Analyse: Planteavlere bør ikke frygte CO₂-afgiften

Er du økologisk planteavler, kommer den foreslåede CO₂-afgift kun i begrænset omfang til at gælde for dig. Det vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som har undersøgt, hvilke elementer i forslaget til en afgift, der er relevante for planteavlere.

Ifølge innovationscentrets specialkonsulent Majken Husted har tre elementer i aftalen relevans for planteavlere:

• afgift på udledninger fra anvendt jordbrugskalk

• afgift på udledninger fra lavbundsjorde

• tilskud til reduceret gødningsanvendelse

Kalkning fylder relativt lidt i en bedrifts klimaregnskab, hvor udbringningen af 1 ton jordbrugskalk udleder 440 kg CO₂e. Med en afgift på 750 kr. pr. ton CO₂e i 2030 vil udbringningen af 1 ton jordbrugskalk således give en afgift på 330 kr.

Afgiften på udledninger fra lavbundsjorde er lavere end de øvrige afgiftssatser, som er foreslået i aftalen. Der er foreslået en afgift på 40 kr. pr. ton CO₂e gældende fra 2028.

Hensigten med afgiften er, at den kun skal berøre de lodsejere, der ikke ønsker at indgå i et udtagningsprojekt, når der foreligger en projektaftale, eller hvor jorden er en del af en igangværende forundersøgelse. Det er altså ikke hensigten, at afgiften på lavbundsjorde skal ramme de lodsejere, som allerede har udtaget deres lavbundsjorde, eller hvor det er vurderet, at arealet ikke er egnet til at indgå i udtagningsprojekter.

Tilskud til mindre gødningsforbrug

I stedet for en afgift på udledninger fra anvendt gødning indeholder aftalen desuden et forslag om at give tilskud til reduceret gødningsanvendelse.

Tilskuddet vil være på 750 kr. pr. ton CO₂e fra 2028, og det vil ske ved omlægning af den direkte landbrugsstøtte. Det er dog usikkert, om dette tilskud kan gives til økologer, da man som økolog allerede anvender mindre gødning end angivet i kvælstofnormerne og modtager økologisk arealtilskud.

De omtalte afgiftssatser på 300 kr. pr. ton CO₂e i 2030 og 750 kr. pr. ton CO₂e i 2035 samt bundfradraget på 60 pct. er kun gældende for udledninger fra husdyr, hvilket dækker over udledninger fra dyrenes fordøjelse og gødningshåndteringen.

Bundfradraget i aftalen er beskrevet som 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra den givne dyretype. Den egentlige afgift vil derfor afhænge af, om en bedrifts udledning pr. dyr er højere eller lavere end den gennemsnitlige udledning for den specifikke produktionsform.