Annonce
Annonce
Sultne biller og mus holder ukrudtstrykket nede
Landmænd har stor gavn af biller og smågnavere, da de spiser ukrudtsfrø på markerne. Ny svensk forskning konkluderer, at frøspiserne er et vigtigt supplement til den mekaniske ukrudtsbekæmpelse.

Svensk studie ser frøspisere, såsom jordløbere og smågnavere, som et vigtigt supplement til landbrugets ukrudtsbekæmpelse, og man mener, at det er vigtigt at sikre, at de trives i landskabet. Foto: Gailhampshire, CC BY 2.0 via Wikimedia Commons
Biller og smågnavere spiser så store mængder af ukrudtsfrø på marken, at de er en vigtig del af ukrudtsbekæmpelsen i landbruget. Det konkluderer ny forskning fra det svenske landbrugsuniversitet SLU ifølge mediet Jordbruksaktuellt.
”Undersøgelsen viser, at frøspisere er vigtige i nutidens intensive landbrug, og de bliver endnu vigtigere i et landbrug, der er mere tilpasset økologiske principper,” siger Alexander Menegat, en af forskerne bag studiet, til Jordbruksaktuellt.
Specifikt undersøgte forskerne den lidet populære ukrudtsart agerrævehale, hvor de lagde frø ud af den i en vinterhvedemark. Ved hjælp af en livscyklusanalyse af agerrævehale fandt de ud af, at mindst 78 pct. af frøene skal gå til, før der kan blive tale om en reduktion af artens population i de efterfølgende sæsoner.
Spiste 89 pct. af frøene
Resultatet var, at hele 89 pct. af frøene blev spist i løbet af juli måned, hvilket altså betyder, at billerne og smågnaverne ikke blot mindskede frøbanken af ukrudtsfrøene, men også med sikkerhed mindskede det efterfølgende års udbredelse af agerrævehale.
Studiet, som også var en del af en afhandling, viser, at det særligt er jordløberne, som er en stor slægt af jordbiller, der spiser ukrudtsfrø, foruden smågnavere. Jordløberne er især aktive i forbindelse med høstsæsonen, mens smågnaverne er de vigtigste frøspisere i sommerperioden.
”Fordelene ved økosystemtjenester, såsom bestøvning og naturlige fjender af skadedyr, er velkendte, men frøspiserne har ikke fået så meget opmærksomhed. Vi har bevist, at de har et stort potentiale som ukrudtsbekæmpere,” siger forskeren Eirini Daouti til Jordbruksaktuellt.
Ifølge SLU er det derfor vigtigt at sikre, at frøspiserne trives i landbrugslandskabet og at sikre diversiteten af arterne. Universitetet peger på et varieret sædskifte samt mindre jordbearbejdning som tiltag, der hjælper frøspiserne.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.