Annonce
Annonce
KlimaMad hitter hos Irma
En ny opgørelse fra Irma viser, at salget af plantebaserede varer voksede med 31 procent i 2020 i forhold til 2019. I år forventer kæden en vækst på 50 pct.

I Irmas afdelinger ”Grønt Måltid” er udvalget firdoblet til over 200 forskellige varer. PR-foto: Irma
Ikke siden økologien fik sit gennembrud, har dagligvarebranchen set en varegruppe vokse så hurtigt som den plantebaserede mad gør lige nu.
”For blot få år siden var det ikke mange, der troede, at det plantebaserede køkken ville fylde noget i supermarkederne. Men nu kører toget, og tempoet kommer kun til at øges de kommende år,” siger konstitueret kædedirektør Rikke Wolff, Irma en pressemeddelelse.
Salget er nu så stort, at Irma har oprettet en særlig varegruppe, som Coop-kæden kalder KlimaMad. Kæden har indgået samarbejde med den økologiske producent, Hanegal, der har gentænkt en række klassiske retter, i en grøn udgave. Serien hedder Jordnær og er plantebaserede økologiske retter lavet af råvarer, der er i sæson og dyrket lokalt.
”I den kommende tid vil udvalget vokse. Sammen med kundernes stigende interesse for det plantebaserede køkken og stadig flere nye kvalitetsprodukter, vil salget stige på samme måde, som vi tidligere har oplevet det med økologien,” forudsiger konceptchef Anette Christensen.
I Irmas afdelinger ”Grønt Måltid” er udvalget firdoblet til over 200 forskellige varer, og kæden oplyser at interessen for plantebaserede varer er størst på Irmas hjemmebane, København, og kædes salg af disse varer er tre gange så højt som landsgennemsnittet.
Flere artikler fra samme sektion
De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine
Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.
Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter
Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.
Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere
Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.