Plast skal ikke nedbrydes – det skal genbruges

På globalt plan er forurening med plastaffald en gigantisk og hastigt voksende miljøudfordring, og syv ud af ti af de affaldstyper, som driver rundt i verdenshavene, består af forskellige typer emballage og engangsbestik.

Plasten bliver nedbrudt til mikroplast i verdens store oceaner, og det er årsagen til, at forskere i dag finder mikroplast i tarmsystemet hos 10-30 pct. af de fisk, der bliver fanget. Dermed risikerer mikroplasten at ende på middagsbordet. Det har sat plastforureningen i forbrugernes og myndighedernes kritiske søgelys, og nu kalder politikerne til handling.

Flere økologiske fødevareproducenter har gennem årene flirtet med forskellige former for bionedbrydelige emballagetyper, som kan komposteres. Det lyder umiddelbart som det perfekte valg til økologiske fødevarer, men da Økologisk Landsforening forleden var vært for et emballageseminar, blev der uddelt flere røde eller lyserøde kort til den bionedbrydelige emballage.

"Plast skal ikke nedbrydes. Det skal genbruges," fastslog Klaus Sall fra Sall&Sall Rådgivning i sit indlæg i Økolariet i Vejle.

Det begrunder han primært med, at der i Danmark ikke findes indsamlingssystemer for husholdningsaffald, som er gearet til at håndtere de komposterbare emballagetyper. Derfor bliver den brændt, og det forringer desuden muligheden for at genbruge andre plasttyper, hvis forbrugerne ikke kan finde ud af at adskille de forskellige plasttyper.

"Så det tangerer falsk markedsføring at betegne komposterbare emballage som bæredygtige," sagde Klaus Sall.

Han mener heller ikke, at biobaseret emballage med den nuværende teknologi er vejen frem, da den vil fører til øget fældning af regnskov for at skaffe jord nok til produktionen af biomasse.

"Biobaseret PLA-plast og andre specielle plasttyper udgør en meget lille fraktion, og med mindre en stor virksomhed laver et system til at indsamle og genanvende det, er det ikke en farbar løsning i øjeblikket. Hvis man regner alt med, giver biobaseret plast desuden en større drivhuseffekt end plast, som er baseret på fossile ressourcer," sagde Klaus Sall.

Derfor er han enig med plastindustrien, Danmarks Naturfredningsforening og flere af landets største dagligvareaktører, som i øjeblikket betragter plasttyper som PET, PE og PP, der bliver produceret af fossile ressourcer, som nogle af mest bæredygtige valg. Både fordi de har nogle fantastiske egenskaber, og fordi de kan genanvendes mange gange, uden at det går ud over kvaliteten.

Forbruget af plastemballager er vokset enormt. EU forventer, at mængden af plastemballage i Europa vil vokse fra 2 kg per person i 1975 til ca. 50 kg i 2020. Det kræver handling, og EU's Direktiv om deponering af affald dikterer, at kun 10 pct. af vores affald må deponeres i 2035, mens EU's Emballage-direktiv har fastsat et mål om, at 65 pct. af al emballage skal genbruges eller genanvendes i 2025.

Miljøminister Lea Wermelin satte i sidste uge fokus på plastikaffald på EU-rådsmøde i Luxembourg, hvor man blev enige om en række anbefalinger til den fremtidige indsats for cirkulær økonomi, herunder også på plastikområdet.

I en nylig dokumentar fra TV2 blev det vist, hvordan plastikaffald fra Danmark og resten af Europa finder vej til store lossepladser i Sydøstasien, uden at der reelt er mulighed for, at det så kan blive genanvendt.

"Hvis vi skal løse de globale udfordringer med plastik, er det vigtigt, at EU går forrest. Vi skal sikre, at vores affald ikke ender i lande, der ikke kan håndtere det. Eller at det ender, hvor det skader mennesker og natur. Derfor har jeg har taget problemet op med mine europæiske kolleger i dag. Vores vision om at sikre en ambitiøs EU-politik på plastik og cirkulær økonomi blev godt modtaget," sagde miljøministeren efter mødet, hvor EU's miljøministre blev enige om, at der skal udarbejdes en langsigtet strategi og ny handlingsplan for en cirkulær økonomi i Europa.

Ingen døre er helt rene

I øjeblikket arbejder emballageproducenterne på højtryk for at udvikle mere bæredygtige emballagetyper og mere effektive måder at indsamle og genanvende emballagen på, og på ØL's emballageseminar pointerede Klaus Sall, at det er i designfasen, at man tager de valg, som afgør, hvor bæredygtig emballagen bliver.

Gitte Haar, Center for Cirkulær Økonomi, advarede dog mod kategorisk at dømme bestemte emballagetyper eller genanvendelsesmetoder helt ude.

"Vi har et stort potentiale for at genanvende plastik, så vi skal ikke dømme nogle typer emballage ude på nuværende tidspunkt. Gør vi det, risikerer vi at tage de forkerte valg," sagde Gitte Haar.

Hun beskriver udsivning af mineralske olier i genanvendt plast som en voksende udfordring i forhold til fødevareemballage af genbrugsplast, og for at højne fødevaresikkerheden bliver genbrugsplast coatet med en tyndt lagt jomfruelig plast på de dele, som kommer i direkte berøring med maden.

"I øjeblikket er der ingen af de døre, som vi kan gå ind ad, som er helt rene," sagde hun.

Hun spår kun en kort levetid for de producenter, som ikke forstår at indgå i den cirkulære økonomi.

"Samtidig bliver jeg harm, når politikerne diskuterer, hvem der skal betale for omstillingen. Det skal de, der tjener penge på den. Politikerne glemmer at sætte erhvervslivet i spidsen for udviklingen. Virksomhederne er allerede langt fremme med bæredygtige løsninger. Kigger vi mod USA og Holland, kan vi se, at det går rigtig hurtigt," sagde Gitte Hahr.