Landmænd bruger Too Good To Go som alternativ salgskanal
Flere landmænd har opdaget, at madspildsappen Too Good To Go kan benyttes til at afsætte varer, som ellers risikerer at gå til spilde.

Madspildsappen Too Good To Go er den seneste tid blevet kontaktet af flere landmænd, som ønsker at begrænse madspild via den noget alternative salgskanal.
Det oplyser landedirektør hos Too Good To Go, Heidi Boye, til TV2 Lorry efter, at virksomheden har indgået et samarbejde med den sjællandske jordbærproducenten Esromgaard.
Jordbærsæsonen var egentlig ovre, men de seneste ugers hedebølge har igen sat skub i bærproduktionen, og da bærplukkerne var rejst, riskerede de mange bær at gå til spilde. Men i stedet fik jordbæravleren succes med at sælge pluk-selv jordbær via appen, hvis landedirektør forklarer til TV2 Lorry, at Esromgaard langt fra er det eneste landbrug, som har henvendt sig for at afsætte varer, som ellers risikerer at gå til spilde.
"Da Esromgaard ringede og spurgte, om vi kunne hjælpe, sørgede vi for, at
tilbuddet om lækre og billige jordbær kunne ud til en masse folk, der
bruger vores app. For det handler om, at maden ikke skal smides ud,"
siger Heidi Boye til den københavnske tv-station.