Annonce

Annonce

Rekordregnskab hos Danmarks største tomatproducent

Datterselskabet Økogaarden bidrog med 4,8 mio. kr. til bundlinjen hos Alfred Pedersen & Søn.

29. april 2021
Læsetid: 2 minutter
øko-tomater

På grund af et øget detailsalg under corona-pandemien støvsugede dagligvarekæderne sidste år væksthusene hos Økogaarden for økologiske tomater. Foto: Jakob Brandt

Med et samlet resultat på 18,6 mio. kr. blev 2020 det hidtil bedste år for landets største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn, som har ca. 300.000 kvadratmeter under glas. Efter flere år med underskud i datterselskabet Økogaarden bidrog økologien sidste år med et stort plus til bundlinjen.

"Vi har en stigende produktion af økologiske tomater, og vi er lykkedes med vores ambitioner på det område, så det bidrager til vores bundlinje," siger Mads Pedersen til FødevareWatch i forbindelse med en omtale af alle Alfred Pedersen & Søns forretninger, hvor økologien bidrager med ca. 40 pct. af den samlede omsætning.

Af regnskabet fremgår det, at hovedparten af overskuddet, omkring 17 mio. kr., er hentet hjem fra tilknyttede datterselskaber, som bl.a. omfatter Økogaarden, der står for selskabets økologiske tomatproduktion.

2020 blev en økologisk optur

Efter nogle vanskelige år med underskud på henholdsvis 4,5 mio. kr. i 2018 og 3,8 mio. kr. året efter blev 2020 noget af et gennembrudsår for gartnerikoncernens økologiske produktion.  Sidste år overførte Økogaarden et overskud på 4,8 mio. kr. til moderselskabet, og Mads Pedersen fortæller til mediet, at der i 2020 var tale om et gennembrud for økologien, efter nogle år, hvor selskabets økologiske tomatproduktion har været under udvikling.

Flere artikler fra samme sektion

De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine

Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.

16-04-2025 6 minutter Mere grønt,   Grøntsager,   Det Økologiske Spisemærke

Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter

Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.

16-04-2025 4 minutter Mere grønt,   Grøntsager

Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere

Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.

15-04-2025 3 minutter Events