Strategi og værktøj kan øge udbytte og kvalitet i kløvergræsensilagen

Med øget fokus på både udbytte og kvalitet af kløvergræsensilagen, kan mælkeproducenternes økonomi forbedres. 

En højere kvalitet i kløvergræsensilagen kan medvirke til øget ydelsesniveau og være med til at sikre en høj grovfoderandel. Hermed reduceres behovet for at indkøbe foder udefra til bedriften, hvilket er med til at stabilisere økonomien og samtidig reducere klimabelastningen. 

Økologisk Landsforenings projekt ’Øg kvaliteten af kløvergræsensilagen’ har i løbet af 2018 været på udkig efter, hvordan kløvergræsensilagen kan optimeres. Blandt andet har projektlederen interviewet 20 økologiske landmænd om deres kløvergræsensilageproduktion, og svarene er blevet sammenholdt med viden om AAT, fordøjelighed og tørstofindhold. 

Derefter er det hele samlet i et Faktaark, som nu kan downloades her. 

"Produktion af godt økologisk grovfoder afhænger af flere faktorer, der skal målrettes længe før selve ensileringen. Ved at lægge en strategi for hvert fokusområde kan man opnå den optimale kombination af udbytte og kvalitet i forhold til tørstofsniveau, fordøjelighed, proteinudbytte og AAT-niveau," siger landbrugsfaglig projektleder Julie Cherono Schmidt Henriksen fra Økologisk Landsforening. 

Fokus på udbytte 

Interviewene viser, at de fleste landmænd først og fremmest har fokus på udbyttet i foderenheder, kombineret med om afgrøden er nem at passe. 

Dernæst er udbyttet i protein og tørstof i fokus. Selvforsyningsgraden med grovfoder var 70-90 pct. på de deltagende gårde. 

"Den nyeste forskning viser dog, at det også er afgørende at finde et optimalt niveau i forhold til samspillet mellem tørstofindhold, organisk stof-fordøjelighed og tilgængelige aminosyrer i tyndtarmen," siger Julie Cherono Schmidt Henriksen. 

Studier har vist, at den optimale fordøjelighed af organisk stof i kløvergræsensilagen for malkekvæg ligger mellem 80-82 pct. Derudover er det optimale tørstofindhold på 40-50 pct. før ensilering, da et øget tørstofniveau giver en højere tilgængelighed af aminosyrer i tyndtarmen. 

Den anbefalede norm-værdi for aminosyrer, der optages i tyndtarmen (AAT), ligger på 15 g/MJ for den samlede ko-ration. 

Tidligere forsøg har vist, at et øget tørstof-indhold før ensilering øger mængden af AAT. I en ration med kløvergræsensilage, korn og hestebønner, stiger AAT fra 14,1 til 14,9 gram/MJ, når tørstofprocenten i ensilagen hæves fra 30 til 60 pct. 

Derfor bør målet være at opnå så høj AAT i g/kg TS som muligt i kløvergræsensilagen. 

Disse kvalitetsfaktorer kan påvirkes ved at udarbejde en konkret strategi for optimal fremstilling af kløvergræsensilagen. 

Lav en strategi 

Ved udarbejdelse af en strategiplan kan der med fordel bruges et værktøj, der skaber overblik og giver mulighed for løbende opfølgning på strategien. Værktøjet inkluderer strategi for gødning, slæt, vanding og fysisk bearbejdning af kløvergræsset inden ensilering, anbefaler Julie Cherono Schmidt Henriksen. 

Vil man gerne have hjælp til at lave strategien, kan man hente værktøjet til strategiplanlægning her. 

Når værktøjet er hentet, udvælges de fokusområder, den enkelte bedrift vil prioritere, og den aktuelle status skrives ind i tabellen. Herefter sættes målet for strategien ind, og hvilke ændringer der skal til for at nå målet. 

Værktøjet giver derefter mulighed for at følge op på, om strategien lykkedes i forhold til målsætningen. 

"Man kan med fordel også hæfte sig ved, at foreløbige forskningsresultater tyder på, at fysisk behandling af kløvergræsafgrøden før ensilering øger foderværdien af ensilagen," fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen. 

Dette forskningsprojekt er et samarbejde mellem Kverneland Group Kerteminde og Aarhus Universitet, hvor der arbejdes med udvikling af ny mekanisk teknologi til høst, bjærgning og sammenrivning af græsafgrøder (shredding). 

Det tyder på at shredding-metoden øger fordøjeligheden af kløvergræs-ensilagen. Dermed skal køerne bruge kortere tid på at æde den samme mængde ensilage i kg TS. 

Lav en gødningsplan 

"Tildeling af gylle, specielt gylle med lettilgængeligt kvælstof i foråret, kan medvirke til at hæve proteinindholdet i ensilagen, men bortset fra det, er det primært kalium og svovl, der bør fokuseres på ved gødningsplanlægningen," siger Julie Cherono Schmidt Henriksen. 

Kvæggylle sikrer tildeling af kalium, men stiller ikke svovl til rådighed for planterne i første slæt. Tildeling af vinasse eller pantentkali i foråret sikrer både tilstrækkeligt kalium og svovl til planterne. 

Tidligere projekter har vist, at dybstrøelse er oplagt som gødning til slætgræsmarker grundet det høje kaliumindhold. 

Det er vigtigt, at dybstrøelsen er velomsat med en fin struktur inden udbringning i tidligt forår til afgrøden. 

"Analyser af jord, gylle og ensilage er gode at styre efter. Der er også udviklet et praktisk værktøj som hedder ’Svovlnøglen’, som kan estimere den forventede tilgængelighed af svovl afhængig af jordbundstype, gylletilførslen de sidste ti år og afgrødetype. Svovlnøglen gør det nemt og overskueligt at vurdere, hvilke marker der har behov for svovlgødskning," fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen. 

Blandinger og vandinger 

De fleste landmænd i undersøgelsen gav udtryk for, at de helst ville undgå at vande slætmarkerne, men den tørre sommer resulterede i, at seks ud ti af de interviewede landmænd endte med at vande deres slætmarker. 

"For at opnå det rette vandingsniveau skal der tages stilling til, hvad den nuværende vandingskapacitet er på bedriften, og om den nuværende vandingskapacitet passer til de mål, der er for bedriftens marker i forhold til slæt- og afgræsningsstrategi," siger Julie Cherono Schmidt Henriksen. 

Med udgangspunkt i målet for slæt- og afgræsningsstrategien fastsættes en procedure for igangsætning af vanding og vandingsfrekvens, hvor eventuelle prioriteringer af vanding på marker med forskellige funktioner defineres. 

I arbejdet med strategien skal man også være opmærksom på valget af frøblandinger til slætmarkerne. Kombineres slæt og afgræsning sikres den bedste kvalitet ved at marken afpudses ved afslutning af afgræsningen. 

Hermed sikres en optimering af den vegetative vækst og dermed fordøjeligheden af kløvergræsset. Blandt de anbefalede frøblandinger er det blanding 20-26, der egner sig til dette brug. 

Rene slætmarker opdeles i tre typer: 

• Hvidkløver/rajgræs, 
  

• Rødkløver/ rajgræs
  

• Rødkløver/strandsvingel. 
  

Blandt de anbefalede frøblandinger til rene slætmærker er det blanding 31, 35, 42, 44 og 45, der egner sig til denne brug.