort set alt de seneste par år er blevet solgt via månedlige leverancer til Spis Min Gris, og ifølge Ole Andreasen fungerer samarbejdet rigtig godt.

»De første år solgte vi dyrene til Grambogaard og Himmerlandskød, men så kom Mikkel Hesselager og Spis Min Gris på banen. Han var totalt tosset og havde en masse vilde ideer. Men samtidig var han fascinerende og utrolig entusiastisk. Han sled som en hest, og vi har aldrig fundet andre, som var bedre til at formidle vores historie,« siger Ole Andresen, som de første år på gården drev kviehotel og omlagde til økologi, da han skulle passe nogle kvier for en økolog.

I forbindelse med kødforskningsprojektet Interreg har Økologisk Landsforening lavet to foldere med råd og vejledning, som henvender sig til producenter af enten økologisk naturkød eller mælkeproducenter, og de køkkener, som aftager deres kød, da de erfaringsmæssigt ofte har vanskeligt ved at tale det samme sprog, oplyser Julie Henriksen fra ØL

Vi får lidt ekstra i afregning

For ti år siden gik han over til studeproduktion, og selv om det giver lidt ekstra arbejde, at engarealer hver vinter bliver oversvømmet, har han det rigtig godt med rollen som naturplejer.

»Jeg får lidt ekstra i afregning, men det er ikke det vigtigste. Det afgørende er, at vi er med til at udnytte nogle produktionsmæssigt værdiløse engarealer, og samtidig er med til at bevare et unikt kulturlandskab, som vi har haft i mange år. Samtidig med redder vi nogle tyrekalve, og hvis ikke de afgræssede engen, ville den ende som en rørskov,« siger den vestjyske økolog, som er selvforsynende med foder.

Han har det godt med Spis Min Gris-kravet om, at dyrene skal aflives på gården.

»Vi skyder dem i en skydeboks i stalden. Der er mere ro på, og det giver god mening, at de slipper for en stressende transport til slagteriet,« siger han.

I de første år som naturplejer troede han på landbrugskonsulenterne, som sagde, at han kunne fede en stud op på 20 måneder via naturafgræsning. De kendte åbenbart ikke menukortet på Bakkegårdens engarealer, hvor det snarere tager tre år at nå en slagtevægt på 350 kg, men så får han også ca. 12.000 kr. i afregning.

»Jeg er blevet hundrede gange klogere på oksekød, end da jeg startede. Det har været en interessant rejse, og jeg har besøgt spændende restauranter og har haft kokke på besøg herude på gården,« siger Ole Andresen, inden han igen skal ud i engen og bakse videre med hegnet, hvor studene om sommeren lever næsten udelukkende af frisk græs. Men det kræver mere management at få dyrene til at vokse tilpas hurtigt i engen, og et par måneder før de skal slagtes, tager han dem på stald og slutfeder dem med grovfoder og ekstra tilskud af korn.

»Det giver dyret et ekstra fedtlag, så kødet får en bedre fedtmarmorering og mørhed.«

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud