Annonce
Annonce
Finalisterne til Produktprisen 2021 er fundet
Fem ud af 12 finalister er økologiske, når dommerpanelet under Sol over Gudhjem i juni skal sætte navne på årets vindere af Coops produktpris

Samsø Bær er finaleklar med rabarbersaft fra øens store rabarbermarker, og i Gudhjem skal den jyske 'sommerdrik' bl.a. andre dyste mod kaffesyp fra Falk Bornholm i kategorien drikkevarer.
Lysten til at udvikle nye spændende fødevarer er stor blandt de økologiske fødevareproducenter, og ikke færre end fem af de 12 finalister i Produktprisen 2021 er eller bliver snart økologiske.
Samlet måtte dommerne smagte sig igennem 120 produkter, som var indsendt af danske producenter fra hele landet. Efter otte timer var feltet snævret ind til 12 finalister, der skal kæmpe om Produktprisen ved finalen 26. juni i forbindelse med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem på Bornholm.
Mads Marschall fra Sol over Gudhjem glæder sig over innovationen og at det generelle niveau igen i år var skyhøjt, da dommerjuryen var samlet i København og smagte og diskuterede sig igennem det "imponerende felt".
De økologiske finalister 2021:
Mad:
- Bearnaise fra Sauce Umami
- Meyers knoldselleri fra Meyers
Drikkevarer:
- Rabarbersaft fra Samsø Bær
Innovation
- Frys-selv-is fra Popseco
- Nordisk Temphe fra Contempehrary (under omlægning til økologi)
Da dagen var omme, var de syv dommere enige om, at 12 produkter skilte sig så meget ud, at de fortjente at gå hele vejen til finalen i de fire kategorier:
Mad
Drikkevarer
Konfekture
Innovation.
"Et af formålene med Produktprisen er at få de små dygtige producenter frem i lyset. Vi fra Sol over Gudhjem er glade for den store tilslutning til årets produktpris. Vi kan se, at der bliver arbejdet målrettet og seriøst med produkterne. Vi håber at et initiativ som Produktprisen kan bane vejen til endnu flere kvalitetsprodukter til den danske forbruger," siger Mads Marschall, mens Hanna Schaldemose, lokalvarechef i Coop, udtrykker begejstring over den innovationskraften hos de små producenter med blandt andet fokus på bæredygtighed og anvendelse af restprodukter fra andre fødevareproduktioner.
"Samtidig så vi også nogle helt klassiske produkter, som bare sad lige i skabet på smag og håndværk. Nogle af varerne i finalen er kendte, men der er også nogle nye og meget spændende varer, som jeg håber vi kan tilbyde vores kunder i fremtiden,” siger," Hanna Schaldemose, som oplyser, at flere af finaledeltagerne fra tidligere år har fundet vej til Coops butikshylder efter en mellemlanding i Gudhjem.
De udvalgte varerne til Produktprisen 2021
-
De endelige vindere af Produktprisen 2021 kåres i forbindelse med Danmarks største kokkekonkurrence for professionelle kokke til Sol over Gudhjem, der i år finder sted 26. juni og afvikles på Melstedgård lidt uden for Gudhjem på Bornholm.
-
Dommerjuryen bestod i år ud over Hanna Schaldemose, lokalvarechef i Coop Danmark af kokkene Francis Cardenau fra Sane Foods, Jesper Koch fra Steigenberger Alsik Hotel & Spa, Mads Battefeld fra Sushi Anaba og Mikkel Maarbjerg fra Kirk+Maarbjerg samt kok og sommelier Simon Olesen fra Møntergade.
Kilde: Coop
Flere artikler fra samme sektion
Spisemærkerne er på vej tilbage på danmarkskortet
Til sommer forventer Fødevarestyrelsen at lancere et nyt danmarkskort over alle landets spisemærkede restauranter.
Økologien åbner nye døre for jysk konferencecenter
Selv om Vingsted Hotel & Konferencecenter har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze, er der stadig plads til, at køkkenet kan holde fast i en håndfuld små lokale fødevareproducenter.
Dragsbæk: Nordens olivenolie skal være økologisk
Økologisk rapsolie fra Danmark har mange gode egenskaber, og Dragsbæk-koncernen efterlyser flere producenter, som kan sikre tilgangen af råvarer til nye produktlanceringer.