Tyrekalve skal have en økologisk fremtid
Forskere ved Aarhus Universitet vil udvikle to koncepter for kalve- og ungdyrkød fra den økologiske mælkeproduktion. Koncepterne er baseret på græs, og det hele begynder med kalve, der får masser af mælk hos ammetanter.
Økologisk mælk er en succeshistorie i Danmark, men med en stor, økologisk mælkeproduktion følger også mange tyrekalve, som ofte bliver opfedet i konventionelle besætninger, fordi afsætningen af økologisk kød ikke er på højde med mælken.
Nu vil et nyt forskningsprojekt, GrOBEat, tage tyren ved hornene og forsøge at udvikle to nye koncepter for økologisk kalve- og ungdyrkød, der i kraft af større bæredygtighed og god smag, kan appellere til den del af de økologiske forbrugere, der ikke har lagt kødet helt på hylden.
Når det gælder oksekød, skal kvantitet erstattes af kvalitet, sundere spisevaner og øget tilfredsstillelse. I praksis betyder det, at kalvene skal opdrættes med tanke på naturlighed, dyrevelfærd, klima og anden miljøpåvirkning. Første skridt er, at kalvene tilbringer deres første seks levemåneder på græs sammen med ammetanter, der kan give dem masser af mælk.
GrOBEat – trin for trin
Projektet producerer 48 DH-kalve/stude i et græsbaseret system, de første seks måneder sammen med ammetanter.
-
Slagte-, kød- og spisekvalitet analyseres
-
Produkterne testes ift. forbrugeres spiseadfærd og vurdering
-
Analyse af systemets miljø- og klimaeffekt
Projektet ledes af Aarhus Universitet. Desuden deltager Økologisk Landsforening og Center for Frilandsdyr.
Ko og kalve skal vænne sig til hinanden
En lun sommeraften i begyndelsen af juli inviterede forskerne indenfor i projektet, dvs. udenfor i marken hos 24 køer og 48 kalve på Danmarks Kvægforskningscenter i Foulum. Køerne er godt malkende udsætterkøer fra centrets besætning. Tyrekalvene er købt hos forskellige producenter, og sammenblandingen af dyr gjorde begyndelsen lidt vanskelig, fortæller Camilla Juhl, der sammen med Henriette Jensen passer dyrene i det daglige.
"Det var flotte kalve, der desværre blev lidt presset i starten af et højt smittetryk," fortæller hun.
Kalvene blev to og to sat sammen med en ko – de første timer i her sin boks, så de kun kunne snuse til hinanden. Når kalvene skulle have mælk, blev koen bundet med en god portion foder foran sig, og en ad gangen fik kalvene lov at patte – igen for ikke at stresse koen.
"Vi lader dem ikke gå sammen uden opsyn i de første dage. Det er meget forskelligt, hvordan køerne reagerer på kalvene. Nogle accepterer dem hurtigt, andre er flere dage om det, og i sjældne tilfælde lykkes det slet ikke," fortæller Camilla Juhl.
Når ko og kalve har 'bonded', bliver de lukket sammen med tre andre ammetanter og deres kalve i en fællesboks i en uge. Når flokken fungerer uproblematisk, kommer dyrene på græs.
Også i flok er der vidt forskellige reaktioner hos køerne. Nogle lader alle kalve patte, andre tillader kun deres egne at komme til i mælkebaren.
Et vigtigt mål er, at kalvene vokser godt. Derfor er der udvalgt ammetanter med relativ høj ydelse, og hver ko har kun to kalve. Kalvene blev vejet, inden de kom på græs. Tilvæksten de første tre uger var 600 g/dag.
Nye koncepter for kød
Forskerne arbejder målrettet med to kødkoncepter. Det ene er kød med lavt fedtindhold fra kalve på otte måneder, der primært har levet af mælk og græs. Det andet er kød med et moderat fedtindhold fra 14-16 mdr. gamle stude. Der søges yderligere finansiering til et oksekødsprodukt med stort fedtindhold fra 25-27 mdr. stude, der har afgræsset semi-ekstensivt forud for slagtning.
