Biostimulanter er ofte penge ud af lommen

Det er i stigende grad blevet populært at tilføre mikroorganismer til jorden for at fremme jordlivet og afgrødernes vækst. I praksis opnås dog sjældent en effekt, der står mål med omkostningerne, konkluderer tre forskere ved den økologiske forskningsinstitution FiBL, der i faktabladet ’Biofertilisers’ ser nærmere på organismernes funktioner, anvendelse og dokumenterede effekter.

Effektive mikroorganismer og biostimulanter er nogle af de begreber, der bruges i markedsføringen af produkter, der indeholder svampe, bakterier og alger og skal tilføres jord, frø eller planter. Markedet for disse produkter vokser støt og blev i 2019 vurderet til en værdi af 1 mia. dollar med forventet vækst på 12 pct. årligt frem til 2027.

De virker, men ikke i praksis

Der er slet ingen tvivl om, at mikroorganismer har helt afgørende roller i det komplekse biologiske jordplantesystem, så ideen om, at det er muligt at styrke afgrøderne og øge jordens sundhed ved at tilføre flere af de ’gode’ mikroorganismer, er nærliggende.

Imidlertid er det i de fleste tilfælde svært at dokumentere en effekt i marken, fordi de tilførte organismer ender i et miljø, hvor der i forvejen er enorme mængder mikroorganismer. På én m² kan der i de øverste 15 cm jord være op til 0,5 kg bakterier og 1,5 kg svampe, der virker i komplekse samspil. Derfor ses den bedste virkning, når biostimulanter tilføres jord eller dyrkningsmedier med ringe biologisk aktivitet, f.eks. i væksthuse, hvor kulturerne dyrkes i substrat.

I det hele taget er effekterne tydeligst under ekstreme forhold, f.eks. hvor jorden er meget tør eller ’død’ efter skovbrande. Under hjemlige, tempererede dyrkningsforhold er der generelt lille eller ingen effekt, konstaterer FiBL-forskerne.

Der er dog undtagelser. Podemidler til bælgplanter er både velkendte og virksomme. De er meget specifikke og bruges ved dyrkning af bælgplanter i jord, hvor det ikke forventes, at bakterierne findes i forvejen. Podningen af frøene sikrer, at der dannes kvælstoffikserende knolde på rødderne.

Mycorrhiza er det nye sort

Andre bakterier hjælper planterødder til at få adgang til fosfor, kalium og zink. Samme funktion har Mycorrhiza-svampe, der lever i symbiose med 80 pct af verdens plantearter. De øger tillige adgangen til kvælstof, svovl og magnesium og gør planterne mere robuste over for tørke- og saltstress samt angreb af sygdomme. Mycorrhiza-svampene har derfor på det seneste fået stigende opmærksomhed fra firmaer, der udvikler biostimulerende produkter.

Gode alternativer er lige ved hånden

FiBL-forskerne konkluderer overordnet, at der under normale dyrkningsforhold ikke vil være stor effekt af biostimulanter, og da produkterne typisk er relativt dyre, kan der hurtigt postes penge i ingenting.

I stedet peger forskerne på billigere og ganske fornuftige alternativer til at styrke jord-plantesystemet, nemlig kompost og en dyrkningspraksis, der styrker den biologi, som allerede findes i jorden.

Det er – for økologer - velkendte tiltag, som relativt nemt bør kunne prioriteres op og forfines yderligere, og som også sagtens kan anvendes i konventionelt jordbrug: et alsidigt sædskifte med bælgplanter, mindre jordbearbejdning, flere efterafgrøder samt tilførsel af organisk materiale i form af f.eks. kompost. Såkaldt kompost-te er der derimod ikke pt. belæg for virker.

Kilde: Biofertilisers, Factsheet No. 1121, FiBL 2020