Annonce

Annonce

Helle Borup Friberg ved telefonen

ØL's adm. direktør, Helle Borup Friberg, var blandt de medarbejdere, der ringede rundt til en række medlemmer for at spørge, hvad de mener om foreningens arbejde, og om de står med nogle udfordringer i deres arbejde. Foto: Marendine Krainer Ladegaard

Telefonerne kom på overarbejde i Økologisk Landsforening

ØL vil vide mere om medlemmernes udfordringer og syn på foreningen. Derfor havde flere medarbejdere torsdag en noget utraditionel arbejdsdag.

Hvordan har medlemmerne det egentlig med Økologisk Landsforening (ØL), og er der noget, de kunne tænke sig gjort anderledes?

Det var nogle af de spørgsmål, som ØL stillede torsdag, da en del af medarbejderne satte deres daglige opgaver på pause en halv dags tid for i stedet at ringe rundt til en række af landmandsmedlemmerne og få feedback på foreningens arbejde.

”Vi skal have fingeren på pulsen. Vi skal have den brede kontakt til vores landmænd. Derfor giver en ringedag god mening, fordi vi når hele landet rundt,” siger direktør Helle Borup Friberg, der selv var blandt dem, der ringede rundt på dagen.

Samtalerne kan også hjælpe foreningen med at blive bevidst om nogle af de lovmæssige problemstillinger, som landmændene står med, og som foreningen så kan tage med videre til politikerne.

"Jeg talte med en landmænd fra Holbæk, der havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen i sin produktion af marmelade af overskudsbær til sin gårdbutik, fordi krav og regler er stramme. Det er vigtigt for mig at høre den slags historier, fordi det er den type udfordringer, der kan gøre, at det er svært at træffe bæredygtige valg og få det til at løbe rundt som mindre økologisk landmand," siger Helle Borup Friberg.

I denne omgang var det landmandsmedlemmerne, der stod for tur, og der blev ringet til så mange, som foreningens medarbejdere kunne nå. Det er første gang, at ØL på den måde ringer rundt for at få feedback fra sine medlemmer. Planen er også at ringe til medlemmerne fra virksomhederne og de professionelle køkkener.

Flere artikler fra samme sektion

Pesticidfabrik pumper skadelige kemikalier ud i havet

Cheminova har i årevist udledt giftige kemikalier ud i havområder, hvor grænseværdierne for kemikalierne allerede er overskredet. Myndighederne ser igennem fingre med det, selvom det ifølge eksperter er ulovligt.

29-04-2024 4 minutter Miljø,   Pesticider

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet