Annonce
Annonce
Økologiske planteavlere skal næppe frygte for en kommende CO2-afgift. I hvert fald ikke hvis den, som den grønne trepart har fremlagt, bliver vedtaget. Foto: Tove M. Pedersen
Analyse: Planteavlere bør ikke frygte CO2-afgiften
CO2-afgiften, som er foreslået i 'Aftale om et grønt Danmark', kommer kun i begrænset omfang til at have betydning for planteavlere, vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Er du økologisk planteavler, kommer den foreslåede CO2-afgift kun i begrænset omfang til at gælde for dig. Det vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som har undersøgt, hvilke elementer i forslaget til en afgift, der er relevante for planteavlere.
Ifølge innovationscentrets specialkonsulent Majken Husted har tre elementer i aftalen relevans for planteavlere:
afgift på udledninger fra anvendt jordbrugskalk
afgift på udledninger fra lavbundsjorde
tilskud til reduceret gødningsanvendelse
Kalkning fylder relativt lidt i en bedrifts klimaregnskab, hvor udbringningen af 1 ton jordbrugskalk udleder 440 kg CO2e. Med en afgift på 750 kr. pr. ton CO2e i 2030 vil udbringningen af 1 ton jordbrugskalk således give en afgift på 330 kr.
Afgiften på udledninger fra lavbundsjorde er lavere end de øvrige afgiftssatser, som er foreslået i aftalen. Der er foreslået en afgift på 40 kr. pr. ton CO2e gældende fra 2028.
Hensigten med afgiften er, at den kun skal berøre de lodsejere, der ikke ønsker at indgå i et udtagningsprojekt, når der foreligger en projektaftale, eller hvor jorden er en del af en igangværende forundersøgelse. Det er altså ikke hensigten, at afgiften på lavbundsjorde skal ramme de lodsejere, som allerede har udtaget deres lavbundsjorde, eller hvor det er vurderet, at arealet ikke er egnet til at indgå i udtagningsprojekter.
Tilskud til mindre gødningsforbrug
I stedet for en afgift på udledninger fra anvendt gødning indeholder aftalen desuden et forslag om at give tilskud til reduceret gødningsanvendelse.
Tilskuddet vil være på 750 kr. pr. ton CO2e fra 2028, og det vil ske ved omlægning af den direkte landbrugsstøtte. Det er dog usikkert, om dette tilskud kan gives til økologer, da man som økolog allerede anvender mindre gødning end angivet i kvælstofnormerne og modtager økologisk arealtilskud.
De omtalte afgiftssatser på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 og 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 samt bundfradraget på 60 pct. er kun gældende for udledninger fra husdyr, hvilket dækker over udledninger fra dyrenes fordøjelse og gødningshåndteringen.
Bundfradraget i aftalen er beskrevet som 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra den givne dyretype. Den egentlige afgift vil derfor afhænge af, om en bedrifts udledning pr. dyr er højere eller lavere end den gennemsnitlige udledning for den specifikke produktionsform.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.