Annonce
Annonce
En ny form for etableringsstøtte til unge landmænd opgøres efter arbejdskraftbehov i stedet for arealstørrelse som i den nuværende ordning. Arkivfoto
Fra 2023 kan unge landmænd få 745.000 kr. i etableringsstøtte
Som en del af den nye landbrugsaftale ændres tilskuddet til unge, nyetablerede landbrugere fra 2023. Unge landmænd vil i stedet for den nuværende ordning kunne søge om et etableringstilskud.
Fra 2023 kan nyetablerede landmænd, som ikke er over 40 år, ansøge om tilsagn til en etableringsstøtte, der udbetales på én gang. Den nye ordning erstatter den nuværende, hvor man får støtte ud fra arealstørrelse fordelt over fem år.
Ændringen er en del af den nye landbrugsaftale. Det skriver Landbrugsstyrelsen. Fra perioden 2023-2027 afsættes 964 mio. kr. fra EU’s landbrugspolitik for i endnu højere grad at løfte unge landbrugeres muligheder for at etablere sig i landbruget.
Hvis man som ung landmand er nyetableret på en heltidsbedrift, vil det faste engangsbeløb lyde på 745.000 kr., mens deltidsbedrifter kan opnå halvdelen af dette beløb med den nye ordning. Det vurderes ud fra arbejdskraftbehovet, om ansøgeren lever op til kravene for en heltids- eller deltidsbedrift.
Overgang fra nuværende ordning
De landmænd, som har søgt støtten fra 2019, vil ikke kunne fortsætte med at søge under nuværende ordning, selvom de ikke har fået udbetalt for alle fem år i 2023. De kan til gengæld også søge om at få etableringsstøtten, men vil få modregnet allerede udbetalt støtte under den nuværende ordning.
Der kommer blandt andet krav om, at ansøgere af etableringsstøtten skal have en fagrelevant uddannelse. Dette gælder også for ansøgere, som ellers har fået godkendt støtte under den nuværende ordning, der ikke stiller krav til uddannelse.
Den nuværende ordning har fungeret som et tillæg til grundbetalingen på op til 1.100 kr. pr. ha. med et loft på 90 ha. Ifølge Landbrugsstyrelsen har den gennemsnitlige ansøger af støtten modtaget ca. 50.000 kr. årligt.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.