Kæderne giver rødt kort til konventionelle græskar i den danske sæson

Kigger man rundt på grøntsagshylderne i de fleste landsdækkende dagligvarekæder går tendensen i retning af flere økologiske varer. Det gælder ikke mindst, hvis man besøger grøntsagshylderne med de lidt smallere produkter som spirer, bladselleri, squash og rodfrugter.

I år får de selskab af økologiske spisegræskar fra Danmarks største græskarproducent, som har valgt at omlægge hele produktionen af spisegræskar til økologi, oplyser Gasa Nord Grønt, som allerede i 2021 omlagde hokkaido-produktionen til økologi.

Efter et 2021, som var et rigtigt godt græskarår i Danmark, besluttede det jyske salgsselskab i samarbejde med landets største dagligvarekæder og græskarproducenten Peter Brødsgaard fra Skælskør, at tiden var moden til at omlægge hele produktionen af spisegræskar til økologi.

»Der er flere driftsmæssige fordele for både kæder og producent ved at opbygge én stor økologisk linje frem for at fortsætte med to små produktioner, hvor varerne skal holdes adskilt. Det giver samtidig mulighed for at få nye varianter ind i sortimentet,« siger produktchef Kim Birck Lange fra Gasa Nord Grønt (GNG), der er landets største udbyder af dansk frugt og grønt.

Han var derfor sidste år med til at lave aftaler med dagligvarekæderne under både Coop, Salling Group og Dagrofa samt et par af landet discountkæder, som i år alle prioriterer at sælge danske øko-græskar i den danske sæson.

Guleroden står på spring

GNG vurderer, at selskabet i 2021 stod for ca. 95 pct. af salget af specialgræskar til detailhandlen, mens andelen på hokkaido lå på 35-40 pct.

Bruger man 2017 som indeksår, er selskabets salg af spisegræskar steget til indeks 214. I samme periode er salget af økologiske spisegræskar vokset til indeks 478, og Kim Birck Lange forventer, at det er en tendens, som over tid vil sprede sig til de større grøntsagskulturer som gulerødder.

Den vurdering deler han med Lars Bo Hansen, kategorichef for grøntsager hos Coop.

»Hver gang vi skifter ud på hylderne, skal vi tage stilling til en række forhold. Det kan handle om forbrugerpolitiske årsager, forsyningssikkerhed eller hensynet til klimaet, og så er der jo altid det kommercielle aspekt,« siger Lars Bo Hansen.

Han minder samtidig om, at indkøberne aldrig kan tillade sig at glemme, at Coop er en købmandsbutik, som helst skal give sorte tal på bundlinjen.

»I den forbindelse skal vi huske, at kongen i grøntsortimentet er friskhed.«

Så i stedet for at have både konventionelle og økologiske græskar, giver det ifølge Lars Bo Hansen mere mening kun at have den ene variant, da der ellers ville blive for lidt flow i salget, hvilket går ud over friskheden.

Øget salg trods inflation

Han afliver samtidig fortællingen om, at der er et vigende salg af økologiske grøntsager i kølvandet på de seneste måneders høje inflation.

»Jeg har lige trukket nye tal for vores grøntsagssalg. De viser, at de økologiske grøntsager holder skansen, og salget ligger faktisk lidt over salget i samme periode sidste år. Dermed kan vi godt gennemhulle historierne om, at danskerne flygter fra økologien på grund af inflationen,« siger Lars Bo Hansen.

Han mener, at Coops salgstal vidner om, at de økologiske forbrugere er meget loyale, når først de har vænnet sig til at købe øko-grønt, og derfor giver det efter hans vurdering god mening at konvertere flere grøntsager til ren økologi.

Han tror derfor, at det er en trafik, som vi kommer til at se mere af i dagligvarekædernes grøntafdelinger.

Prisen er altid et issue

I forhold til beslutningen om at satse på økologiske græskar viser Coops egne analyser, at det typisk er den moderne forbruger, som køber den type varer.

»Det er personer, som er interesseret i at lave nogle spændende retter hjemme i køkkenet, og jeg tror ikke, at de bliver afskrækket af en stykpris, som er to-tre kr. højere end de konventionelle priser,« siger Lars Bo Hansen, som dog ikke lægger skjul på, at pris altid er et issue.

»Derfor er vi løbende på udkig efter underkategorier, hvor prisforskellen ikke er så stor, så det er muligt at konvertere dem til økologi,« siger kategorichefen, og fortsætter:

»På et tidspunkt solgte vi kun økologiske auberginer fra Spanien, men da vi blev tilbudt konventionelle auberginer fra Danmark via en avler fra Gasa Odense, satte det os i et dilemma. Skulle vi fortsætte med at importere økologiske auberginer, eller skulle vi tænke lokalt og tilbyde kunderne et konventionelt produkt fra Danmark. I det tilfælde valgte vi det lokale frem for økologien,« siger Lars Bo Hansen.

Landets største producent

Det er Peter Brødsgaard fra Thorsbjerggaard ved Skælskør, der leverer en stor del af de økologiske græskar, som i øjeblikket lander ude i grøntafdelingerne i dagligvarekæderne. Han er Danmarks suverænt største producent af græskar, og han betragter det som en stor fordel, at de fleste detailkæder er blevet enige om at satse på økologi.

Da han såede de første græskarfrø for 12-13 år siden, var hele produktionen konventionel, men i takt med at salget voksede, kom økologien til, og gennem de seneste år har han kørt to parallelle produktioner på landbruget ved Skælskør.

»Men det bliver meget nemmere at styre, når du ikke både skal køre en konventionel og en økologisk produktion, som du skal holde adskilt,« siger Peter Brødsgaard.

Han betegner årets høst som lidt under middel, og han vurderer, at de økologiske græskar i år i gennemsnit ca. 10 pct. mindre end normalt.

»Det skyldes primært en nedbørsfattig sommer. Derimod er der sjældent de store udfordringer med hverken ukrudt eller skadedyr,« siger Peter Brødsgaard, som producerer 15-16 forskellige græskarsorter.

Rågerne kan dog være frøtyve lige efter såning, mens bønnefluens larver visse år er en udfordring.

»En af de største udfordringer for salget er, at forbrugerne ikke ved, hvordan de kan bruge græskarret,« siger den garvede græskarproducent.

Kongen af efteråret

Mange forbinder primært græskarret med halloween, men græskarret er meget mere end det, og græskarfamilien omfatter både squash og agurk og anvendelsesmulighederne er mange.

»Græskar kan syltes, koges, bages, pureres, dampes og anvendes i det salte såvel som det søde køkken – kun fantasien sætter grænser,« skriver Meyers i en introduktion til græskarret, der beskrives som »Kongen af efteråret«.

Peter Brødsgaard har også et kæmpe salg af halloween-græskar, og de er fortsat konventionelle. Det samme er ca. 75 pct. af hans store produktion af sukkermajs – som er Skandinaviens største.