Annonce

Annonce

Udbrud af mild fugleinfluenza

Fødevarestyrelsen har fundet fugleinfluenza i en besætning med gråænder nær Næstved. Knap 3.000 ænder og ællinger er nu blevet aflivet.

02. juli 2019
Læsetid: 2 minutter
Gråænder svømmer i vand

Ifølge Lars Bredahl, formand for Økologisk Landsforenings æg- og fjerkræudvalg, har fundet af den milde fugleinfluenza ikke konsekvenser for de økologiske besætninger, medmindre de ligger i zonen omkring udbruddet. Foto: Colourbox

Fødevarestyrelsen har konstateret en såkaldt lavpatogen fugleinfluenza i en landbrugsbesætning med knap 3.000 gråænder ved Fuglebjerg i nærheden af Næstved. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Besætningen blev aflivet og destrueret i løbet af weekenden.

Fugleinfluenzaen er af typen H5 og en mild variant. Ænder udviser sjældent tegn på sygdom ved den, men de kan smitte andre fjerkræ, og sygdommen kan mutere til den højpatogene type, der har en dødelighed på op mod 100 pct. Aflivningen skulle forhindre dette scenario.

"Hvis sygdommen bliver højpatogen smitter den meget nemt fra besætning til besætning. Derfor bremser vi den på et tidligt stadie, inden den når at gøre større skade," siger dyrlæge i Fødevarestyrelsen, Stig Mellergaard.

En restriktiv zone

Desuden har man oprettet en zone med særlige restriktioner på en km rundt om besætningen. Den har betydning for både private og professionelle fjerkræejere i området. Reglerne siger bl.a., at fjerkræ og andre fugle samt deres æg ikke må flyttes hverken inden for zonen eller ud og ind af zonen. Hobbyejere i zonen skal senest 5. juli registrere deres fjerkræ hos Fødevarestyrelsen på e-mailen 12@fvst.dk.

Ifølge Lars Bredahl, formand for Økologisk Landsforenings æg- og fjerkræudvalg, har sagen ikke konsekvenser for de økologiske besætninger, medmindre de ligger i den pågældende zone.

"Men det er selvfølgelig altid bekymrende med de tilfælde af fugleinfluenza, for pludselig kan der komme en højpatogen variant. Og så er det selvfølgelig ulykkeligt for den ramte besætning og ejeren, som det går ud over," siger han.

For 2,5 år siden var Danmark ramt af den højpatogene fugleinfluenza, H5N8, der betød, at økologer blev pålagt at holde deres dyr under tag. 

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise