Annonce
Annonce
Pristjek: Priserne på økologisk frugt og grønt er de højeste siden 2017
Samtlige supermarkeder i Forbrugerrådet Tænks årlige pristjek har hævet priserne på økologisk frugt og grønt, og kunderne skal i gennemsnit betale 30 pct. mere end i 2021.

I et år, hvor alle dagligvarekæder har hævet priserne på økologisk frugt og grønt, får man mest for pengene ved at besøge Lidl. PR-foto: Lidl
Hvert år siden 2015 har Forbrugerrådet Tænk undersøgt, hvad det koster at fylde indkøbskurven med de samme 11 økologiske frugter og grøntsager. I år er gennemsnitsprisen på 160,60 kr. for de samme udvalgte varer den højeste siden 2017, som er det år, hvor kurven var billigst.
Forbrugerorganisationens pristjek viser, at det især er flere af discountkæderne, som har været flittige til at skrue på priserne. Det betyder, at kunderne i Rema 1000 i år betaler for den dyreste kurv, mens Lidl med en pris på knap 150 kr. er billigst.
Lidls pris er dog stadig over 30 kr. højere, end de samme varer kunne købes for hos Netto, som sidste år havde den billigste økokurv med en pris på 117,60, men Maria Lovecchio, indkøbsdirektør i Lidl, glæder sig over, at Lidl i år har overtaget den position:
”Vi er glade for, at Lidl er den dagligvarekæde, der kan tilbyde den billigste indkøbskurv med økologisk frugt og grønt. Det er vigtigt for os at give vores kunder bedre muligheder for at handle økologisk. Derudover har vi også fjernet momsen på alt frugt og grønt i februar og resten af marts måned via vores loyalitets app, Lidl Plus. Selvom det ikke er regnet med i pristjekket, håber vi, at initiativet kan inspirere politikerne til at overveje justeringer i moms og afgifter, så frugt og grønt bliver billigere,” siger Maria Lovecchio i en kommentar til pristjekket.
Forbrugerrådet Tænks pristjek er foretaget 27. februar, men da tilbud og rabatter, herunder medlemsrabatter, er fravalgt, er det ikke Lidls igangværende kampagne for lavere moms på frugt og grønt, som er årsagen til at kæden har de laveste priser.
Flere artikler fra samme sektion
Vild start for Madmarked: Det overgår vores vildeste fantasier
Over 10.000 glade kunder lagde vejen forbi Alma på Sylows Allé i løbet af butikkens første fire åbningsdage.
Irmas afløser åbner med verdensnyheder og en gammel kending på hylderne
Alma Madmarked bliver den første dagligvarekæde, som sælger produktserien Noma Projects, mens det næppe overrasker ret mange, at det københavnske madmarked overtager Irmas passion for det økologiske sortiment hos Thise Mejeri.
Thise Mejeri får nu mælk fra antibiotikafrie besætninger
Som det eneste mejeri i landet har Thise Mejeri nu fået certificerede antibiotikafrie besætninger, som allerede leverer omkring en tredjedel af mejeriets mælk. Produktionen har åbnet for nyt eksportmarked i USA.