Annonce

Annonce

Bille af slægten jordløber i kornmark

Svensk studie ser frøspisere, såsom jordløbere og smågnavere, som et vigtigt supplement til landbrugets ukrudtsbekæmpelse, og man mener, at det er vigtigt at sikre, at de trives i landskabet. Foto: Gailhampshire, CC BY 2.0 via Wikimedia Commons

Sultne biller og mus holder ukrudtstrykket nede

Landmænd har stor gavn af biller og smågnavere, da de spiser ukrudtsfrø på markerne. Ny svensk forskning konkluderer, at frøspiserne er et vigtigt supplement til den mekaniske ukrudtsbekæmpelse.

Biller og smågnavere spiser så store mængder af ukrudtsfrø på marken, at de er en vigtig del af ukrudtsbekæmpelsen i landbruget. Det konkluderer ny forskning fra det svenske landbrugsuniversitet SLU ifølge mediet Jordbruksaktuellt.

”Undersøgelsen viser, at frøspisere er vigtige i nutidens intensive landbrug, og de bliver endnu vigtigere i et landbrug, der er mere tilpasset økologiske principper,” siger Alexander Menegat, en af forskerne bag studiet, til Jordbruksaktuellt.

Specifikt undersøgte forskerne den lidet populære ukrudtsart agerrævehale, hvor de lagde frø ud af den i en vinterhvedemark. Ved hjælp af en livscyklusanalyse af agerrævehale fandt de ud af, at mindst 78 pct. af frøene skal gå til, før der kan blive tale om en reduktion af artens population i de efterfølgende sæsoner.

Spiste 89 pct. af frøene

Resultatet var, at hele 89 pct. af frøene blev spist i løbet af juli måned, hvilket altså betyder, at billerne og smågnaverne ikke blot mindskede frøbanken af ukrudtsfrøene, men også med sikkerhed mindskede det efterfølgende års udbredelse af agerrævehale.

Studiet, som også var en del af en afhandling, viser, at det særligt er jordløberne, som er en stor slægt af jordbiller, der spiser ukrudtsfrø, foruden smågnavere. Jordløberne er især aktive i forbindelse med høstsæsonen, mens smågnaverne er de vigtigste frøspisere i sommerperioden.

”Fordelene ved økosystemtjenester, såsom bestøvning og naturlige fjender af skadedyr, er velkendte, men frøspiserne har ikke fået så meget opmærksomhed. Vi har bevist, at de har et stort potentiale som ukrudtsbekæmpere,” siger forskeren Eirini Daouti til Jordbruksaktuellt.

Ifølge SLU er det derfor vigtigt at sikre, at frøspiserne trives i landbrugslandskabet og at sikre diversiteten af arterne. Universitetet peger på et varieret sædskifte samt mindre jordbearbejdning som tiltag, der hjælper frøspiserne.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet