Stormfald gav ideen til at grundlægge en vingård

Et stort korps af frivillige er i sving med saksene for at få årets sidste høst af økologiske vindruer i hus på den familieejede Guldbæk Vingaard, hvor tre generationer af familien Thrysøe kan takke en voldsom efterårsstorm i 2005 for, at de i dag kan kalde sig vinbønder.

Lige nu bobler den nyhøstede 2024-vin lystigt i gæringstankene på vingården, som ligger smukt placeret i det kuperede område ved landsbyen Guldbæk lidt syd for Aalborg, hvor familien Thrysøe har store planer for fremtiden.

Økologisk Landbrug er med på årets største høstdag, hvor familien traditionen tro har inviteret venner og vininteresserede til at hjælpe. Knap 30 mennesker er mødt frem til sen morgenmad og en lille skarp til halsen i vingårdens orangeri, hvor klaser med sorte vindruer af sorter Cabaret Noir hænger ned fra et forgrenet net af vinranker i loftet.

De fleste ved bordene har høstet druer før, så de behøver ikke mange instruktioner. Inden vinplukkerne bliver sluppet løs med skarpe sakse, plastikspande og en formaning om ikke at klippe sig fingrene, veksler grundlæggeren af vingården, Jan Thrysøe, og sønnen Kim Thrysøe et par ord om deres forventninger til årets høst.

»Jeg tror, vi kommer over fire ton,« siger Jan Thrysøe, mens sønnen, som overtog vingården fra forældrene for to år siden, er mere pessimistisk.

Hans bud er tættere på det halve. Seks timer senere ved de, hvem der får ret.

Den nordligste grænse for vin

Høstarbejdet foregår på en sydvendt skråning. Her fordeler plukkerne sig i to-mands teams, så de kan plukke på begge sider af de lange rækker med Solaris-vinstokke, der dækker ca. 80 pct. af arealet på den fem hektar store vingård.

»Solaris er en såkaldt PIWI-sort, som er resistent mod svampesygdomme. Det betyder, at den kan dyrkes uden brug af sprøjtemidler. Det gør den meget velegnet til økologisk vinproduktion,« siger Jan Thrysøe, som kun har tid til et kortvarigt besøg i marken, hvor det er nemt for høstteamet at se, hvilke klaser de skal høste.

I løbet af sommeren har en ukrainsk sæsonarbejder trimmet vinstokkene og fjernet stort set alle blade fra klaserne i ’vinzonen’, hvor de grønne druer hænger frit tilgængelige i sensommersolen. Det mindsker risikoen for gråskimmel, som er en af vindruernes værste fjender her på den 56 grader nordlige bredde, der ifølge Jan Thrysøe betragtes som den nordligste grænse for vindyrkning.

På høstdagen er hans rolle at være på vingården og tage imod de nyhøstede druer, som sønnen løbende henter med en traktor, der akkurat er smal nok til at køre mellem rækkerne af vinstokke, hvor hans 13-årige datter Freja hjælper med at læsse kasserne med druer på vognen.

Hjemme på vineriet hjælper far og søn hinanden med at løfte de tunge druekasser hen til vægten og videre til afstilkeren. Herfra bliver druerne pumpet over i en tank, hvor saften bliver presset ud af dem. I en anden tank bliver urenheder bundfældet, inden vinen nogle dage efter høsten sætter kurs mod gæringstankene og de processer, som gennem årene har givet Guldbæk-vinen anerkendelse ved konkurrencer i både ind- og udland.

Fra Grønland til Guldbæk

Produktion af vin er en temmelig kompleks metier, og Jan og hustruen Lone Thrysøe, som begge har rundet 70 år, havde aldrig drømt om, at de skulle ende som vinbønder, da de i 2004 efter samlet 18 år i Grønland tog hjem til Danmark.

Her havde sønnen Kim og hustruen Helle Thrysøe et par år forinden købt et nedlagt landbrug ved Guldbæk i Himmerland. Nu ventede de familiens første barnebarn og havde fundet en ejendom i nabolaget med en lille granskov, hvor de vordende bedsteforældre slog sig ned.

Skæbnen ville, at en voldsom novemberstorm året efter blæste plantagen omkuld, og da familien havde savet sig gennem de væltede træer, stod de tilbage på en sydvendt skråning.

»Så tænkte vi. Her skal da være en vinmark. Vi ville bare lave nok vin, til at vi kunne få en flaske hver dag,« siger Jan Thrysøe, som på daværende tidspunkt ikke anede noget om vinavl.

Men i 2008 var skråningen forvandlet til en lille vinmark med 300-400 vinstokke. Næsten hvert år siden er der plantet nye vinstokke. Det er blevet til mere end 25.000 i alt, men nogle er bukket under for det kølige danske klima, og familien producerer i dag vin på ca. 20.000 vinstokke. I et godt høstår giver det ca. 25.000 flasker, hvoraf hovedparten er hvidvin. Guldbæk producerer desuden to typer rosevin og to mousserende vine plus hedvin, som er baseret på æbler.

