Klimarådet foreslår klimakrav i Det Økologiske Spisemærke

I en ny rapport foreslår Klimarådet at etablere et ”klimakøkkenmærke” som eventuelt kan integreres i det Det Økologiske Spisemærke ved at indbygge decideret klimaparametre i mærkningsordningen, som på den måde kan bidrage yderligere til at guide befolkningen i retning af en mere klimavenlig kost.

Et nyt klimakøkkenmærke skal give forbrugerne noget at navigere efter, når de spiser ude, og da implementeringen varetages af de professionelle i køkkenerne, vil det ifølge rådet blive let for den klimabevidste forbruger at ændre klimaaftrykket af sit fødevarevalg.

”Offentlige køkkener er helt centrale for udbredelsen af klimavenlig mad. I dag afviger det fra normalen at spise klimavenligt, og man kan fx nemt komme til at tro, at klimavenlig kost er forbeholdt en særlig idealistisk gruppe. Hvis flere får god planterig mad på fx deres arbejde, så bliver det klimavenlige valg en mere almindelig del af vores hverdag, og flere vil tage det til sig – også når de skal lave mad til sig selv eller til familien,” siger medlem af Klimarådet Bente Halkier i en pressemeddelelse om Klimarådets nye analyse.

Rådet peger på, at et nyt køkkenklimamærke enten kan fungere som et nyt selvstændigt mærke, eller alternativt tænkes ind som en del af Det Økologiske Spisemærke, som allerede er veletableret.

Baggrunden for forslaget er baseret på forskning, som viser, at klimabelastningen fra den globale landbrugsproduktion kan reduceres med cirka 45 pct. i 2050, hvis alle verdens borgere fulgte en bæredygtig kost.

Da en gennemsnitlig borger i Danmark spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer, som den gennemsnitlige verdensborger, er der en relativ stor klimagevinst at hente ved at ændre danskernes kostvaner.

Klimarådet har i den forbindelse lavet en analyse for at belyse de væsentligste barrierer for udbredelse af en klimavenlig kost i Danmark og angiver et klimakøkkenmærke som et muligt redskab til at mindske klimaudledningen.  

Klimarådet fokuserer i denne analyse alene på klimaeffekten af at ændre kostsammensætningen i Danmark, med særligt fokus på at flytte forbruget fra animalske til plantebaserede fødevarer.

ØL: Spændende perspektiver

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, ser spændende perspektiver i forslaget, som efter hendes vurdering vil gøre spisemærket til et endnu stærkere mærke for bæredygtighed.

”Det er oplagt at bygge det ind i Det Økologiske Spisemærke, så man ikke kun guider til mere klimavenlig kost men også mere bæredygtig kost. Det skal bare indrettes på en simpel måde, så det ikke skaber hindringer for at udbrede det økologiske spisemærke,” siger Sybille Kyed.

Hun mener, at det giver god mening at bygge videre på et mærke, som allerede bliver benyttet af over 3.400 professionelle køkkener, og dermed er kendt af mange mennesker i forvejen.

Kostråd er pejlemærker

I forhold til at udvikle en mere klimavenlig kost, vurderer Klimarådet, at de danske kostråd er tilstrækkeligt klimavenlige, til at de kan bruges som pejlemærke. I analysen kigger Klimarådet derfor primært på, hvordan en ændret fordeling mellem plantebaserede og animalsk baserede fødevarer kan nedbringe danskernes klimaaftryk.

I sine anbefalinger giver Klimarådet også eksempler på hvilke krav, der kan stilles til et nyt klimakøkkenmærke:

”Køkkener bør kunne opnå et køkkenklimamærke, hvis de lever op til en række krav om f.eks. sammensætning af menuen og de ansattes uddannelsesniveau. Det kunne eksempelvis være, at køkkenet laver mad efter kostrådene, og at personalet er efteruddannet i både madlavningsaspekter og ernæringsovervejelser, der er knyttet til de nye kostråd,” hedder det i rapporten.

Eftersom kostrådene forholder sig til den gennemsnitlige kost, og storkøkkener, kantiner og restauranter typisk serverer enkelte måltider, bliver det dog ifølge Klimarådet nødvendigt at lave en form for oversættelse af kostrådene til den praktiske køkkendrift.

Cheføkonoma: En god ide

Der er også thumbs up til Klimarådets forslag fra Mona Carøe, cheføkonoma på Regionshospitalet Randers, som har det økologiske spisemærke i guld.

”Jeg synes, at det er en god ide at indarbejde klima i spisemærkerne, så længe det ikke kræver mere administration ude i køkkenerne,” siger Mona Carøe, som er formand for Økologisk Landsforenings udvalg for professionelle køkkener.

Hun forestiller sig en mærkningsordning, som knytter an til en fælles database over råvarernes klimabelastning, så der bliver tale om en ensartet opgørelse, der i lighed med data om økologiprocenten kan leveres direkte til køkkenerne via grossisterne.

Normaliser klimavenlig kost

På det mere overordnede plan beskriver Klimarådet et udtalt behov for at normalisere klimavenlig kost, da FN’s klimapanel anslår, at det globale fødevaresystem står for cirka 30 pct. af de samlede globale drivhusgasudledninger.

Ud over et klimakøkkenmærke mener rådet, at afgifter kan komme til at spille en væsentlig rolle i jagten på en grønnere kost, men rådet anbefaler også, at stat, regioner og kommuner, som dagligt serverer ca. 650.000 måltider, sætter mål om, at de offentlige køkkener serverer klimavenlig mad.

I 2021 synes knap halvdelen af befolkningen, at kødforbruget i danskernes kost skal reduceres. Særligt de unge giver udtryk for, at de ønsker at spise mindre kød.

Samlet vurderer Klimarådet, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk kan reduceres med 2,6-3,9 mio. ton CO2e, hvis alle i Danmark ændrer kostsammensætning, så den følger de officielle, danske kostråd.

I forhold til den samlede danske fødevareproduktion og bidraget til 70-procentsmålet i 2030 er effekten beskeden. Det skyldes, at en meget stor del af den danske fødevareproduktion går til eksport.