Biodynamisk grøntsagsdyrkning begynder ved frøene

Biodynamisk grøntsagsdyrkning har mange praktiske ting til fælles med økologisk dyrkning. De biodynamiske Demeterregler har dog nogle krav, der går ud over økologireglerne, og som bygger på de helhedsorienterede biodynamiske principper. Det præger det praktiske arbejde på flere måder.

Det overordnede princip for en biodynamisk bedrift er, at det er en levende organisme med mange ’organer’, der styrker hinanden. 

Husdyrene spiller en væsentlig rolle i det sunde samspil på bedriften, og der skal være en høj grad af selvforsyning med gødning og foder. 

Der er restriktioner på, hvilke typer gødning der må importeres og hvor meget. Det har i mange år været forbudt at bruge konventionel gylle på biodynamiske bedrifter og kun økologisk gødning op til 40 kg N pr. ha. Og så er der den afgørende forskel, at man bruger de biodynamiske præparater til at styrke processerne i gødningen, jorden og afgrøderne. Det er midler, der anvendes i små mængder, men som har en stor effekt.

Biodynamisk grøntsagsdyrkning begynder med frøene - primært biodynamiske. Det er ikke blot konventionelle sorter, der dyrkes under biodynamiske forhold i én generation, men sorter udviklet hos biodynamiske gartnere.

I de seneste 40 år har man arbejdet målrettet på at udvikle nye sorter, der er tilpasset biodynamisk og økologisk dyrkning. Det sker især i Tyskland (Bingenheimer Saatgut), Schweiz (Sativa Rheinau) og i Østrig (ReinSaat). Der er i dag et stort sortiment af sorter af alle slags grøntsager, og salget stiger kraftigt. Inden for økologisk kornavl er de biodynamiske avlsvirksomheder ledende.

Et grundlæggende princip er, at det skal være frugtbare frø, det vil sige åben bestøvbar/OP-sorter, også kaldet frøfaste sorter. Det er sorter, hvis frø kan bruges til videreavl efter traditionelle metoder.

De biodynamiske frø bliver afprøvet og godkendt efter almindelige normer, og bliver i stigende antal sortsregistreret af organisationen Kultursaat i Tyskland. Sorterne er ’frit kulturelt materiale’, som alle kan bruge gratis til frøavl og eventuelt selektere, så de passer bedre til lokale dyrkningsforhold eller produktbehov - for eksempel størrelse og smag.

Biodynamiske frø er derfor ikke F1-hybrider, der er en form for ’genetisk patentering’ af sorterne, så de ikke egner sig til videreavl.

Demeterreglerne forbød i øvrigt dyrkning med de særlige CMS-hybrider for mange år siden. CMS-hybrider laves med en genteknologisk metode, der er lovlig til økologisk dyrkning.

I den biodynamiske sortudvikling er man meget bevist om, at de grøntsager, man fremavler, skal være sunde fødevarer til mennesker. Derfor bliver alle mange nye sorter vurderet med kvalitetsmetoder, der ud over frøenes renhed, spireevne, størrelse og andre almindelige kvalitetskrav, også omfatter grøntsagernes ’indre balance’, målt med de billeddannende metoder - blandt andet biokrystallisationsmetoden. 

De bliver også undersøgt med en sensorisk test, der går dybere end smag og ’kan lide/ikke lide’. Med testen, der kaldes wirksensorik eller ’empatisk smags-test’, kan man undersøge, hvordan grøntsagerne (og andre fødevarer) virker på menneskers fysiske og psykiske velbefindende.

Smagen er naturligvis også meget vigtig, og biodynamiske grøntsager - og i høj grad vine - får ros for deres gastronomiske kvaliteter fra mange kokke, der lægger vægt på råvarernes smag og konsistens.

De biodynamiske præparater bruges i dyrkningen for at fremme de nævnte kvaliteter. De biodynamiske kompostpræparater tilsættes den gødning/kompost, som jorden gødes med.

De to markpræparater, humus- og kiselpræparat, anvendes også hver sæson, ofte flere gange. Tilsammen virker de biodynamiske præparater forbedrende på jordens mikrobielle liv og humusopbygning samt på planternes rodudvikling, modstandskraft og generelle robusthed og – set i et biodynamisk perspektiv - ikke mindst deres værdi som ernæring for både krop og sjæl.

Klaus Loehr-Petersen er projektleder i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.