Annonce

Annonce

Fra 2027 må økologerne ikke længere iblande fem pct. konventionelt proteinfoder i foderet til ungt fjerkræ samt smågrise op til 35 kg. Derfor skal der findes alternativer, og dem giver forskere fra Aarhus Universitet deres bud på.

Bælgplanter og insekter kan erstatte konventionelt foder til enmavede øko-dyr

Fra 2027 vil det ikke længere være muligt for økologer at fodre med konventionelt proteinfoder til visse enmavede økologiske husdyr. De skal derfor finde alternative proteinkilder, som med sit næringsindhold kan erstatte de 5 pct. konventionelt foder, der på nuværende er lovligt at iblande det økologiske foder.

Bælgplanter, insekter og bioraffineret græs og kløver kan være løsningen, når økologerne inden 2027 helt skal udfase de fem pct. konventionelt proteinfoder, de lige nu må iblande foderet til visse enmavede økologiske husdyr.

Det vurderer forskere fra Aarhus Universitet i en ny rapport, hvori de har undersøgt mulighederne for at bruge økologisk og danskdyrket proteinfoder som erstatning. 

Bælgplanter som hestebønner, ært og lupiner kan dyrkes økologisk i Danmark; desuden er de kvælstoffikserende, kræver mindre gødningstilførsel, har et godt proteinindhold og med deres høje udbytte er de relativt dyrkningssikre.

Alternative proteinkilder som insekter har med deres næringssammensætning og skalerbare produktionsform potentiale for i fremtiden at kunne dække en betydelig del af aminosyrebehovet i svine-og fjerkræfoder.

Ikke mindst har dansk produktion af protein i høj kvalitet via bioraffinering af græs og kløverblandinger et stort potentiale for at kunne forsyne husdyr med højkvalitetsproteinfoder, bl.a. som følge af høje udbytter. Produktion af foderprotein fra grøn biomasse vil kunne bidrage til at dække proteinbehovet hos den danske, økologiske grise- og fjerkræsektor, vurderer forskerne.

Vigtigt at give den rette mængde

I EU gør man brug af konventionelt foder, fordi der lige nu ikke er nok økologisk foder, som kan dække enmavede husdyrs næringsmæssige behov.

Denne husdyrgruppe af fjerkræ og grise er den sværeste at finde egnet proteinfoder til, fordi de kræver højtfordøjelige proteiner. De fem pct. konventionelt proteinfoder består af majsgluten og kartoffelprotein, der har en god sammensætning af essentielle aminosyrer, som dyrene ikke selv kan danne. Det er dog vigtigt, at tildele den rette mængde og sammensætning af foderet for at sikre dyrenes tilvækst, sundhed og reproduktion.

Brugen af konventionelt proteinfoder til økologiske enmavede husdyr er gradvist blevet nedbragt, og fra 2022 er det begrænset til ungt fjerkræ samt smågrise op til 35 kg.

Flere artikler fra samme sektion

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