Annonce
Annonce
Lektor råder landbruget til at satse mere på planteproduktion
Dansk landbrug skal satse mere på innovation og udvikling inden for teknologi og bæredygtige dyrkningsmetoder, hvis ikke det skal gå glip af et væksteventyr, mener lektor.

Ifølge lektor Hanne Lakkenborg Kirstensen bør dansk landbrug satse mere på produktion af planter til konsum. Foto: Colourbox
Højværdiafgrøder som frugt, grøntsager og bælgfrugter skal i højere grad dyrkes i dansk landbrug for at sikre et udviklingspotentiale med stærke vækstmuligheder. Det mener lektor Hanne Lakkenborg Kristensen, der forsker i fødevareproduktion og dyrkningssystemer ved Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.
”Vi går glip af et væksteventyr med et enormt udviklingspotentiale. Vi burde være meget mere fremme i skoene, når det gælder bæredygtig produktion af plantefødevarer. Det handler om nye arbejdspladser, bedre økonomi og en god, bæredygtig anvendelse af vores opdyrkede land,” fortæller hun til fagmediet Ingeniøren.
Hanne Lakkenborg Kristensen erkender dog også, at det er svært at anbefale landmænd at kaste sig ud i en større produktion af grøntsager og bælgfrugter, fordi der ikke findes en god forretningsplan for det lige nu.
Hun forventer dog, at efterspørgslen og afkastet på afgrøderne vil stige i fremtiden, og vi risikerer, at andre lande når at overholde os indenom, hvis ikke vi tør satse nu, mener hun.
At der er bedre økonomi i produktion af bæredygtige højværdiafgrøder end i produktion af konventionelle afgrøder, påvises ligeledes i rapporten 'Bæredygtig Udvikling – Fakta om Fødevareklyngen' fra Landbrug & Fødevarer'. Derudover vil omlægning fra dyrefoder til fødevareplanter være en fordel for fødevaresikkerheden og for klimaet, da det vil sænke CO2-udledningerne betydeligt.
Ud over at dyrke flere planter til konsum bør vi også producere fødevarerne mere bæredygtigt, eksempelvis ved at dyrke flere forskellige afgrøder på samme mark og have fokus på efterafgrøder til at styrke jordens frugtbarhed, siger hun.
Flere artikler fra samme sektion
De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine
Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.
Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter
Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.
Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere
Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.