Annonce
Annonce
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet har indgået et partnerskab med Københavns og Aarhus kommuner om klimavenlige måltider i det offentlige. Foto: Colourbox
Regeringen vil gøre vores kostvaner mere klimavenlige
En række initiativer skal gøre danskernes madvaner mere klimavenlige. Bl.a. samarbejder to ministerier med landets største kommuner om mere klimavenlig mad.
Ifølge regeringen ønsker 60 pct. af danskerne at spise mere klimavenligt, men er i tvivl om, hvordan de skal gøre det.
Derfor igangsætter regeringen nu en række initiativer, der skal hjælpe danskerne mod grønnere madvaner, hvilket er omtalt i regeringens Klimaprogram 2020.
Kampagnen Madglade Klimatips, der giver 22 konkrete klimatip til en grønnere tallerken, er et initiativ, som allerede har været i luften i et par måneder, mens et andet initiativ består af et partnerskab, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet har indgået med Københavns og Aarhus kommuner om klimavenlige måltider i det offentlige.
Partnerskabet skal sætte fokus på at udvikle opgørelsesmetoder om måltidernes klimaaftryk samt madspild i professionelle køkkener, brug af indkøbsaftaler som redskab til at sikre mere klimavenlige måltider samt kommunikation af klimavenlige og økologisker måltider, herunder klima- og økologimålsætninger til borgere og medarbejdere.
'Storkøkkener og kommuner forventes at kunne motiveres til at løfte deres ambitionsniveau i forhold til at servere klimavenlige måltider, når de har metoder til at opgøre og dermed kan synliggøre deres indsats. Metoderne og løsningerne kan efterfølgende udbredes til hele landet,' står der i klimaprogrammet, som den siddende regering er pålagt at fremlægge hvert år jf. den nye klimalov.
Derudover samarbejder Klima-, Energi- og Forsysningsministeriet med Miljø- og Fødevareministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at udarbejde en guide til kantiner om adfærdsinitiativer, der skal understøtte et mere klimavenligt forbrug.
Flere artikler fra samme sektion
Nordjysk sommerland vil have øko-fritter i gryden, men det har været svært at finde nok
Fårup Sommerlands seks sæsonåbne spisesteder har nu Det Økologiske Spisemærke, men det har været en udfordring at få nok økologiske pommes frites. I 2025-sæsonen tager parken næste skridt og udfordrer markedet for is.
Kokke i offensiv for økologiske bælgfrugter
For tredje år i træk har en gruppe kokke bidraget til den grønne omlægning ved at udvikle nye retter med klimavenlige bælgfrugter som en vigtig ingrediens.
Rapport: Stor risiko for, at der følger pesticidrester med i julemenuen
Næsten alle konventionelle klementiner samt halvdelen af appelsiner og rødvin indeholdt pesticidrester, da DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen tog prøver til den nyeste pesticidrapport. Økologien viser sig igen som det sikreste valg, hvis man vil undgå pesticidrester.