Annonce
Annonce
Denne bælgfrugt er gået under radaren, selvom den har flere proteiner og færre kulhydrater end både kikærter og linser
I et nyt projekt vil en bred gruppe af aktører se på potentialet for lupin for at få den mere frem i lyset som en af de sunde, danske, økologiske bælgfrugter, der både egner sig til at blive spist og dyrket i Danmark.

Lupiner dyrkes næsten kun økologisk i Danmark (94 pct. i 2023) og bidrager positivt til den nødvendige diversitet i de økologiske sædskifter med høj andel af bælgsæd, hvor den er et godt supplement til de øvrige bælgfrugter. Foto: Inger Bertelsen/Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Lupin er ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug nok den mindst kendte af bælgfrugterne, men den har et stort potentiale som en sund fødevare. Den har nemlig et højere indhold af protein, fedt og fibre og et lavere indhold af kulhydrater end de andre bælgfrugter som f.eks. kikærter, linser, ærter og hestebønner.
I et nyt projekt vil en bred gruppe af aktører derfor se på lupin for at få den mere frem i lyset som en af de sunde, danske, økologiske bælgfrugter, der både egner sig til at blive spist og dyrket i Danmark. Det skriver innovationscentret i en pressemeddelelse.
I Tyskland er man længere fremme med at anvende lupin som fødevare, hvor bælgfrugten blandt andet anvendes til pasta og kaffe.
En udfordring med lupin er indholdet af alkaloider, som er et bittert giftstof i frøene, der kan påvirke centralnervesystemet og give akut forgiftning. For at anvende lupiner sikkert som fødevare skal der derfor styr på alkaloidindholdet enten i form af et lavt indhold i den høstede afgrøde eller ved en efterbehandling.
"Derfor vil vi have fokus på hele værdikæden i arbejdet med lupiner, så vi finder de rette sorter, der både kan dyrkes og kan anvendes direkte eller forarbejdes, så de bliver egnet til fødevare," fortæller chefkonsulent Inger Bertelsen fra innovationscentret, der leder projektet.
Hun ønsker samtidig, at folk får et bedre kendskab til lupiner:
"Vi har også brug for en mere nuanceret forståelse af lupin som fødevare, fordi mange tror, at alle lupiner er giftige. Det er de ikke, men vi skal have respekt for alkaloiderne, og vi kan ikke bare gå ud og høste vores havelupiner," forklarer Inger Bertelsen.
Lovende tilbagemeldinger fra køkkener
I projektet deltager både Københavns Universitet, Nordic Seed A/S, Grønning & Kjærgaard og Innovationscenter for Økologisk Landbrug for at sikre en sammenhængende indsats fra sortsvalg til det færdige måltid. Målet er at øge kendskabet til lupiner, så de trygt kan anvendes i køkkenet.
Tilbagemeldinger fra køkkener, der tidligere har testet lupiner, er, at de har et spændende potentiale. På grund af sit høje fedtindhold og lave indhold af stivelse har lupin en mere cremet og mindre melet konsistens end for eksempel ærter, og det er med til at gøre den interessant i de professionelle køkkener.
Der er to kokke med i det nystartede projekt netop for at afprøve, hvordan lupiner skal behandles og tilberedes. Det kommer der også en række opskrifter ud af, som andre kan få glæde af.
"Jeg glæder mig rigtigt meget til at være en del af arbejdet med lupiner. Dem jeg har smagt indtil nu, er helt fantastiske," siger kok Inger Kjærgaard Jespersen, der deltager i projektet sammen med sin kollega Rikke Grønning.
Dyrkes stort set kun økologisk
Lupiner dyrkes næsten kun økologisk i Danmark (94 pct. i 2023) og bidrager positivt til den nødvendige diversitet i de økologiske sædskifter med høj andel af bælgsæd, hvor den er et godt supplement til de øvrige bælgfrugter.
Nordic Seed arbejder bl.a. med at udvikle og forædle sorter til fødevarer for at sikre, at der er udsæd tilgængelig for danske landmænd. Dets rolle i projektet er at vurdere de bedst egnede sorter af smalbladet lupin.
Nordic Seed vil afprøve 20 sorter, der har højt udbytte og et passende modningstidspunkt, så de egner sig til dyrkning til konsum under danske og økologiske forhold, og man vil identificere de sorter, som har lavt alkaloidindhold og samtidig har god spisekvalitet.
Københavns Universitet vil se på lupinernes ernæringsmæssige indhold og bl.a. vurdere deres proteinkvalitet og fordøjelighed – og ikke mindst indholdet af alkaloider og allergener. Her bliver det afgørende at identificere lupiner med lavt og stabilt alkaloidindhold og formidle viden om forarbejdning og tilberedelse, så der kan sikres en tryghed ved at anvende dem som fødevare og håndtere udfordringerne.
Ifølge Fødevarestyrelsens kostråd skal vi spise mere plantebaseret ved blandt andet at indtage 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen.
Projektet 'Lupiner – de nye bælgfrugter i klassen' kører de næste tre år og er støttet af Fonden for plantebaserede fødevarer.
Flere artikler fra samme sektion
Honningproducent skal pille øko-klistermærket af tønder med flere ton honning, fordi myndighederne sløsede
Tonsvis af dansk økohonning er nu blevet nedklassificeret til konventionelt med store økonomiske tab til følge, fordi myndighederne ikke overholdt deres egne regler. Først sidst på sæsonen fik avler at vide, hvor bistaderne måtte stå, selv om styrelsens egen frist var maj.
Recirkulering af restprodukter bidrager til næringsstofforsyning og jordforbedring
KRONIK: En kombination af forskellige bio-baserede gødninger eller en blanding af organiske og mineralske gødninger kan være vejen frem mod en mere bæredygtig og robust planteproduktion.
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.