Annonce
Annonce
Analyse: Planteavlere bør ikke frygte CO2-afgiften
CO2-afgiften, som er foreslået i 'Aftale om et grønt Danmark', kommer kun i begrænset omfang til at have betydning for planteavlere, vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Økologiske planteavlere skal næppe frygte for en kommende CO2-afgift. I hvert fald ikke hvis den, som den grønne trepart har fremlagt, bliver vedtaget. Foto: Tove M. Pedersen
Er du økologisk planteavler, kommer den foreslåede CO2-afgift kun i begrænset omfang til at gælde for dig. Det vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som har undersøgt, hvilke elementer i forslaget til en afgift, der er relevante for planteavlere.
Ifølge innovationscentrets specialkonsulent Majken Husted har tre elementer i aftalen relevans for planteavlere:
afgift på udledninger fra anvendt jordbrugskalk
afgift på udledninger fra lavbundsjorde
tilskud til reduceret gødningsanvendelse
Kalkning fylder relativt lidt i en bedrifts klimaregnskab, hvor udbringningen af 1 ton jordbrugskalk udleder 440 kg CO2e. Med en afgift på 750 kr. pr. ton CO2e i 2030 vil udbringningen af 1 ton jordbrugskalk således give en afgift på 330 kr.
Afgiften på udledninger fra lavbundsjorde er lavere end de øvrige afgiftssatser, som er foreslået i aftalen. Der er foreslået en afgift på 40 kr. pr. ton CO2e gældende fra 2028.
Hensigten med afgiften er, at den kun skal berøre de lodsejere, der ikke ønsker at indgå i et udtagningsprojekt, når der foreligger en projektaftale, eller hvor jorden er en del af en igangværende forundersøgelse. Det er altså ikke hensigten, at afgiften på lavbundsjorde skal ramme de lodsejere, som allerede har udtaget deres lavbundsjorde, eller hvor det er vurderet, at arealet ikke er egnet til at indgå i udtagningsprojekter.
Tilskud til mindre gødningsforbrug
I stedet for en afgift på udledninger fra anvendt gødning indeholder aftalen desuden et forslag om at give tilskud til reduceret gødningsanvendelse.
Tilskuddet vil være på 750 kr. pr. ton CO2e fra 2028, og det vil ske ved omlægning af den direkte landbrugsstøtte. Det er dog usikkert, om dette tilskud kan gives til økologer, da man som økolog allerede anvender mindre gødning end angivet i kvælstofnormerne og modtager økologisk arealtilskud.
De omtalte afgiftssatser på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 og 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 samt bundfradraget på 60 pct. er kun gældende for udledninger fra husdyr, hvilket dækker over udledninger fra dyrenes fordøjelse og gødningshåndteringen.
Bundfradraget i aftalen er beskrevet som 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra den givne dyretype. Den egentlige afgift vil derfor afhænge af, om en bedrifts udledning pr. dyr er højere eller lavere end den gennemsnitlige udledning for den specifikke produktionsform.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.