En selvforstærkende effekt i økologien kan være sat igang

Der ligger flere økologiske varer end tidligere i indkøbskurven, når borgere uden for de større byer handler. Det viser en ny forbrugeranalyse fra analyseselskabet Growth from Knowledge (GFK). 

Mens forbruget i København og Østjylland i 2019 mere eller mindre stagnerede, er der sket en vækst i alle øvrige områder med undtagelse af Sydjylland, hvor forbruget også er nogenlunde uændret i forhold til året forinden.

Det voksende forbrud i yderområderne kan være et resultat af, at supermarkederne disse steder har øget udvalget af økologiske varer, vurderer Helle Bossen, chefkonsulent for detail i Økologisk Landsforening.

Når udvalget i butikkerne bliver større, er forbrugerne også mere tilbøjelige til at købe økologisk, siger Helle Bossen, der var projektleder for Økologisk Landsforenings forbrugerkampagne Ren Madglæde, som sluttede ved årsskiftet.

"I mange supermarkeder i yderområderne har man tænkt, at der ikke ville være salg i økologi, men hvis supermarkedet har et større udvalg af økologiske varer, stiger efterspørgslen, så det bliver en slags selvforstærkende spiral," forklarer hun.

Forbruget af økologi er i alle yderområder på nær Sydjylland steget med mellem 1,3 og 1,6 procentpoint i 2019 i forhold til 2018.

Generelt er indbyggerne i de større byer som København og Aarhus storforbrugere, når det kommer til økologi. Indbyggerne i hovedstaden ligger højest i forbruget af økologi med 14,1 pct., dvs., at når de bruger 100 kr. på madvarer, er 14,1 kr. brugt på økologi.

En persons forbrug af økologi hænger i høj grad sammen med længden på uddannelse, og der er i de større byer en overvægt af indbyggere med en længere videregående uddannelse, hvilket sammen med et stort udbud af økologiske varer i butikkerne kan være en stor del af forklaringen på, at der bliver solgt mest økologi i de større byer.

Samtidig er de studerende, på trods af en lav indkomst, gode til at prioritere økologi og skærer i stedet ned på kødforbruget og undgår madspild for at spare på husholdningsbudgettet, forklarer Helle Bossen.

Tallene fra GFK er baseret på selvrapportering fra 3.000 danske husstande og er derfor et udtryk for forbrugernes egne oplevelser af deres forbrug.