Annonce
Annonce
Andelen af veganere og vegetarer i Danmark er stadig meget beskeden. Flere og flere identificerer dog sig selv som fleksitarer. Foto: Colourbox
Danskerne er ikke ved at blive veganere eller vegetarer
Selvom markedet for veganske fødevarer vokser, står de stadig kun for en meget lille del af omsætningen i dagligvareforretningerne.
Der er to veje til det grønne, danske køkken: Enten kan man spise, næsten som man plejer. Det vil sige, at man skruer op for grøntsagerne og ned for kød og fisk, når man sammensætter sine måltider, eller man kan spise, som man plejer, med den undtagelse at man skifter sine animalske råvarer ud med vegetabilske kopier: Mælken bliver til ris-drik, smøret til margarine, frikadellerne til falafler og hakkekødet til vegetabilske, syntetiske kødkopier.
Sådan skitserede Lars Aarup, der er kommunikations- og analysechef i Coop, markedet for plantebaseret kost, da han holdt oplæg på Plantekongressen 2020.
»Hvis planter skal ligne kød, kræver det mange tilsætningsstoffer, så der er meget at arbejde med, før producenterne af disse produkter er i mål med troværdige produkter,« sagde Lars Aarup.
Lars Aarup vurderer, at markedet for veganske produkter udgør mellem 300 og 350 mio. kr. om året i Danmark, hvilket er en forsvindende lille del af det samlede dagligvaresalg.
»Danskerne er altså hverken ved at blive veganere eller vegetarer. Og den del af befolkningen, der er veganere, udgør så forsvindende lille en del af befolkningen, at de aldrig bliver interessante for et supermarked,« sagde han.
Coop Analyse har undersøgt udviklingen inden for præferencer for og imod animalske produkter i måltiderne. I 2017 var det 20,3 pct., der svarede, at de var enten veganere, vegetarer, pescetarer eller flexitarer - fleksitarerne udgjorde 16 pct. af denne gruppe, og i 2019 var det 27,5 pct., der passede ind i én af de fire grupper - flexitarerne udgør i 2019 4/5 af gruppen.
Veganerne som i 2017 udgjorde ca. 1 pct. var status quo, vegetarerne var faldet fra cirka 3 til cirka 2 pct., mens pescetarerne var blevet lidt flere: fra cirka. 1 pct. til cirka 2 pct. Til sammenligning svarede cirka 70 pct., at de ofte spiser kød, fisk, fjerkræ og skaldyr i 2017. i 2019 var denne gruppe reduceret til cirka 68 pct.
»Det er flexitarerne, som vokser mest - fra 16 pct. i 2017 til 23 pct. i 2019, og jeg er ikke i tvivl om, at denne gruppe fortsat vil vokse,« sagde Lars Aarup.
Coop Analyse har også spurgt danskerne, om de er enige eller uenige i, at kødfri retter har mindre smag end retter med kød. Halvdelen af de adspurgte kvinder er uenige, mens 35 pct. af mændene er enige. 43 pct. af kvinderne er også uenige i, at kødfri retter mætter mindre end retter med kød. 35 pct. af mændene satte kryds ved ’enig’.
»Det viser, at mænd er knap så begejstrede, som kvinder er, når kødet fjernes fra måltiderne, for de lægger stor vægt på, at maden både skal smage af noget og give mæthedsfornemmelse, « sagde Lars Aarup og tilføjede:
»Og det kan I tage med jer herfra. Når det handler om plantebaseret kost, så skal I tænke hele vejen rundt om måltidet. Det skal både smage af noget og det skal mætte - og lad så være med at bruge ’kød’, når det ikke er kød.«
Flere artikler fra samme sektion
Aarstiderne introducerer MåltidsPosen
Med nye ejere ved roret er der sat yderligere gang i produktudviklingen hos måltidskasseproducenten, som i denne uge introducerer MåltidsPosen, der rummer en opskrift alle ingredienser til ét måltid.
Coop indleder offensiv for det økologiske grisekød sammen med Friland
Poppelgrisen fra Hestbjerg Økologi skal vænne sig til at dele pladsen i Coops kølediske med en større mængde af økologiske basisprodukter fra Friland, som netop har lavet en ny aftale med dagligvarekoncernen.
Aarstidernes økologiske produkter flytter fra måltidskasserne til butikshylderne i Meny
Overtagelsen af Aarstid-erne betyder, at Dagrofa-koncernen kan styrke det økologiske sortiment i flagskibskæden Meny.