Annonce

Annonce

Folk står i kø ved en mikrofon for at stille spørgsmål

Der var debat, både efter at årsberetningen, regnskabet og budgettet blev fremlagt. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Beretningen blev godkendt efter debat

GF 2019: Debatten efter bestyrelsen beretning på Økologisk Landsforenings generalforsamling pegede i forskellige retninger.

Skal konventionel gylle og halm helt ud af den økologiske produktion - eller kan økologerne ikke undvære dette input? 

Det var ét af de spørgsmål, som blev diskuteret i debatten om bestyrelsens beretning på Økologisk Landsforenings generalforsamling, som blev afviklet i Vingsted fredag.

Knud Erik Sørensen fra Snedsted i Thy tog først ordet:

”Økologi er blevet mainstream, men jeg kan ikke lade være med at bemærke, at du siger, at vi ikke her og nu kan udfase al konventionel husdyrgødning og halm. Er pionerånden i Økologisk Landsforening død?”

Hertil svarede Per Kølster:

”Det håber jeg sandelig ikke. Problemer omkring udfasningen er en kompliceret situation hos planteavlerne i Østdanmark. Vi arbejder på at finde en erstatning for den svinegylle, som vi alle har et stort ønske om at udfase.”

”I Thy kan vi klare os med nogle ordentlige sædskifter, for vi vil ikke være skraldespand for det konventionelle landbrug,” svarede Knus Erik Sørensen.

På den anden side slog Niels Mejnerts, der er planteavler på Kalundborgegnen til lyd for, at den konventionelle gylle ikke kan undværes:

”Uden input, kan vi ikke lave økologisk korn i bæredygtige rammer. Mere gylle fra biogas er en god idé, men der er ikke nok lige nu, og måske bliver der aldrig nok.”

Forbered jer på nye tider

Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten opfordrede Økologisk Landsforening til at forberede på nye tider efter valget til Folketinget:

”Det gør mig glad, når så mange udvalg i Økologisk Landsforening arbejder med klima. Og I bør gøre jer klar til, at der kan være et nyt flertal i Folketinget efter valget. Vi har et håb om, at vi kan hæve Landdistriktsmidlerne op til 15 pct. Jeg efterlyser derfor en god ønskeliste fra jer, som I har klar til efter valget.”

Marianne Fisker fra Naturkød Jammerbugt efterlyste bedre rådgivning inden for naturpleje:

”Danmark har brug for bedre rådgivning inden for naturpleje. Vi prøver at undervise på landbrugsskolerne for at få naturarbejdet indarbejdet på skolerne, men vi mangler rådgivere, der kan bistå landmændene, Rådgiverne skal tænke bredt, tværfagligt, og som kan hjælpe med at få ændret regelsættene.”

Per Kølster kommenterede dette ønske:

”Det er en konkret opfordring. Mange yder denne rådgivning, men måske mangler der en opgradering af rådgivningen? I det politiske arbejde indgår det løbende. Men at begynde at ændre på universitetsuddannelserne, er en stor opgave, som vi slet ikke har indflydelse på; men du rejser et aktuelt spørgsmål, som vi selvfølgelig er opmærksomme på.” 

Tak for bruttoarealmodellen

Asger Overgaard, som sammen med sin søn har 100 ha planteavl på Aarhus-egnen, var begejstret for Økologisk Landsforenings arbejde for bruttoarealmodellen:

”Det lyder rigtig godt, når du slår et slag for bruttoarealmodellen. Den kan der næsten kun arbejdes for lidt for. Der er kun fordele: Den kan styrke landmandens engagement og den er mindre kompliceret for kontrollen. Hvad er det, der hindrer, at vi får modellen?”

Per Kølster svarede:

”Det er jo et taknemmeligt spørgsmål. Modellen er så banal, at den er genial - og den er via den danske fødevareminister røget hele vejen ned til EU’s ministerråd. Jeg tror, at når forhandlinger om den fælles europæiske landbrugspolitik, CAP, starter her i foråret, så vil vi kunne genkende vores model i forslaget. Jeg stoler på, der kommer til at ske noget. Vi samarbejde med alle relevante kræfter i Danmark for at få modellen med i CAP-forhandlingerne.”

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed