Annonce
Annonce
Skal dit produkt løbe med Økologisk Guld Foodservice 2019?
Foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening efterlyser nye, innovative produkter, som er målrettet det voksende marked for økologisk foodservice.

Billedet er stammer fra sidste års smagsprøvning og votering ved kåringen af produktprisen Økologisk Guld, og har du et innovativt produkt, som henvender sig til foodservicebrancen kan du stadig nå at tilmelde det Økolgisk Guld 2019.
Økologisk Landsforening har tidligere afholdt konkurrencen om Økologisk Guld med stor succes, og foreningen er nu klar til igen at sætte scenen for alle de nye, spændende produkter, der er lanceret på foodservicemarkedet.
Konkurrencen henvender sig til alt lige fra økologen, der har udviklet et spændende produkt af egne råvarer, til landets største forarbejdningsvirksomheder.
Rikke Grønning, chefkonsulent i foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening, oplyser, at reglerne for at deltage er enkle. For at dyste med om Økologisk Guld skal dit produkt være økologicertificeret, og det skal være introduceret på det danske marked efter den seneste kåring af Økologisk Guld ved Foodexpo i marts 2018.
"Det er en unik mulighed for at få bedømt sit produkt af et professionelt dommerteam og skabe opmærksomhed omkring det," pointerer Rikke Grønning.
Produktet skal desuden bidrage til at opfylde et eller flere af FN’s 17 Verdensmål, og det skal være tilgængeligt, når konkurrencen afholdes.
"I år lægger dommerpanelet ekstra vægt på, at der er tænkt bæredygtighed ind i produktet," siger hun.
Bedømmelsen og kåringen af vinderprodukterne sker i forbindelse med topmødet 'Fra Jord til Ord til Bord' LINK, som afvikles på Lundgaard Gods den 24. oktober.

Sidste frist for tilmelding af produkter til Økologisk Guld Foodservice 2019 er 20. september.
Du kan tilmelde dit produkt inden for foodservice i følgende kategorier:
Mejeri (inkl. ost, æg og is)
Drikkevarer
Kolonial
Kød og pålæg
Du kan max tilmelde fem produkter.
Det professionelle dommerpanel bedømmer efter følgende kriterier:
Innovationsgrad
Værdi for pengene
Smag
Produkthistorie
Flere artikler fra samme sektion
De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine
Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.
Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter
Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.
Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere
Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.