Analyse: Dagligvarekæder kan spare penge ved at give madvarerne væk
Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen, viser en ny analyse fra Københavns Universitet.
Vi har fokuseret på problemet i årevis, men madspildet i Danmark er stadig stort, men nu viser en analyse fra Københavns Universitet, KU, at dagligvarekæderne i mange tilfælde vil få en direkte økonomisk gevinst ved at forære madvarer væk, inden de løber på dato.
OM STUDIET
-
Analysen bygger på en økonomisk model, der beskriver supermarkeders incitamenter til at håndtere overskudsmad. Analysen kombinerer branchedata fra 2019 med interviews med detailhandlen og fødevareorganisationer samt offentligt tilgængelige regnskabs- og prisdata.
-
Den videnskabelige artikel om studiet er udgivet i tidsskriftet Journal of Food Products Marketing.
Studiet er støttet af Velux Fonden
Selvom en central del af analysen er baseret på data fra et begrænset antal detailkædebutikker, peger resultaterne i en tydelig retning: I de fleste tilfælde er det dyrere at smide maden ud end at give den væk – og ofte kan butikkerne endda tjene penge på at handle tidligere, skriver KU i en pressemeddelelse.
Butikkerne i dansk detailhandel kasserer hvert år over 100.000 ton fødevarer, selv om en betydelig del stadig kan spises. Men madspild er ikke bare ubæredygtigt – det er også dyrt for butikkerne. For udover den tabte indtjening på de kasserede varer, koster det ofte at komme af med affaldet viser analysen fra Københavns Universitet.
Der er en udbredt forestilling om, at donation af overskudsmad mest handler om velgørenhed. Men vores tal viser, at det i mange tilfælde også er den økonomisk mest fornuftige løsning for butikkerne.
— Jørgen Dejgård Jensen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU
Det er første gang, at forskerne sætter detaljerede tal på detailhandlens økonomiske incitamenter til henholdsvis at sælge, donere eller kassere overskudsmad. I dag smider butikkerne mindst halvdelen af al overskudsmad ud.
“Der er en udbredt forestilling om, at donation af overskudsmad mest handler om velgørenhed. Men vores tal viser, at det i mange tilfælde også er den økonomisk mest fornuftige løsning for butikkerne, når de har opgivet håbet om at kunne sælge de pågældende varer” siger Jørgen Dejgård Jensen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og forfatter til studiet.
Prisnedsættelser giver størst gevinst
Analysen viser, at tidlige prisnedsættelser i butikken i gennemsnit er den mest rentable strategi:
“Så længe der stadig er ’liv’ i varerne, kan det bedst betale sig at sælge dem med rabat. Så hvis butikkerne reagerer i tide og sætter prisen ned nogle dage før udløb, kan de ofte vende et potentielt tab til en reel økonomisk gevinst. Og faktisk skal der typisk ikke mere end 15 pct. prisreduktion til, før varerne bliver solgt,” forklarer Jørgen Dejgård Jensen.
Ifølge dataene fra undersøgelsen er der for de fleste varegrupper en nettoøkonomisk gevinst på op til 2–6 kr. pr. kg ved at sætte prisen ned, fordi flere varer bliver solgt i stedet for at ende som affald.
For fersk kød, fisk og forarbejdede kødprodukter kan gevinsten ved at sænke prisen være endnu højere – i nogle tilfælde over 10 kr. pr. kg.
Kun varekategorierne flydende mejeriprodukter og tørvarer giver sjældent overskud ved prisnedsættelser.
Donation er billigere end at smide ud
Når varerne er for tæt på udløbsdato til at kunne sælges, viser analysen, at det i langt de fleste tilfælde bedre kan betale sig at donere dem til organisationer, som så fordeler dem videre til økonomisk og socialt udsatte borgere, frem for at smide dem ud.
Mens det typisk koster detailhandlen 2–4 kr. pr. kilo i affalds- og håndteringsomkostninger at kassere fødevarer, koster donation i gennemsnit 1–2 kr. pr. kilo. Altså betyder det en besparelse på 1–3 kr. pr. kg for de fleste varegrupper.
“Set fra butikkens synspunkt handler det ofte om at vælge den mindst omkostningsfulde løsning. Og her er donation i langt de fleste tilfælde billigere end at kassere maden. For butikken er der ikke den store forskel på, om de skal smide det i en container, som skal hentes til eksempelvis biogasproduktion, eller om skal de sætte det på en palle, som en madspildsorganisation kommer og henter,” siger Jørgen Dejgård Jensen.
Rentable alternativer
Ifølge forskeren viser studiet samlet set, at detailhandelens valg af strategi har stor betydning – både økonomisk og samfundsmæssigt:
“Mindre madspild og bedre økonomi er ikke modsætninger. Tværtimod viser vores undersøgelse, at de to kan gå hånd i hånd,” siger Dejgård Jensen, som håber, at analysen kan inspirere detailhandlen til at kigge på, om der er noget, de kan gøre smartere.
Ifølge analysen er salg via madspildsplatforme som Too Good To Go dog i nogle tilfælde endnu mere rentabelt end donation. Denne form for salg er mest etableret for frugt og grønt og brød, og her kan det give en nettoindtægt på op til 4-5 kr. pr. kg.
MADSPILD I DANMARK
-
Ifølge Miljøstyrelsen er den samlede årlige mængde madspild i Danmark estimeret til 881.062 ton. Heraf udgør madspildet i detail- og engrosleddet knapt 103.906 ton (2023-tal).
-
Ifølge analysen fra KU udgør brød og frugt/grønt 65 pct. af den totale overskudsmad i detailhandlen.
-
Mindst halvdelen af al overskudsmad i detailhandlen bliver kasseret. Størstedelen af den resterende overskudsmad sælges til nedsat pris. Kun mellem 0,1-0,2 pct. af overskudsmaden doneres bort.