Annonce
Annonce
Regeringen og partierne bag finansloven har afsat 405 mio. kr. til at forbedre det danske vandmiljø, som har været særdeles hårdt ramt af iltsvind i år. Foto: Uffe Bregendahl
Iltsvind i de danske farvande blev endnu værre i november
Det plejer ikke ske så sent på sæsonen, men det gjorde det alligevel: Flere steder i de danske farvande blev iltsvindet forværret fra oktober til den første del af november, viser en ny rapport.
Iltsvindet i de danske farvande gik fra slemt til værre i løbet af efteråret, selvom det faktisk burde blive bedre, i takt med at temperaturerne faldt. En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at der skete en forværring af iltsvindet i de danske farvande og fjorde fra oktober til den første del af november.
Efter stormfloden, som ramte Danmark i oktober, skete der en markant forbedring af iltsvindet. Men de rolige vindforhold øgede i første halvdel af november forekomsten af iltsvind i en række områder.
”Det er foruroligende, at vi ser øget iltsvind så sent på sæsonen. Der er et vidnesbyrd om det pres på havmiljøet, som eskalerede i september, hvor vi så det værste iltsvind i 20 år. Derfor skal vi have tempoet op i forhold til de virkemidler, som vi ved har stor effekt. Det gælder ikke mindst udtagning af lavbundsjorde,” siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
I midten af november var et område på 5.200 km2 ramt af lavt iltindhold. Det svarer til Fyn, Lolland-Falster og Langeland tilsammen. Det område, som var ramt af lavt iltindhold, var dobbelt så stort som i oktober. Den tiltagende blæst fra midten af november, har dog gjort, at iltsvindet nu er på niveau.
Der er nu iltsvind tilbage i de dybeste dele af det sydlige Lillebælt. Herudover er områder i Mariager Fjord og øst for Bornholm mere eller mindre permanent ramt af iltsvind. Området omkring Bornholm er dog et område, der naturligt oplever mere eller mindre permanent iltsvind.
Rapporten fra Aarhus Universitet, som baserer sig på målingerne foretaget fra 27. oktober - 22. november, er årets fjerde og sidste. Miljøstyrelsen fortsætter med at overvåge iltsvindet til det er helt væk.
Efter at man i år har målt det højeste iltsvind i mere end 20 år, har aftalepartierne bag den nye finanslov afsat 405 mio. kr. i 2024 til at forbedre havmiljøet. Det skal ske gennem en styrket indsats for at udtage lavbundsjorde og mindske udledning af kvælstof fra landbruget.
Flere artikler fra samme sektion
Kun 20 pct. af områderne omkring drikkevandsboringer er sprøjtefrie
Miljø- og Ligestillingsministeriet varsler flere påbud om sprøjtestop til lodsejere, som endnu ikke har indgået en frivillig aftale med vandforsyningsselskaberne om at beskytte områder med drikkevandsboringer.
Med treparten på plads spurgte vi ministeren om økologimålet, men blev ikke meget klogere
Ved åbningen af Nordeuropas største landbrugsmesse talte landbrugsminister Jacob Jensen til landbruget for første gang siden afslutningen på trepartsforhandlingerne. Med aftalen på plads spurgte økonu.dk ministeren, om tiden nu er inde til også at indfri regeringens økologimål.
Ny EU-rapport konkluderer, at omlægning til økologi er en klimagevinst
Omlægningen til mere økologi kan reducere klimaaftrykket fra EU's landbrug med flere millioner ton CO2e hvert år, viser en beregning fra EU-Kommissionen.