Annonce
Annonce
Iltsvind i de danske farvande blev endnu værre i november
Det plejer ikke ske så sent på sæsonen, men det gjorde det alligevel: Flere steder i de danske farvande blev iltsvindet forværret fra oktober til den første del af november, viser en ny rapport.
Regeringen og partierne bag finansloven har afsat 405 mio. kr. til at forbedre det danske vandmiljø, som har været særdeles hårdt ramt af iltsvind i år. Foto: Uffe Bregendahl
Iltsvindet i de danske farvande gik fra slemt til værre i løbet af efteråret, selvom det faktisk burde blive bedre, i takt med at temperaturerne faldt. En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at der skete en forværring af iltsvindet i de danske farvande og fjorde fra oktober til den første del af november.
Efter stormfloden, som ramte Danmark i oktober, skete der en markant forbedring af iltsvindet. Men de rolige vindforhold øgede i første halvdel af november forekomsten af iltsvind i en række områder.
”Det er foruroligende, at vi ser øget iltsvind så sent på sæsonen. Der er et vidnesbyrd om det pres på havmiljøet, som eskalerede i september, hvor vi så det værste iltsvind i 20 år. Derfor skal vi have tempoet op i forhold til de virkemidler, som vi ved har stor effekt. Det gælder ikke mindst udtagning af lavbundsjorde,” siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
I midten af november var et område på 5.200 km2 ramt af lavt iltindhold. Det svarer til Fyn, Lolland-Falster og Langeland tilsammen. Det område, som var ramt af lavt iltindhold, var dobbelt så stort som i oktober. Den tiltagende blæst fra midten af november, har dog gjort, at iltsvindet nu er på niveau.
Der er nu iltsvind tilbage i de dybeste dele af det sydlige Lillebælt. Herudover er områder i Mariager Fjord og øst for Bornholm mere eller mindre permanent ramt af iltsvind. Området omkring Bornholm er dog et område, der naturligt oplever mere eller mindre permanent iltsvind.
Rapporten fra Aarhus Universitet, som baserer sig på målingerne foretaget fra 27. oktober - 22. november, er årets fjerde og sidste. Miljøstyrelsen fortsætter med at overvåge iltsvindet til det er helt væk.
Efter at man i år har målt det højeste iltsvind i mere end 20 år, har aftalepartierne bag den nye finanslov afsat 405 mio. kr. i 2024 til at forbedre havmiljøet. Det skal ske gennem en styrket indsats for at udtage lavbundsjorde og mindske udledning af kvælstof fra landbruget.
Flere artikler fra samme sektion
»Jeg bruger selvfølgelig glyphosat« - pesticider er uundværlige for Carlsbergs regenerative landmænd
Som en af Danmarks største fødevareproducenter er Carlsberg gået ind i debatten om, hvordan man skal definere regenerativt landbrug. I sin opskrift og vision frem mod 2040 er sprøjtegifte en del af ingredienserne.
Hvor blev økologien egentlig af i Den Grønne Trepart? Det spørgsmål bliver rejst i Nordjylland
På Halkær Kro torsdag aften vil repræsentanter fra hhv. landbruget, naturen, forskningen og politik diskutere, hvad der blev af økologien i Den Grønne Trepart. Debatten vil være gratis at overvære.
Greenpeace lancerer turistorganisation: ‘Kom og besøg Nordens Døde Hav’
Tourism Denmark er navnet på en ny turistorganisation, der fører kampagne i Danmark og i Europa for "Nordens Døde Hav". Bag initiativet står Greenpeace, der vil råbe EU op med budskabet om, at Danmark bryder EU’s lovkrav om at skabe et sundt vandmiljø.