Annonce
Annonce
Projektleder Jesper Fog-Petersen med en kikærteplante fra sidste års demonstrationsmark. I år tester projektet 11 sorter af kikærter ved Svaneke på Bornholm. Foto: Heidi Buur Holbeck
72 sorter i bælgsæd-test
Et væld af ærte-, bønne- og linse-sorter er hentet til Danmark fra nær og fjern og indgår nu i en stor screening af de bedste sorter til konsum.
72 sorter af linser, ærter, hestebønner og kikærter er med i årets screening af sorter til konsum. Det er langt flere end forventet og lover godt for ambitionen om at finde de bedste spiselige sorter, der kan dyrkes i Danmark. Det fortæller en glad projektleder, Jesper Fog-Petersen, der i Økologisk Landsforening koordinerer arbejdet med at teste dyrkningsegenskaber og smag af de mange forskellige bælgfrugter i projektet ’Sort it out’.
"Takket være gode folk i branchen har vi bl.a. fået otte moderne og højtydende canadiske sorter af linser. Det har været svært, men det lykkedes, og det var ligesom juleaften, da vi pakkede dem ud," fortæller han.
Canada er i dag verdensførende i produktion af linser - en potsition, som er skabt ud af nærmest ingenting på blot 25 år. På samme måde har projektets partnere efterspurgt og fundet konsumegnede sorter af hestebønner og ærter i Europa, og Frøsamlerne i Danmark har leveret tre gamle landsorter af ærter.
Sorter
72 sorter er sået ud forskellige steder i landet, og dyrkningsegnede sorter bliver udvalgt til forsøgsdyrkning i 2022.
Art Antal sorter
- Ærter 19
- Hestebønner 15
- Kikærter 11
- Linser 21
- Tørbønner 4
- Sojabønner 2
"Smag er helt afgørende til konsum. Det er en faktor, vi ikke arbejder med i bælgsæd til foder. Her har udbytte og robuste dyrkningsegenskaber været de vigtige egenskaber," forklarer Jesper Fog-Petersen. Fodersorterne, som allerede dyrkes i Danmark, er imidlertid ikke dømt ude pr. automatik og er derfor også med i screeningen og smagstesten. Hvis der blandt fodersorterne er nogle, der er anvendelige til konsum, er det den hurtige vej til markedet.
"Vi kan ikke på kort tid trylle såsæd frem i større mængder fra udlandet, så derfor er de danske fodersorter relevante at have med. Vi har f.eks. set, at Ingrid-ærter har en god smag, og Fuego-hestebønner er også brugbare til visse formål," siger Jesper Fog-Petersen.
Sætter sorter på prøve
De mange sorter er nu sået ud på lokaliteter, hvor de forventes at have en chance for at klare sig. Ærter og hestebønner er sået ved Langå og Roskilde. Kikærter, linser og bønner er sået ved Svaneke på solskinsøen Bornholm og ved Holeby på Lolland. Endelig er der en screening af bønner på Fyn. At det danske klima i år viser sig fra en noget kølig side, bekymrer ikke projektlederen.
Planlagte markvandringer
- I Roskilde d 8. juni
- I Holeby d. 22. juni
- I Langå i juni (dato ikke endeligt fastlagt)
- I Svaneke d. 31. august
"Det kolde forår er ikke optimalt, men kan de klare mosten i år, kan de klare meget. Det giver også værdifuld viden, når vi skal fravælge sorter,” siger Jesper Fog-Petersen. Sorterne bliver fulgt gennem vækstsæsonen, og ud over at de skal spire og komme i god vækst, lægger Jesper Fog-Petersen vægt på, at de er modstandsdygtige over for sygdomme, at de kan dække for ukrudt, og at de kan nå at afmodne.
Derfor er der også valgt tidlige sorter, når det har været muligt. I juni og august bliver det muligt at se, hvordan de mange sorter klarer sig under danske forhold, når projektet ’Sort it out’ inviterer til markvandringer.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.