Elever er vilde med skolehaverne

Alle børn i Furesø Kommune skal i løbet af deres skoletid lære om økologi og bæredygtighed i de nu 60 skolehaver, som er anlagt over hele kommunen i samarbejde med Haver til Maver.

Initiativet gør Furesø Kommune til en stærk foregangskommune for grøn fødevareomstilling i børnehøjde, mener Stine Rahbek Pedersen, der er projektleder for grøn omstilling i Furesø Kommune, som mener, at konceptet er let at kopiere for andre kommuner.

Skolehaverne er anlagt i samarbejde med foreningen Haver til Maver, som er en landsdækkende almennyttig forening, der arbejder for at styrke primært børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed.

”Langt de fleste børn vil gerne endnu mere ud i skolehaverne, og det siger både noget om, hvor gode vores skolehaver er, og hvor meget undervisningen taler til børnene. Den viden og faglighed, Haver til Maver har bidraget med, har været helt afgørende for, at det her kunne lykkes – lige fra den første have blev anlagt til de 60 meget varierede, økologiske haver, vi har i dag,” siger Stine Rahbek Pedersen.

Eleverne føler sig som små konger

Furesø Kommunes skoler, daginstitutioner og fritidsordninger har i vid udstrækning fået frihed til selv at beslutte, hvordan de vil implementere skolehaverne, og det har skabt stor diversitet mellem skoler, daginstitutioner og fritidsordninger. 

Mens nogle klasser har egne højbede at passe lige ude foran klasseværelserne, besøger andre kommunens store, centrale skolehaver, hvor de kan lære om og høste grøntsager til for eksempel at servere i deres helt egen elevdrevne en-dags-kantine.

”De føler sig som små konger, når de står der og serverer mad, de selv har sået, dyrket, høstet og tilberedt i deres egen lille virksomhed. Den helhed giver dem et helt nyt syn på fødevaresystemet, som man aldrig kunne lære i et klasseværelse,” forklarer Irene Jacobsen, som er koordinator for projektet ’Kantinehaver’ på Stavnsholtskolen.

”Folkeskolen handler ikke kun om undervisning, men også om dannelse og personlig udvikling. Det er vigtigt for os, at eleverne lærer, hvordan de kan påvirke den verden, de lever i, også fra et bæredygtighedsperspektiv,” siger Henrik Poulsen, der er udvalgsformand for kommunens skole- og ungdomsuddannelser.

Haver til Maver har gennem forløbet stået bag omfattende efteruddannelse af 21 af kommunens lærere og pædagoger, som har mulighed for at tilpasse skolehaverne til deres egne rammer.

”Havde vi trukket et rigidt koncept ned over hovedet på dem, havde vi aldrig fået de her resultater. Vi stoler på, at lærerne er klogere, end vi er – især når de har så megen faglighed med fra Haver til Maver. Deres bidrag har gjort arbejdet for at få skolehaverne ud i kommunen til en både nemmere og mere inspirerende opgave at løfte,” siger Henrik Poulsen.

Furesø Kommune kan inspirere andre kommuner

Furesø Kommunes model for implementering af skolehaver har gjort dem til en stærk foregangskommune for grøn fødevareomstilling i børnehøjde, mener Susanne Leegaard, leder af Haver til Maver.

“Det er fantastisk at se en så ambitiøs kommune som Furesø. De tager ejerskab og anerkender børns behov for jordforbindelse - og for en have. Kommunens arbejde bekræfter vores indtryk af, at flere kommuner tager skolehaver og bæredygtighed til sig, blandt andet som en del af arbejdet med FN's verdensmål. Det ser vi gerne fortsætte, og vi står altid klar til at hjælpe kommuner med at etablere skolehaver som fagligt stærke klasselokaler under åben himmel,” siger hun.

I dag har ca. 20 kommuner etableret en eller anden form for skolehaver, oplyser Haver til Maver, som tilbyder alle kommuner gratis rådgivning omkring etablering, opstart og drift af en skolehave.

Få et nærmere kig på skolehaverne i Furesø Kommune i videoen herunder.