Designergødninger testes i marken

Flere forskningsprojekter har i øjeblikket fokus på at udvikle metoder, der kan gøre økologisk planteproduktion mere klimavenlig. Målet er højere udbytter med lavere udledning af drivhusgasserne metan og lattergas.

Indtil nu har gylle og dybstrøelse groft sagt været de to muligheder, økologer har haft for at gødske afgrøderne. Med raffineringsteknikker og biogasanlæg, der tapper metan af gylle og græs, er der opstået nye muligheder for at designe organiske gødninger med forskelligt indhold af næringsstoffer og til forskellige formål. Det kan være en vej til færre drivhusgasser og bedre udbytter i økologisk planteavl.

Når kløvergræs og husdyrgødning er afgasset i biogasanlægget, kan restgyllen anvendes direkte på marken, men den kan også efterbehandles.

Koncentreret NS-gødning

Test og dokumentation af forskellige teknikker foregår på Aarhus Universitets forskningscenter i Foulum.

I en skruepresse separeres gødningen i en tynd, N-holdig fraktion og en P-holdig fiberfraktion. Fiberfraktionen kan yderligere tørres og stabiliseres. I den proces frigives ammoniak, som kan opsamles i svovlsyre, der dannes i det biofilter, der renser biogassen for svovl. Produktet er en koncentreret NS-gødning.

»Substratet i biofilteret er normalt kunstgødning, men vi har udviklet metoden, så man kan bruge gylle som substrat. Vi kan på den måde lave en NS-gødning, som vi har Landbrugsstyrelsens ord for, at økologer må bruge,« fortalte seniorforsker Peter Sørensen, Aarhus Universitet, ved en markvandring i forsøgsmarken i Foulum.

I otte små gylletanke måler forskerne metanudledning fra de forskellige typer gødning under lagring, og i marken er der gødningsforsøg i vårbyg.

»Fra sidste års forsøg kan vi se, at der er meget stor forskel på lagertabet alt efter gødningstype. Tabet af metan er reduceret betydeligt i den tynde væskefraktion,« konstaterer Peter Sørensen.

Forskning i vækst

Erfaringer fra 2020 er desuden, at den koncentrerede NS-gødning ikke var så koncentreret, som forskerne forventede, og at den tørrede fiberfraktion havde negativ kvælstofvirkning. Derfor anvendes den i år som PK-gødning til hestebønner.

Lattergasmålinger i voksende afgrøder er et forskningsområde i vækst.

Forskerne undersøger bl.a., om der er forskel på lattergasdannelsen, når efterafgrøder pløjes ned, fræses og pløjes eller brakpudses og pløjes efter 14 dage.

Lattergasmålinger rulles ud i større stil i Landsforsøgene næste år.