Annonce

Annonce

Arla sænker mælkeprisen yderligere

Nedgangen i salget af økologiske mejerivarer fortsætter med at falde, og Arla sænker 1. maj afregningen for økologisk mælk med 22,3 øre pr. kg.

28. april 2023
Læsetid: 3 minutter
Økodag Køer på græs på Hagens Mølle

Med den seneste prisjustering har Arla sænket afregningen for økologisk mælk med 1,31 kr. siden årsskiftet, så det er godt at køerne nu er kommet på græs, så økologernes udgifter til foder bliver mindre. Foto: Jakob Brandt

De seneste måneders dyk i Arlas afregningspriser for mælk fortsætter. Arlas acontopris for økologisk mælk sænkes fra 1. maj med 22,3 øre/kg. Derfor vil Arlas acontopris for økologisk mælk af den bedste kvalitet, hvor medlemmet har indsendt Klimatjek-data, ligge på 359,3 øre/kg.

Det oplyser Arla en en besked til andelshaverne. Det er tredje måned i træk, at Arla sænker afregningsprisen. I marts faldt prisen med 29,8 øre. I april blev der skåret 44,6 øre af prisen og med den seneste nedjustering er der siden 1. marts barberet 96,7 øre af kg-prisen for økologisk mælk.

”Det er en sjat. Nu får vi snart råd til at drikke vores egen mælk," siger Arla-leverandør Finn Tang.

Han er formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, og han oplyser, at det er det sædvanlige billede, at afregningsprisen er nedadgående i første halvdel af året, mens prisen normalt stiger hen på sommeren, men han håber at bunden er nået:

”Nu begynder det at kunne mærkes, falder prisen mere, kan vi jo begynde at vande med mælken, hvis ikke vi får regn nok,” siger han.

”Hvor meget kan I holde til at afregningen falder?

”Det komme an på, hvor længe det varer. Men det ser ud til, at vi skal vænne os til, at afregningspriserne bliver mere volatile lige som aktiekurserne, men i øjeblikket kan vi glæde os over, at køerne er kommet på græs, så vi ikke skal bruge så mange penge på foder,” siger den jyske økolog, som er vant til at kigge på de gennemsnitlige afregningspriser over et længere tidsperspektiv, før han bliver nervøs over udviklingen.

Store fald i udlandet 

Det er ikke kun økologerne som skal spænde livremmen ind. Acontoprisen for konventionel mælk sænkes 1. maj med 26,1 øre/kg.  I beløbet er inkluderet en reduktion af non-gm tillægget på 3,8 øre/kg.

”Priserne drives ned af vigende salg i detailhandlen på tværs af Europa, hvor den høje inflation får forbrugerne til at spænde livremmen ind. I eksempelvis Tyskland falder salget af mejerivarer med omkring 7 pct., hvilket på årsbasis svarer til et forbrugsfald på omkring 2 mia. liter. Vi ser fald på tilsvarende niveauer i de fleste andre europæiske lande,” fortæller Thomas Carstensen, direktør for råvarehandel hos Arla Foods til finans.dk.

Flere artikler fra samme sektion

Recirkulering af restprodukter bidrager til næringsstofforsyning og jordforbedring

KRONIK: En kombination af forskellige bio-baserede gødninger eller en blanding af organiske og mineralske gødninger kan være vejen frem mod en mere bæredygtig og robust planteproduktion.

22-04-2025 3 minutter Kronik,   Nyt fra Icrofs,   Recirkulering,   Næringsstoffer,   Forskning

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise