Annonce

Annonce

Nærbillede af blomster

Blomsterstriber bør indeholde stor artsvariation og være flerårige, da det gavner mest i forhold til bestøvning. I Sverige arbejder man lige nu med et projekt, der skal vise hvordan, en svensk blomsterstribe skal konstrueres for at være mest gavnlig. Foto: Julie Rohde Birk

Blomster bekæmper skadedyr

Blomsterstriber øger den biologiske bekæmpelse af skadedyr i marken med 16 pct. og giver bedre bestøvning af afgrøderne, konkluderer nyt studie.

Af: Julie Rohde Birk, projektkoordinator i Økologisk Landsforening

Blomsterstriber i dyrkede marker har flere positive effekter og bidrager bl.a. til biologisk bekæmpelse af skadedyr i markerne. Det fremgår af et studie, som et internationalt forskerhold fra 27 forskellige institutioner og universiteter står bag. 

Forskerne har analyseret data fra 529 steder i Nordamerika, Europa og New Zealand og konkluderer, at blomsterstriber og hegn har positiv værdi for landbrugsproduktionen på de omkringliggende marker, og at de indeholder et uudnyttet potentiale.

"Disse blomsterstriber og hække etableres normalt i kanten af marken. De giver ressourcer til bestøvere og naturlige fjender såsom mad, husly og overvintringsmuligheder," fortæller Riccardo Bommarco, som er en af forfatterne til studiet og professor i entomologi ved Sveriges Landbrugsuniversitet.

Studiet viser, at blomsterstriber øger den biologiske bekæmpelse af skadedyr i marken med gennemsnitligt 16 procent. Det skyldes, at blomsterstriberne giver skjul og overvintringsmuligheder for dyr som rovbiller og edderkopper, som derfra løber ud i marken og æder skadedyr. Studiet kunne overraskende ikke påvise samme effekt fra levende hegn, men de har til gengæld en positiv effekt på bestøvningen af afgrøder.

Brug de rette arter og flere af dem

Også blomsterstriberne kan have en gavnlig effekt på bestøvning af afgrøder, men denne viser sig først tydeligt i flerårige og ældre blomsterstriber med en bred artssammensætning. 

Matthias Jonsson, en af forfatterne og seniorlektor ved Institut for Økologi på Sveriges Landbrugsuniversitet, fortæller, at der ligger et uudnyttet potentiale i opdagelserne:

"Det betyder, at vi skal optimere beplantningerne for at få endnu større fordele. I et igangværende projekt gør vi dette ved at prøve at vælge de bedste blomster efter svenske forhold."

At blomsterstriber gavner mere, når de ligger i flere år, giver god mening, når man anskuer dem fra et natursynspunkt. Blomsterstribernes primære formål bør være at give føde til vilde bestøvere – bier, sommerfugle og svirrefluer. 

For at opfylde dette formål bedst muligt er det vigtigt, at de er sammensat af arter, som giver et rigt fødeudbud over lang tid, men også at striberne får lov til at ligge i mere end en enkelt sæson. Fødeudbuddet skal være vedvarende for at understøtte de eksisterende populationer af bestøvere, men også fordi flere arter overvintrer i jorden under striberne. Hvis man bearbejder jorden eller omlægger striben hvert år, går disse populationer til.

Studiet, The effectiveness of flower strips and hedgerows on pest control, pollination services and crop yield: a quantitative synthesis, identificerer flere interessante muligheder i fremtidens indretning af landbruget og peger blandt andet på, at bestøvning af afgrøder falder eksponentielt i takt med afstanden til levende hegn og blomsterstriber.

Julie Rohde Birk er naturkonsulent i Økologisk Landsforening. Artiklen er led i projektet 'Bedste praksis er bæredygtig praksis'.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet