Danskerne bruger flere penge på økologi, men varerne fylder mindre i indkøbskurven

Nye paneldata fra Kauza viser, at det økologiske fødevaresalg i Danmark i 2025 voksede med 4,1 pct. Det lyder umiddelbart som en positiv udvikling, men graver man lidt i tallene, står det klart, at sidste års økologiske vækst primært var baseret på prisstigninger, mens salget målt i volumen faldt med 1,8 pct.

Til sammenligning oplevede det totale fødevaresalg en vækst på 0,4 pct. målt i volumen, mens udviklingen i værdi blev et plus på 4,8 pct. i forhold til 2024.

Samlet resulterede det i et marginalt fald i økologiandelen fra 12,3 pct. i 2024 til 12,2 pct. sidste år, og selv om det nærmest svarer til status quo, mener Rasmus Prehn, adm. direktør i Økologisk Landsforening, at de bagvedliggende tal kalder på handling for at sikre den fremtidige vækst.

”Vi kan se på tallene, at selv om økologisalget vokser i værdi, så taber vi lidt terræn, når vi kigger på volumen. Der bliver altså ikke købt så mange økologiske varer som tidligere. Det er hamrende ærgerligt, set i lyset af at mange danskere gerne vil købe de økologiske fødevarer, som både er med til at sikre bedre dyrevelfærd og rent grundvand,” siger Rasmus Prehn.

Kæderne har barberet dybt i sortimentet

Den udvikling, som Kauza beskriver, er baseret på oplysninger fra ca. 10.000 danske husstande, og tallene viser, at der de seneste fire år er sket et markant fald i dagligvarekædernes økologisk sortiment.

Antallet af økologiske EAN-numre i dansk dagligvarehandel toppede i 2021 med 5.345 numre, i et år hvor mange danske spisesteder holdt lukket på grund af corona. De mange nedlukninger gav et kæmpe boost til dagligvaresalget. Det inspirerede kæderne til at hente flere varer ind på hylderne, men i årene efter corona førte den geopolitiske uro sammen med høj inflation til et fald i forbrugertilliden. Det fik danskerne til at ændre adfærd og de fik stort fokus på fødevarepriserne.  

”Samtidig tabte økologien terræn til andre bæredygtige agendaer, og det tyder på, at det var en af medvirkende årsager til, at kæderne mistede deres fokus på økologien,” siger Camilla Vinther, som er kundedirektør i Kauza.

Den ændrede forbrugeradfærd fik hvert år kæderne til at erstattede økologiske varer med billigere konventionelle alternativer, og i 2025 havde de reduceret antallet økologiske EAN-numre med ca. 19 pct. i forhold til 2021. Måler man i forhold til 2019, før corona gav dagligvaresalget et kæmpe løft, er faldet dog kun på 10 pct.

I samme periode er der også skåret i antallet af konventionelle fødevarer, men ifølge Kauza har indskrænkningen af kædernes sortimenter ramt de økologiske varer hårdest.

Her i begyndelsen af 2026 er fødevaremarkedet nu i en situation, hvor priserne begynder at falde, og hvis ikke det lykkes at få flere Ø-mærkede varer tilbage på butikshylderne, risikerer de økologiske producenter at kigge ind i et år med nedgang i det økologiske salg, lyder vurderingen fra Camilla Vinther.

Nu skal politikerne på banen

Ifølge Rasmus Prehn bliver det et fælles ansvar for alle aktører i den økologiske sektor at bidrage til at vende udviklingen i 2026.  Det bliver en kæmpe opgave, hvor Økologisk Landsforening gerne vil gå foran, og hvor de økologiske producenter og kæderne bliver nødt til at trække i samme retning og arbejde sammen om at synliggøre fordelene ved økologien. Men den indsats kan næppe stå alene, vurderer direktøren.

”Jeg tror, at der skal nogle ekstra politiske tiltag til, der kan forbedre rammevilkårene for økologien, så vi kan få ordentligt hul på bylden. Sker det, så tror jeg også, at der er en kæmpe chance for, at vi får en ny opblomstring af økologien, men det kræver, at politikerne spiller med, ellers risikerer vi at sætte den flotte førerposition, som dansk økologi har haft i mange år, over styr,” siger Rasmus Prehn til Økologisk Nu.

Og mavefornemmelsen er god hos den tidligere fødevareminister, der befinder sig godt i rollen som økologiens nye frontfigur.

”Vi oplever, at der er noget positiv energi omring økologien, og jeg synes, at det er lykkedes at få sat ekstra ild under kedlerne og få talt økologen op. Det skal vi udnytte til at få kæderne til at sætte flere økologiske varer på hylderne, så de økologiske forbrugere får et mere varieret udvalg.”

Vækst i tre af fire Coop-kæder

Ifølge Kauza er Coop stadig den dagligvarekoncern, hvis fysiske kæder performer bedst, når det gælder økologi, og Thomas Roland, chef for kvalitet og vareansvarlighed i Coop, ser rimeligt fortrøstningsfuldt på udviklingen med hensyn til det økologiske salg.

”I 2025 har vi faktisk oplevet fremgang i tre af vores fire kæder – både når vi taler værdi og styksalg,” siger Thomas Roland med henvisning til Kvickly, SuperBrugsen og Brugsen.

Coops opgørelse omfatter dog kun salgsudviklingen i de butikker, som koncernen ejede i hele 2025, hvor Coop solgte en del butikker til konkurrerende kæder. Det betyder, at tallene giver et reelt billede af Coops nuværende ca. 900 butikkers evne til at sælge økologi.

Men selv om Coops smertensbarn i form af discountkæden 365 Discount sidste år trak salget i den forkerte retning, vurderer Thomas Roland, at Coops fire kæder tilsammen har formået at forsvare koncernens økologiske position, og han ser flere tendenser, som indikerer, at forbrugertilliden er på vej tilbage.

”Til jul solgte vi 49 pct. flere økologiske flæskestege end året før, og jeg oplever, at forbrugerne er begyndt at gå mere op i dyrevelfærd efter afsløringerne af forholdene i de konventionelle grisestalde i Danmark,” siger Thomas Roland, som fornemmer, at flere kunder i købssituationen er begyndt at spørge: Hvad er vigtigt for mig?

Netop svaret på det spørgsmål kan blive vigtigt i 2026, hvor de faldende priser og de aktuelle diskussioner om PFAS og beskyttelsen af grundvandet bidrager til at gøre økologien mere interessant, i en tid hvor flere er begyndt at snakke om den samfundsmæssige værdi af økologien.

”Det tyder på, at vi er på vej ud af krisen, og jeg forventer fortsat vækst i indeværende år, men der skal kæmpes for den,” pointerer Thomas Roland, som i øjeblikket er med til at formulere en ny bæredygtighedsstrategi for Coop, hvor økologien bliver en vigtig brik.