Annonce

Annonce

En kunde står med selleri i hånden i en butik

Fødevarer bidrager til 20-35 pct. af verdens drivhusgasudledninger. Den bedste løsning fra forbrugernes side er en omstilling til en mere planterig kost og en reduktion af madspild. Foto: Moment Studio

Projekt skal opklare, hvordan plantebaseret kost bliver mere udbredt

Et nyt, stort forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet skal være med til at styrke den grønne omstilling. Projektet har fokus på plantebaseret mad, madspild og forbrugeradfærd.

15 aktører fra fødevarebranchen og tre danske universiteter er gået sammen om projektet PlantPro, der sætter fokus ikke alene på plantebaseret kost, men også forbrugeradfærd og madspild. Det skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside.

"Fødevarer bidrager til 20-35 pct. af verdens drivhusgasudledninger. Den bedste løsning fra forbrugernes side er en omstilling til en mere planterig kost - men også en reduktion af madspild. På verdensplan vurderes det nemlig, at madspildet på tværs af landbrug, fødevareproduktion og husholdninger tegner sig for cirka 8–10 pct. af den samlede menneskeskabte udledning af klimagasser. Det nye projekt er baseret på en såkaldt fødevaresystemtilgang, der har et holistisk syn på den grønne omstilling. For eksempel kobler vi to områder, som ellers ikke bliver sammentænkt, på trods af at der findes store synergieffekter - og så samler projektet både iværksættere, store virksomheder og interesseorganisationer i en fælles indsats," siger professor Jessica Aschemann-Witzel fra MAPP Centret på Aarhus Universitet, der koordinerer projektet.

Projektet hviler blandt andet på undersøgelser af forbrugeropfattelser og -adfærd, men også på interventioner og nudging, hvor forskellige potentielt adfærdsændrende metoder afprøves i praksis.

PlantPro-projektet skal være med til at opklare, hvordan Danmark kan styrke og udbrede omstillingen til en mere planterig kost, mindre madspild og grøn fødevareinnovation, der kan understøtte den bæredygtige udvikling.

"Den grønne omstilling kan ikke nås uden forbrugerne er med på rejsen. Tekniske innovationer kan ikke slå igennem, hvis forbrugerne ikke er åbne over for nye produkter og en ny adfærd i hverdagen," siger Jessica Aschemann-Witzel.

Flere artikler fra samme sektion

De danske udstillere tog trætte men tilfredse hjem efter fire dage på Biofach

Når BioFach-messen lukker fredag, er det en flok tilfredse danske udstillere, som drager hjem fra Nürnberg med nye interessante kontakter og en styrket tro på, at det lysner på de økologiske eksportmarkeder.

14-02-2025 7 minutter

BioFach ser stort uudnyttet potentiale for at øge økologisalget til professionelle køkkener

Med en stor foodservicestand forsøger de tyske messearrangører at styrke netværket mellem de aktører, som skal sikre, at flere økologiske råvarer finder vej til de professionelle køkkener i Europa.

14-02-2025 4 minutter Eksport,   Messer,   Events

Better Stands giver guldmedalje til den danske fællesstand på Biofach

Recycling og genbrug er en del af økologiens dna, og derfor er anerkendesen fra Better Stand et stærkt statement at sende til gæsterne på BioFach-messen, mener de danske arrangører.

13-02-2025 4 minutter Eksport,   Messer