Sådan kan du vænne din hjerne til at handle mere grønt

Det er tirsdag eftermiddag. Du er ude at købe ind til familiens aftensmad. Du fik ikke spist den snack, du ellers plejer at gøre før en tur i supermarkedet, så nu er du blevet sulten. På vej hen mod kødet i køledisken trigger din hjerne dig: Den vil have dig til at optimere på kalorierne - og flå flest muligt kilojoule ned i indkøbskurven. Til den laveste pris.

Det er egentlig i modstrid med din holdning om, at man bør spise lidt, men godt, når det drejer sig om kød. Meget gerne økologisk. Så får du øje på det skriggule datomærke nede i køledisken. 18 kroner for et halvt kilo hakket oksekød! Wow! Det er billigt, skriger din indre sparekonge. Langt under halv pris i forhold til de 400 gram Ø-mærket oksekød med den samme fedtprocent til 32,95 kr.

Følelsen af tab ved køledisken

Jacob Lund Orquin kan i den grad genkende dilemmaet. Som professor og forsker i adfærdspsykologi ved Aarhus Universitet har han en række forskellige modeller, der kan forklare situationer, som den du står i. Opgaven for ham som forsker er at finde den model, der kan forklare de komplekse indkøbssituationer mest dækkende.

"De fleste på mit felt er nok enige i, at ser du en referencepris som her, så kommer den økologiske vare til at fremstå meget dyr. Selvom du plejer at købe oksekødet med Ø-mærket på, så bliver dit opmærksomhedssæt udvidet. Det føles som et stort økonomisk tab," siger Jacob Lund Orquin.

Ganske rigtigt. Stærke mekanismer dybt inde i din hjerne styrer afsted med dig. Til trods for dine økologivenlige holdninger har du pludselig svært ved at forholde dig til, hvordan koen, som kødet stammer fra, har haft det.

I stedet skubber samarbejdet mellem din sult og din hjerne på. Du ser den kødrige kødsovs, som du snart skal hjem og bikse sammen, stå dampende varm og lækker på stuebordet. Din logik hjælper også til: Du hjælper jo supermarkedet med at undgå at smide det datomærkede kød ud.

Tabet virker kraftigt på dig

Jacob Lund Orquin forklarer, at vælger du øko-kødet, så vil din hjerne skubbe til en følelse af, at du "mister" mindst 15 kr.

Han uddyber det med studier, som viser, at det kan gøre næsten fysisk ondt at bruge penge. Jo mindre pris, desto mindre ubehag, så en højere pris føles som at blive berøvet. Hvis du i stigende grad er sulten, gør det bestemt ikke følelsen mindre i dig.

"Tusindvis af studier viser, at følelsen af at miste noget virker meget stærkt emotionelt. Ja, den virker faktisk meget stærkere end at vinde noget. Når du får stjålet 100 kr., så er den negative følelse stærkere end ved at vinde dem. Der er ikke symmetri i at vinde over for at tabe. Tabet virker kraftigere på os. Tabet taler til vores urinstinkt," siger Jacob Lund Orquin.

Mentale sparegrise kan hjælpe

Selv om dine urinstinkter har stor magt, kan du dog heldigvis udfordre dem, forklarer professoren. Selv på en tirsdag, når du står sulten ved køledisken i supermarkedet.

"Et velbeskrevet værktøj er at forestille sig mentale sparegrise eller kolonner i budgetter. For dit indre blik tildeler du penge til forskellige poster i dit samlede budget. Nu er der i dit budget altså taget hensyn til særlige kriterier, som eksempelvis at dyr skal på græs og æde økologisk foder, og at du derfor skal betale en merpris," forklarer Jacob Lund Orquin og fortsætter:

"Ved at gøre dig bevidst og forstå, at du sandsynligvis vil få følelsen af tab ved køddisken igen, vil det polstre din beslutning: At pengene allerede er allokerede, og at du mentalt set allerede har brugt dem. Det gør ikke lige så ondt."

