Økologisk Landsforening om kritik fra DLF-formand: Det klinger hult

Frøvirksomheden DLF's bestyrelsesformand, Christian Høegh-Andersen, mener, at politikerne med deres retorik gør konventionelle landmænd til skurke, når det handler om, hvilket landbrug er mest bæredygtigt. Det er et narrativ, han ønsker at gøre op med.

I et interview med AgriWatch giver han udtryk for, at der er skabt et skræmmebillede med brugen af sprøjtemidler og pesticider og argumenterer for, at kemi er nødvendigt for at forhøje kvaliteten af landbrugets produkter. Samtidig hævder han, at de pesticider, der bruges i dag, ikke ender i grundvandet.

Hans kritik er særligt aktuel efter landbrugsaftalen, hvor økologi nævnes som en del af løsningen på at nedbringe klimaaftrykket. Regeringen har en målsætning om, at arealet, salget og eksporten af økologi skal fordobles frem mod 2030, og aftalen afsætter flere midler til økologisk arealstøtte.

"Jeg ser hele landbrugssektoren som en del af den grønne løsning. Men dele af den økologiske produktion er heller ikke bæredygtig. De bruger også pesticider i deres produktion, og kemi der er godkendt til økologisk produktion. De har også en stor CO₂-udledning - men det hører vi ikke meget om," siger han til AgriWatch, hvor han også tilføjer, at økologien bør konkurrere på markedsvilkår frem for at få øget støtte, og at flere økologiske afgrøder er faldet i pris på grund af manglende efterspørgsel.

"Det klinger så rungende hult"

Kritikken klinger dog hult, mener Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

"Når landbrugsaftalen rummer økologien, så er det glædeligt både for samfundet og for det marked, som beder om et alternativ. Og guderne skal vide, at ligesom konventionelle landmænd er udfordret på svingende priser – og altid har været det – så er økologerne det samme. Men at bruge det som et argument for, at økologien ikke har en plads i landbruget, er absurd. Og det klinger så rungende hult, når Christian Høegh-Andersen mener, at det økologiske landbrug ikke skal bygge på statsstøtte, når det øvrige landbrug igen og igen argumenterer for, at ’vores penge’ - dvs. den direkte støtte til landmændene fra EU og Danmark - ikke må fjernes," siger Per Kølster til Økologisk Nu.

Han minder om, at foreningen faktisk taler for at fjerne hektarstøtten for i stedet at lade den afhænge af, hvilke samfundsgoder landmændene bidrager med, eksempelvis i form af mere skov, rent drikkevand og et renere miljø. Derudover har foreningen presset på for at få introduceret klimaregnskaber som en del af reguleringen af landbruget og som grundlag for landbrugsstøtte, fortæller han.

"Økologerne taler meget om klima og behov for omstilling i retning af mere føde og mindre foder," siger Per Kølster.

Han mener samtidig, at det er både "usagligt" og "følelsesladet" at have - hvad han betegner som - blind tillid til, at den kemi, som anvendes i dag på marken, ikke også risikerer at ende i grundvandet på længere sigt.