Annonce
Annonce
Signe Frese fremhæver Poppelgrisen som et eksempel på et økologisk koncept, som har sat nye standarder for produktionen af økologisk svinekød. PR-foto Hestbjerg Økologi
Dyrevelfærd, der kan mærkes
KRONIK: Vi kan se, at der er efterspørgsel på varer med højere dyrevelfærd, men det kan være svært for forbrugeren at gennemskue graden af dyrevelfærd.
Af Signe D. Frese, CSR-direktør Coop
Hensyn til dyrevelfærd, når vi hælder mælk på havregrynene om morgenen eller sætter tænderne i en kotelet om aftenen, vokser markant i disse år. Og det er ikke kun forbeholdt forbrugere, som i forvejen køber økologisk eller allerede er blevet semi-vegetarer. Det er en stærk tendens, som vi ser over hele linjen på tværs af alle forbrugergrupper.
I vores undersøgelser kan vi se, at forbrugerne siden 2011 generelt tror, at der vil komme meget mere fokus på dyrevelfærd fremadrettet.
Vi kan se, at der er efterspørgsel på varer med højere dyrevelfærd, men det kan være svært for forbrugeren at gennemskue graden af dyrevelfærd. I Coop ville vi derfor gerne tilbyde vores kunder muligheden for at bedre at kunne vælge dyrevelfærd til uanset, hvilket produkt man står med i hånden.
Som bekendt har vi sagt nej tak til at deltage i den statslige dyrevelfærdsordning for svin. Vi mener, ligesom Forbrugerrådet Tænk, Dyrene Beskyttelse og Økologisk Landsforening, at ordningen er vildledende, idet den ikke skaber et markant løft af dyrevelfærden på det nederste niveau, men kun kosmetiske forandringer.
Det er bestemt ikke hver dag, at man beslutter sig for at lave sin egen mærkningsordning, men i Coop er vi ejet af vores forbrugere, og troværdigheden til vores varer og mærkningsordninger er det, vi lever af.
Vi mener grundlæggende, at hvis man skal fremhæve en varer ved brug af en mærkningsordning, så skal varen løfte sig markant og på væsentlige områder, i forhold til den vare der er produceret efter eksisterende standard, lov eller praksis.
Vi mente og mener forsat ikke, at regeringens mærkningsordning for fersk svinekød lever op til disse basale krav. Det tangerer efter vores opfattelse til vildledning at anprise et velfærdsniveau, der ikke adskiller sig væsentligt fra det, som størstedelen af den danske standardproduktion af svinekød i forvejen har forpligtet sig til at arbejde hen imod og som ikke sætter ind, hvor behovet er størst.
For anprisningen af regeringens 1-hjertede varer sker stort set på baggrund af overholdelse af eksisterende danske regler for f.eks. maksimal transporttid til slagteri, forbud mod halekupering, med videre.
Mange af disse forhold er allerede minimumkrav, branchestandarder eller forhold, som erhvervet har forpligtet sig til at indfase.
Efter vores opfattelse bør en mærkningsordning kun anvendes som løftestang til højere velfærdsniveau, hvis der er tale om en væsentligforbedring i forhold til den danske standardproduktion. Når man beder forbrugerne om at betale ekstra for et mærke, så skal det højne dyrevelfærden. Det skal gøre en reel forskel i staldene.
Derfor besluttede vi at udvikle vores egen ordning, som vi lancerede allerede tilbage i november 2016. Ordningen hedder ”Dyrevelfærdshjertet”. Den indbefatter alle de store dyrearter såsom svin, kylling, æglæggende høns, kalv, malkekvæg og okse.
Mærkningsordningen løfter så at sige både i bunden og i
toppen. Derfor har vi haft travlt sammen med Danish Crown med at bygge vores
Bornholmergrise-stalde på Bornholm om, så de kunne kvalificerer sig til et
hjerte. Det er en konventionel produktion, hvor grisene nu har fået 30 pct.
mere plads, rodematerialer og søerne farer frit uden at blive fastspændt. Der
er dermed sket et markant og væsentligt løft af dyrevelfærden.
I dag er vi nummer et i verden på økologi, og vi kan se, at de landmænd, der er gået nye veje, har kunnet få en bedre pris for deres råvarer. Det røde Ø er en stærk ordning og har sat retningen. Det samme kan ske på dyrevelfærd. Og det er hårdt tiltrængt.
Også i toppen forsøger at vi løfte dyrevelfærden for svin, for vi også vil belønne de producenter, der gør en ekstraordinær indsats for dyrevelfærden, som ligger ud over reglerne for økologi og friland. Det er varer, der en sætter en helt ny standard for, hvordan dyr har det.
Bertel Hestbjerg har med sine ’poppelgrise’ sat en hel ny standard for dyrevelfærd inden for svineproduktionen, som rækker ud over økologiens krav. På de vidtstrakte faremarker er der tilplantet med poppeltræer, pattegrisene dier bl.a. hos soen i minimum 10 uger, og Bertel har indrettet et ”wellness-center” for slagtesvinene.
Interessen for øget dyrevelfærd er stor. Specielt er der mange landmænd, der har henvendt sig ift. at få mærket på niveau 1 og 4. Allerede nu er vi oppe på knap 500 varer, der bærer mærket, og salget er vokset med 5 pct., mens resten af markedet har stået stille.
Derudover er det helt enkelt godt at se, at der sker konkrete forandringer for grisene både i den konventionelle og den økologiske sektor, og at landmændene også kan se, at det giver dem en fordel. Interessen for dyrevelfærd hos grise og andre dyr kommer ikke til at gå væk.
Det vil fortsætte, og vi tror på, at Danmark står med en unik mulighed for at løfte dansk fødevareproduktion på en måde, som vi ikke har gjort siden økologien fik sit gennembrud.
I dag er vi nummer et i verden på økologi, og vi kan se, at de
landmænd, der er gået nye veje, har kunnet få en bedre pris for deres råvarer. Det
røde Ø er en stærk ordning og har sat retningen. Det samme kan ske på
dyrevelfærd. Og det er hårdt tiltrængt.
Flere artikler fra samme sektion
Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere
Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.
Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig
Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.
Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S
Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.