Vinterært og -hestebønne har medvind i år

God ukrudtskonkurrence, tidlig høst og merudbytte er tre forventede fordele ved at dyrke ærter og hestebønner i deres vinterformer. Det er blot ikke hvert år, det danske vintervejr er mildt nok til, at de klarer sig.

I år gik det godt. Hos forædlervirksomheden Nordic Seed ved Odder kunne 50 økologiske landmænd og rådgivere i sidste uge bese syv forskellige veletablerede og velvoksne vintersorter af hestebønne og ni sorter af vinterært med og uden iblanding af korn.

"Hvis I ser bort fra, at jeg har været for nærig med udsæden i hestebønnerne, synes jeg faktisk, de står pænt," konstaterer økologikonsulent Jesper Fog-Petersen, der præsenterer forsøget som led i Økologisk Landsforenings projekt om mere dansk bælgsæd til konsum.

"Sortsbeskrivelserne lovede, at de buskede sig, så jeg satsede på et plantetal på 32, men som I kan se, har de blot en enkelt stængel, og den sene nattefrost har også taget sit, så vi burde nok have sået normalt plantetal på 50."

Et af formålene med at teste vintersorter under danske forhold er, at udbyttepotentialet er højere.

"Vi har de seneste to-tre år haft tørre forsomre, hvor vårært har haft svært ved at blomstre. Sidste år høstede vi 5-6 t/ha i forsøg med vinterært, så der er klart noget at hente i vintersorterne," siger Jesper Fog-Petersen.

Sorterne i forsøget er hentet i bl.a. England, Tyskland og Østrig.

"Det betyder selvfølgelig ikke, at vi kan dyrke dem med succes i Danmark, men der sker hele tiden en sortsudvikling, og jeg kan konstatere, at dyrkningen i Tyskland rykker længere og længere nordpå, så jeg forventer, at vi er godt på vej," tilføjer han.

Sorterne udviser særdeles stor variation mht. højde og konkurrenceevne. I nogle parceller med blandsæd har bælgsæden taget magten, i andre kornet, og i atter andre balancerer de to arter.

"Vi forventer en tidlig høst i vintertyperne. Det giver gode muligheder for at etablere efterafgrøder, men det giver også – og det er vigtigt i konsumafgrøder – en større sikkerhed for god kvalitet. Risikoen for svampe i kernerne er alt andet lige større, jo senere vi høster," påpeger Jesper Fog-Petersen.