Træerne er ikke vokset ind i himlen hos de økologiske fjerkræproducenter

Ganske vist er der sket en svag vækst i salget af økologiske æg - både på hjemmemarkedet og til eksport; men samtidig er importen af æg fra især Finland vokset. 

De økologiske kyllinger har også oplevet en svag vækst, et begyndende eksportmarked er dukket op; men også for kyllingernes vedkommende udfordres hjemmeproduktionen af en voksende import af økologiske kyllinger. For andet fjerkræ gælder det, at Dansk And er i gang med en produktion, der ikke kun dækker hele ænder. Men også her kan der måles en stigende import af gæs, ænder og kalkuner.

Ovenstående er konklusionen af udvalgsformanden Lars Bredahls indledende præsentation af markedet for økologiske æg og fjerkræ på årsmødet i Æg- og fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, ØL, der blev afholdt i marts.

Lars Bredahl gav i det hele taget udtryk for, at der har været andre år end 2018, hvor det har været sjovere at arbejde med fjerkræ.

»Efter en periode helt uden salmonella, er vores danske æg uden salmonella udfordret. Vi har i 2018 set salmonellatilfælde hos 4-5 større, økologiske æg-producenter. Campylobacter har vi ingen tal for; men vi ved, at dukker problemet først op, er det svært at få bugt med. I forhold til fugleinfluenza har vi ikke set højpatogene tilfælde i 2018, som har betydet, at vi har skullet holde vores dyr inde. Til gengæld har der været en del lavpatogene tilfælde - blandt andet en i en øko-besætning, som skulle slås ned. Og som noget nyt har vi nu registreret, at 3 pct. af de økologiske fjerkræbesætninger er ramt af MRSA. Så det skal vi også forholde os til i fremtiden,« sagde Lars Bredahl.

Udfordret i 2018

Hos de økologiske ægproducenter er dødeligheden fortsat faldende i besætningerne.

»Men vi skal længere ned, for det har vi bevist, vi kan,« sagde han og fortsatte:

»Samtidig stiger ydelsen. Det er rent ud sagt utroligt, at det kan blive ved med at toppe år efter år - der kommer mange æg ud af de høns - måske er det nu også blevet til for mange.«

For mens hønsene lægger æg som aldrig før, falder prisen på æggene, og udgifterne til foder er steget. I 2017 var overskuddet på hver høne 148 kr. Sidste år faldt dette tal til 126 kr. pr. høne.

»Der er kommet flere høner på markedet, end der er et marked for. Derfor ser vi nu faldende priser. Det er det voldsomste noteringsfald, jeg har set i de 20 år, jeg har været producent. Overproduktionen er ca. 10-15 pct. Men jeg synes, vi skal være optimister og tro på, at vi i løbet af 2019 kan øge salget af økologiske æg. For vi kan ikke påvirke noteringen, men vi kan snakke om, hvordan vi kan hjælpe hinanden - især de unge, der er blevet overtalt til at gå i gang og nu er opsagt,« sagde Lars Bredahl.

Men hos producenterne er konsekvenserne lige nu voldsomme, og de holder igen med investeringer, og Lars Bredahl frygter, at hønerne betaler prisen, og at det kan øge dødstallet i produktionen.

Hos de økologiske slagtekyllingeproducenter breder utrygheden sig. Markedet har ikke kunnet følge med til at aftage kyllingerne fra de mange nye kyllingeproducenter, der er kommet til de senere år.

»Det har været ret voldsomt for nogle af producenterne. Rose Poultry har skåret sin økologiske produktion helt væk, og deres leverandører er blevet opsagt,« konstaterede Lars Bredahl.

Han håber, at efterspørgslen er så stor, at de kan komme i gang igen. Samtidig ærgrer han sig over, at udvalget for et år siden gik med til efter krav fra slagterierne, at hæve den daglige tilvækstgrænse fra 36 g til 38 g.

»De lovede, at hvis vi sagde ja, så ville træerne vokse ind i himlen. I dag står vi så med syv producenter, der er blevet opsagt.«

Nye i udvalgsbestyrelsen

På årsmødet blev følgende producenter valgt til udvalgsbestyrelsen:

Christian Steen Mortensen, Jens Otto Rasmussen og Jan Volmar. Henrik Christensen blev valgt til suppleant.