»De første år lavede vi mange fejl, så vi læste en masse bøger og tog på inspirationsture til udlandet, og i 2013 fik vi den første guldmedalje for vores vin,« siger Jan Thrysøe, der året efter droppede sit job som leder af Det Grønlandske Hus i Aalborg for at blive vinbonde på fuld tid.

Vinmager i New Zealand

På en af flere vinrejser til New Zealand fik familien Thrysøe kontakt med Jess Weaver, hvis forældre drev en vingård. Hun har en universitetsgrad som vinmager og bor en del af året i Tyskland. Hun har nu i en årrække været tilknyttet som fast vinmager på Guldbæk Vingaard.

»For at sikre en god kvalitet er det nødvendigt med professionel assistance, og det er hende, der hvert år laver drejebøgerne bag de enkelte vine. I løbet af året sender vi løbende oplysninger om temperaturer, gæringsprocessen og sukkerindholdet i tankene m.m., så hun kan fortælle, om det er nødvendigt at justere på noget,« siger Kim Thrysøe.

Når gæringen er færdig, får Jess Weaver tilsendt flasker med vin fra Guldbæks vintanke, så hun kan smage sig frem til, hvordan de jyske vinbønder kan komponere de bedste flasker vin.

2. generation tager over

De første år var vingården primært forældrenes projekt, men gennem årene blev sønnen lige så stillet involveret mere og mere i driften. Han er uddannet datalog på Aalborg Universitet, og sammen med to studiekammerater opbyggede han efter studiet et it-selskab. Det var vokset til 30 ansatte, da de solgte det 10 år senere.

Provenuet fra salget var en medvirkende årsag til, at han turde gå ind i den noget usikre vinbranche og overtage forældrenes vingård. Nu har Kim Thrysøe brugt et par år med hovedet i regnearkene. De viser, at der først kom rigtig gang i forretningen, da hans mor åbnede café i orangeriet, som siden har dannet udgangspunkt for markvandringer, vinsmagninger, familiefester og diverse erhvervsarrangementer. Yogakurser i vinmarken er en anden indtægtskilde.

»Vores vine koster fra 200- 350 kr., og for os handler det om at få folk herud, så de handler i butikken, så vi selv får hele prisen,« siger Kim Thrysøe, som brænder mest for arbejdet i vineriet, markedsføring og storytelling om vingården.

Vælg økologi fra starten

De seneste par år har der været sorte tal på bundlinjen, men ifølge Jan Thrysøe skal man ikke gå ind i vinavl for pengenes skyld.

»For os er det blevet en livsstil. Det tror jeg også, det skal være, for så god en forretning er det ikke at dyrke vin,« siger den jyske vinavler, som er meget optaget af arbejdet i marken.

»Der er næsten ingen midler, som må benyttes i vinavl, så hvis du vil etablere en vingård, kan du lige så godt lave den økologisk fra starten. De fleste nye vingårde bliver etableret på gammel udpint landbrugsjord, så det er vigtigt at opbygge et sundt mikroliv i jorden.«

Det gør Guldbæk ved at så en frøblanding med 15-17 forskellige planter, som inkluderer en del kløver, så jorden mellem vinplanterne konstant er dækket af planter, mens vinstokkene bliver vandet med en speciel humuste.

Unikt vingårdshotel

Sønnen ved dog godt, at han ikke kan blive ved med at trække på billig arbejdskraft fra forældrene, som primært lever af deres pension. Derfor har familien udarbejdet et ambitiøst ’vingårdshotel-projekt’, som de håber at kunne realisere på et stykke jord, som de har købt på den anden side af vejen over for vingården.

Projektet til ca. 20 mio. kr. omfatter en stor hovedbygning med reception og restaurant i toppen over et delvist underjordisk vineri, som bliver gravet ind i en lille bakke.

»Rundt om bygningen skal opføres 10-12 små, fritstående luksushytter med græs på taget, så de nærmest smelter sammen med det kuperede landskab,« fortæller Jan Thrysøe og breder plantegninger over projektet ud på bordet. Hvis det bliver realiseret, vil det for alvor sætte vingården på verdenskortet for vinturisme, men der er et lille 'men'.

»Jorden ligger i landzone, så der skal laves en ny lokalplan, og i øjeblikket er projektet i høring, og Rebild Kommune ser meget positivt på projektet,« siger han, inden sønnen ankommer med et nyt læs druer, som får ham til at pakke plantegningerne sammen.

Da det sidste læs er indvejet, når årets høst op på 2,8 ton, og selv om Kims bud var tættest på, føler hverken far eller søn sig som rigtige vindere efter årets magre høst.

»Det er halvt så meget som sidste år. Det er ikke noget at råbe hurra for, men til gengæld er kvaliteten god, og vi har heldigvis noget vin tilovers fra 2023,« siger Kim Thrysøe.