Tænker du dagens indkøb som en del af et større budget, så gør det kun ondt en gang; nemlig når du beslutter det.

I supermarkedet følger du blot op på den beslutning, du allerede har taget om at købe varer inden for dit budget, som altså har kriterier som god dyrevelfærd og ingen pesticider i (foder-)produktionen indbygget.

Online køb hjælper din hjerne

En anden vej til at undgå at stå i dit dilemma kan meget vel også være at shoppe fødevarer online. Jacob Lund Orquin påpeger i hvert fald, at det også kan hjælpe din beslutning, fordi det er nemmere at undgå at blive konfronteret med referencevarer.

"I en webshop med fødevarer kan du filtrere produkterne, så du slet ikke ser de konventionelle, så du ikke kommer til at stå i samme dilemma som ved køledisken. Det gør også en forskel, at du ikke kan betale med kontanter. Du ser ikke pengene – og det er ellers noget, vi reagerer på", siger Jacob Lund Orquin og forklarer, at undersøgelser viser, at det at betale penge fysisk gør mere ondt, fordi du kan se og mærke sedlerne og mønterne.

Jo mere abstrakt, og jo længere væk fra dine sanser, desto mindre ondt gør det.

"Det kender du sikkert også fra dine aftaler i Betalings-Service. Du har nærmest glemt, at betalingerne sker," siger forskeren.

Gode vaner i grøntafdelingen

Næste gang du står i samme dilemma ved køddisken, kan vejen frem altså være først at beslutte og derefter mentalt og praktisk at handle efter, at du har afsat et budget til at købe dit kød økologisk. Det vil gøre det nemmere at holde fast i dit slogan "lidt, men godt", når det kommer til kødet.

Du kom jo også rigtig godt fra start, før du overhovedet nåede til dilemmaet ved køddisken. Du er i den grad styret af indkøbslisten, som er skrevet hjemmefra. Du kommer gennem grøntafdelingen med en lang serie af det, du selv opfatter som både gode vaner og varer.

Du oplever en næsten beruset stemning, da halvdelen af kurven blev fyldt af gode, grønne sager. Spidskål, squash, gulerødder, kartofler. Næsten alt fra certificerede økologiske produktioner, som garanterer dig og familien mad uden pesticidrester, og endda nogle virkelig flotte, store squash og kålhoveder - til trods for at de allerbedste varer plejer at være ribbet på det her tidspunkt af eftermiddagen. Yes! Det kører for dig, jubler din positive vanetænkning.

Stoffer påvirker din hjerne

Hjernen kører altså med en slags indøvet automatpilot, mens du sikrer dig og din familie sunde, pesticidfrie grøntsager. Mens du putter grøntsagerne ned i kurven, udskiller vanehandlingerne tre signalstoffer i din hjerne:

• Noradrenalin, som fokuserer din tankegang, så du ved, hvilken vane, der skal i spil.

• Serotonin, der aktiverer den følelse, du får, når du udfører vanen.

• Dopamin, der er dit lærings- og belønningshormon. Det driver dig til at udføre vanen og belønner dig, når vanen er udført.

Jo flere gange, du udfører den samme handling, desto mere sammenflettet bliver vanen og belønningen. Det betyder, at du får en forventning om dopamin, hver gang du står over for en mulig vanehandling, og hvis ikke du udfører handlingen, efterlades et uopfyldt behov.

Havrekiks giver impuls-kick

Efter den første sejr for din Ø-mærke-bevidsthed og dit indkøbsliste-fokus i grønt-afdelingen, er der altså havnet en pakke konventionelt oksekød i indkøbskurven.

Selv om du har ekstra mange kødkalorier med i indkøbskurven, end du havde forventet, borer sulten stadig dybere ned i din bevidsthed. Nede i lagene under, hvor dine værdier, holdninger og diverse mentale metoder ellers beskytter dig.

