Højspændt dialogmøde i ØL: Omdiskuteret rapport løb med opmærksomheden

Omkring 45 økologer var samlet i rustikke rammer på Halkær Kro ved Nibe for at debattere økologiens bud på fremtidens landbrug.

Kroen har været drevet økologisk siden 1992, men står nu midt i en omfattende renovering, og det er svært ikke at drage en parallel til debatten om, hvorvidt landbruget herhjemme også trænger til en renovering.

I november sidste år udgav ni organisationer, bl.a. Økologisk Landsforening, rapporten ”Fra foder til Føde II”, som peger på, hvordan et 100 pct. økologisk landbrug kan se ud. En "renovering", om man vil, så landbruget er i harmoni med Danmarks internationale klima- og miljøforpligtelser.

På mødet blev emner som spisemærket, der blev reddet, udfordringen ved konkurrence fra regenerative dyrkningsmetoder og en CO₂-afgift behandlet – men lanceringen af rapporten ”Fra foder til føde II” slugte langt det meste af tiden ved bordene, hvor deltagerne sad fordelt i grupper.

Nogle ser rapporten som et godt bud på at få Økologisk Landsforening til at fremstå mere skarp. Økologisk mælkeproducent Torsten Wetche var mødt op til mødet for at bakke op om rapporten, som han ser som et fantastisk udspil.

”Der er mange, der har set rødt over den, og der synes jeg, at det var godt at diskutere rapporten, så man får lidt nuancer på den. Egentlig tror jeg, at modstanderne og tilhængerne af rapporten ikke er så langt fra hinanden, når man begynder at diskutere substansen, og hvad det er, vi egentlig vil med landbruget. Hvorfor var det, vi blev økologer? Det var jo for at vise en vej ud af den retning, det konventionelle landbrug har taget med kæmpestore udledninger af kunstgødning og overforbrug af sprøjtemidler og de deraf opstået miljøkatastrofer. Det var jo for at vise en anden retning, og det viser 'Fra Foder til Føde',” sagde Torsten Wetche.

Et tilbagevendende kritikpunkt var den måde, rapporten var blevet til, og måden, den var blevet lanceret på. Flere kritiserede, at den var kommet ”som en bombe” for medlemmerne, som så ofte bagefter stod tilbage og efterfølgende skulle forsvare dens indhold.

Helle Borup Friberg tog kritikken til sig og er heller ikke overrasket over den feedback, der kom frem under mødet:

”Vi fik ikke involveret vores bagland, særligt vores repræsentantskab, grundigt nok i den her proces, og det skulle vi have gjort. Der er alle mulige forskellige forklaringer på, hvorfor det ikke var helt nemt, men der var et tidspres, og det var én faktor. Men vi er nødt til at holde fast i, at når vi kommer ud med noget, vi ved, kan skabe så meget debat, så skal der være plads til den debat."

Forperson Louise Køster var selv med i en af workshoppens grupper og havnede midt i diskussionerne.

”Noget af det, jeg tager med mig herfra i dag, er, at medlemmerne ikke er bange for, at vi er tydelige. Egentlig efterlyser de, at vi er mere klare i spyttet. Vi skal bare være det konsekvent og konstant og så ikke smide bomber," sagde hun.

Udgivelsen af rapporten har ført til, at en række medlemmer har valgt at melde sig ud af Økologisk Landsforening, og for formanden for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, Finn Tang, har den fyldt rigtig meget, siden den udkom.

”Det, der har optaget mig meget, er hele processen omkring den. Og så er der også noget indhold i den, som aldrig nogensinde burde have været trykt, og som aldrig nogensinde ville være blevet trykt, hvis ikke det havde været for et totalt hastværk, og at det er kørt fuldstændig hen over alt, hvad der hedder demokrati i Økologisk Landsforening. Det er så kritisabelt, som noget overhovedet kan være. Jeg vil holde på, at på landbrugssiden er det den største skandale, der har været i Økologisk Landsforening i de snart 15 år, jeg har været med i foreningen.

Hvad er det, du reagerer mest mod?

"Hvis vi tager processen, så har det jo været et hastværk. Og så det at man i rapporten foreslår at udtage en tredjedel af al dansk landbrugsjord og bruge 200 mia. kr. på at gøre nogle ting, uden at man overhovedet har haft Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening ind over. De har ikke rørt en finger på det, og hvad skal vi med de fagudvalg, hvis ikke de skal bruges? Så er det meningsløst," sagde Finn Tang, der ærgrede sig over, at medlemmer har forladt foreningen på baggrund af rapporten.

"Der er jo mange, der har meldt sig ud, blandt andet virksomheder, der ikke bare kommer med et stort bidrag, men som vi er dybt afhængige af at arbejde sammen med. Det er jo en katastrofe, selv om Louise Køster siger, at der bare er slået nogle gnister. Der er ikke slået gnister, der er åben ild, og det har der været et stykke tid," sagde han.

Forperson Louise Køster er godt klar over, at rapporten har sendt nogle medlemmer op i det røde felt, og at den decideret har kostet medlemmer. Spørgsmålet er, om den har været det værd?

”Det jeg kan konstatere, i forhold til hvor vi nu er med rapporten, er, at den har formået at tage låget af bøtten i den her diskussion. Når vi kigger ud i medierne, og når vi kigger ud i de fora, vi kommer i, så taler vi nu om, hvordan vores landbrug reelt skal se ud, og det var måske vores lod at skulle tage brodden af det. Det har helt klart kostet, og om det har været det værd, tror jeg, vi skal kigge på om et års tid. Jeg hører ikke til nogen af dem, der vil sige, at noget ikke har været noget værd. Al læring giver noget, men det betyder ikke, at jeg ikke begræder, at vi har haft de udmeldinger, og det også har gjort ondt på nogen. Der, hvor jeg tror, vi måske ikke har været dygtige nok, er at sikre, at så mange som muligt af dem, som er tæt berørt, har følt sig inddraget, så de har kunnet se sig selv i den. Det er helt klart en læring, vi tager omkring det,” forsikrede hun.

Torsten Wetche mener, at processen bag rapporten er mindre vigtig - det afgørende er, at foreningen bevæger sig:

”Det er lidt lige meget, om der er lidt småfejl undervejs. Man skal have lov til at komme frem med nogle visioner, som er provokerende for nogle, men som kan danne grobund for en spændende diskussion fremadrettet. Personligt føler jeg mig ikke provokeret, det er mere vigtigt, at vi bevæger os fremad."

Også selvom den har en pris – at nogen vender foreningen ryggen?

"Vender folk ryggen til og bliver så sure over en diskussion, så er folk jo smålige, og smålige folk – hvad skal man sige til det? Hvis ikke man kan have lov at diskutere ting, så kan man jo ikke være til. Jeg kan ikke forstå, at man kan være så bange for en diskussion," sagde han.

Leif Bach Sørensen, der har økologisk kødkvæg, er også en af de landmænd, der bakker op om rapporten, og han synes ikke, at budskabet er for voldsomt.

”Det kan det aldrig blive, for så bliver man hørt. Men jeg var ikke informeret om den på forhånd, og det kunne jeg godt lige have brugt,” siger han.

De andre dialogmøder afholdes d. 17. januar på Gram Slot og d. 25. januar hos Mejnerts Mølle.