Annonce

Annonce

Børnefamilier kigger på grise

Sofari er normalt en populær begivenhed blandt børnefamilier og unge, og arrangørerne forventer igen i år mange børnefamilier til den populære event. PR-foto

Ungt publikum til SOfari

Når 11 økologiske landmænd på søndag slår dørene op til SOfari, forventer arrangørerne mange besøg fra unge forbrugere. En ny analyse fra GfK Danmark viser nemlig, at danske unge prioriterer økologi, når der skal grisekød på gaflen.

En stor økologisk so, der smider sig i en kølende mudderpøl. Eller hvad med en ”teenage-gris”, der piler rundt på græsmarken under åben himmel?


Syn som disse venter gæsterne til årets SOfari, der finder sted søndag den 26. maj. På forbrugereventet, som er griseproducenternes pendant til Økodag, kan danskerne opleve det økologiske griseliv fra første parket, når 11 økologiske griseproducenter fordelt over hele landet inviterer danskerne med ud i grisemarken.

SOfari arrangeres i år for 10. gang af FØKS, der er en forening af økologiske griseproducenter. Økologisk landmand og formand for FØKS Randi Vinfeldt ser frem til at vise danskerne, hvad der gør den økologiske griseproduktion unik. 

"I den økologiske produktion prøver vi at tilpasse os dyrenes naturlige behov. Grisene får valgmuligheder. De får frisk luft hver dag, og de har plads til røre sig. Søerne kan følge deres instinkter og bygge rede. Det er god dyrevelfærd i mine øjne. Det er vigtigt, at forbrugerne får den viden om, hvordan de økologiske grise vokser op, så de kan tage et kvalificeret valg, når de køber ind til aftensmaden," siger Randi Vinfeldt i en pressemeddelelse forud for weekendens event.

SOfari:

  • SOfari arrangeres af FØKS i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Friland A/S og Tican.

  • SOfari er gratis for alle og finder sted søndag d. 26. maj.

  • På sofari.dk kan man se, hvilke gårde der holder åbent og de enkelte gårdes åbningstider, ligesom man kan læse mere om øko-grisens liv.

Forventer mange unge

SOfari er normalt en populær begivenhed blandt børnefamilier og unge. Og særligt de unge er glade for økologisk grisekød. En ny analyse fra GfK Danmark viser, at de unge danske forbrugere i høj grad prioriterer, at deres grisekød er økologisk.

Ifølge GfK køber de unge under 29 år generelt ikke store mængder grisekød, men når de endelig gør det, er det i højere grad økologisk, end når vi sammenligner med den gennemsnitlige husstand. De unge under 29 år køber således kun 3,5% af det samlede salg af konventionelt grisekød, mens aldersgruppens andel udgør 10,1% af den solgte mængde øko-grisekød i Danmark.

- De unge har et øget fokus på at spise mindre, men bedre kød, siger Nina Preus, der er forbrugersociolog hos Landbrug & Fødevarer og forklarer, at det er en af grundene til det økologiske grisekøds popularitet hos de unge forbrugere.

- Vi ser en generel tendens til, at nogle forbrugere skærer lidt ned på deres indtag af kød og måske endda har dage, hvor de helt undlader kød. Den tendens er især stærk blandt de unge. Derudover ser vi en tendens til, at når de unge køber kød, så vælger de til gengæld at bruge deres penge på dyrere og bedre udskæringer – og for eksempel på kød, hvor der har været særligt fokus på dyrevelfærd, siger Nina Preus .

Hvis man tager til SOfari på søndag, vil man ved selvsyn kunne opleve denne dyrevelfærd ude på de danske, økologiske grisegårde, hedder det i pressemeddelelsen.

Flere artikler fra samme sektion

Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere

Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.

22-11-2024 6 minutter Plantebaserede fødevarer

Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig

Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.

22-11-2024 5 minutter Skovbrug og juletræer,   Forbrug,   Miljø

Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S

Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.

22-11-2024 5 minutter Kødproduktion