Lige før kasselinjen får du øje på noget, der i den grad kan rive bunden ud af dit indkøbsbudget og skubbe dig langt væk fra kostråd og grøn balance i din kost. Du får øje på de havrekiks med chokoladelåg, du tidligere er faldet for flere gange. Konventionelle, kalorierige, billige og en sød smag, din reptilhjerne elsker meget højt.

Pavlovs hunde bjæffer

Jacob Lund Orguin forklarer, at kiksene er et godt eksempel på det fænomen, der kaldes Pavlovs hunde. Ivan Pavlov var en russisk fysiolog, der lavede adfærdsstudier af sine egne hunde. Han begyndte at ringe med en klokke, hver gang han fodrede dem. Han opdagede, at bare det, at han ringede med klokken, fik hundene til at savle.

Klokken signalerer altså, at der kommer mad, forklarer Jacob Lund Orquin og uddyber, at fænomenet handler om, at du har et symbol, som for din hjerne indikerer, at nu kommer der mad og dermed en belønning, "og så går din hjerne helt amok".

Kiksene sætter altså gang i din hjernes belønningscenter. Produkter, du ikke kender, for eksempel andre typer af kiks, har ikke nær den samme belønnende effekt. Derfor ringer det nærmest i dine ører, mens du kigger på de fine pakker med havrekiks.

"Det er svært at bryde sådan en impuls, og jeg plejer at sige: Står slaget mellem dig og dine impulser, så har du tabt. Det kræver en usædvanlig form for selvkontrol at overvinde dem," slår adfærdsforskeren fast.

Undgå mødet med fristelser

Jacob Lund Orquin forklarer også, at situationen med havrekiksene er et lille billede på en langt større historie om, at der i din hjerne er flere forskellige processer, der er i åben krig med hinanden. Impulsen til at spise kiks er i direkte konflikt med andre processer, der er mere rationelle og fornuftsbetonede.

"For mig som forsker er det en sindssygt spændende problemstilling. Impulserne blokerer simpelthen for den rationelle del af hjernen: Er du emotionel i situationen, svarer din hjerne ikke på fornuftsdiskussioner med dig selv a la "indse, at du fortryder i morgen". Impulserne blokerer altså for din fornuft, men heldigvis er det ifølge forskeren ret simpelt at undgå impulsfølelsen. Du skal simpelthen ikke gå fordi hylden med kiksene. Går du alligevel forbi: Lad være med at se på kiksene. Kig op eller ned hvis de er i øjenhøjde.

Tænk på dig selv i morgen

En anden teknik til at lægge en dæmper på impulserne er at forestille dig selv i morgen. Sig til dig selv: ”Jeg skal træffe beslutningerne her og nu for mig selv i morgen”.

"Masser af studier viser, at når vi træffer beslutninger ud i fremtiden, er de lidt bedre og sundere, lidt mere meningsfulde og bæredygtige, fordi vi ikke er påvirkede af for eksempel sult, træthed eller tørst i samme udstrækning og fordi vi forestiller os, at i morgen er alting fint," siger Jacob Lund Orquin.

Altså: Træf valget, som om du træffer det for dig selv i morgen. Du har ganske enkelt brug for at svinge pisken og indse, at du højst sandsynligt vil fortryde købet af de usunde kiks med fristende chokoladelåg.

Okay - indrømmet! Det er nemmere sagt end gjort. Problemet ved at være sulten og emotionel er, at din hjerne er motiveret til at glemme det, der følger efter lige nu og her, men nu har du fået et par ideer om, hvad der kan være sket i din hjerne i minutterne før, du lægger dine varer på indkøbsbåndet.

Måske er der sket en total nedsmeltning, når du tjekker indkøbssedlen. Konventionelle slagtilbud på kød, kiks og snacks har kannibaliseret på den plads, det grønne skulle have haft i indkøbsposen og i dit budget.

Det kan også være, du er blevet en mere bevidst forbruger. Måske har du netop hjulpet de økologiske måltider med mere grønt og mindre kød et skridt mere på vej hjemme hos dig selv og familien?