Annonce
Annonce
Vinduet for optimal såning af vinterraps er nu. En tidlig såning anbefales i kolde egne, mens såningen kan udskydes på lune og kystnære lokaliteter. For sen såning koster 36 kg frø pr. dag. Foto: Irene Brandt
Vinduet for succes med vinterraps er åbent lige nu og lukker snart
FAGLIGT TALT: Vinduet for det optimale såtidspunkt for vinterraps lukker om lidt. Både såning for tidligt og for sent kan få negative konsekvenser.
Det optimale såtidspunkt for vinterraps afhænger meget af vækstbetingelserne i september. Vi anbefaler såning i perioden 5. til 20. august, der erfaringsmæssigt giver den bedste etablering.
Den tidlige såning anbefales i kolde egne, mens såningen kan udskydes på lune og kystnære lokaliteter. For sen såning koster, ifølge svenske beregninger, 36 kg frø pr. dag.
Såning 10 dage senere end det optimale koster derfor 1.746 kr./ha med en pris 4,85 kr./kg frø.
Såning for tidligt kan omvendt betyde, at rapsplanterne bliver for kraftige i efteråret, og vækstpunktet kommer for højt op med øget risiko for frostskader til følge.
Der er flere økologiske linjesorter på markedet: Butterfly, Randy og Anton. Der er to økologiske hybridsorter tilgængelige: Hostine og Pirol.
Udsædsmængden er 30 – 60 planter/m2. En unit indeholder 1.500.000 frø. Det betyder, at 1 unit kan række til 3,5 ha, hvis man ønsker 45 pl/m2.
Den bedste såning opnås ofte med en roesåmaskine, hvor alle frø placeres i 2-3 cm's dybde i en fugtigt fast jord. Her er det tilstrækkeligt med 30 pl/m2.
Etablering af vinterraps i et dårligt såbed og såning i slutningen af august frarådes. Her bør der vælges en anden afgrøde, fx havre, til foråret.
Med de store nedbørsmængder er der særdeles gode spiringsbetingelser ved såning. Til gengæld er der også gode betingelser for snegle. Der behandles med jernsulfat, f.eks sluxx HP ved skel og læbælter senest tre dage efter såning. På knoldet lerjord kan der være behov for behandling af hele marken med 2-3 kg Sluxx/ha.
Behandling gentages efter to-tre dage ved kraftig regn, da sneglekorn opløses. Der må max. anvendes 7 kg pr. ha samlet. Behandlingerne skal noteres i logbogen.
På billedet til højre vises en mark med meget ukrudt. Rækkedyrkning og radrensning fortrækkes i et planteavlssædskifte, hvor der forventes meget ukrudt.
Første radrensning skal ske så tidligt som muligt, da raps konkurrerer særdeles dårligt mod ukrudt i etableringsfasen. Anden radrensning skal udføres en-to uger senere. Her hyppes der jord ind i rækken for at dække småt ukrudt.
På billede her ses, at første radrensning er udført for sent i forhold til agerkålen, og anden redrensning blev ikke udført, fordi det blev for vådt.
Forventes der stor forekomst af agerkål, gul okseøje og amsinckia (gulurt), kan det være svært at dyrke vinterraps.
Ukrudtsarterne gror meget kraftigt i efteråret, og dermed udkonkurreres rapsen, eller vækstpunktet i rapsplanten presses med op af agerkålen, og dermed er der risiko for frostskade.
En veletableret vinterraps kan optage op til 100 kg kvælstof her i efteråret.
Med en god kløvergræsmark som forfrugt og et højt kaliumtal kan vinterraps gødes med op til 50 kg udnyttet kvælstof i gylle her i efteråret.
En god kløvergræsmark til slæt kan tømme jorden for kalium på sandjord. Her kan der med fordel tilføres 10-20 ton dybstrøelse og op til 50 kg udnyttet kvælstof i gylle her i efteråret.
Med korn som forfrugt i et planteavlssædskifte kan der gødes med 40-100 kg udnyttet N pr. ha.
De højeste gødningsmængder anvendes kun, hvor der ikke kan køres med gyllevognen i marts måned.
Ved tidlig såning og høje gødningsmængder øges risikoen for et højt vækstpunkt, og dermed kan rapsen få frostskader.
Det er bedst at nedfælde gylle før såning. Udsættes gylleudbringningen, er der risiko for, at der ikke kan køres i marken efter kraftig nedbør.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.