Annonce
Annonce
Selvfølgelig skal vi fortsat have køer
POLITISK KLUMME: Køerne også har en berettigelse i fremtiden, når bare vi gør det rigtigt. Vi vil få færre dyr, men til gengæld dyr, der gør dyrkningssystemet bedre.

I den danske natur er det græssede landskab truet af tilgroning. Det kan en ko på græs stoppe, samtidig med at den trækker nye næringsstoffer ind i kredsløbet, forklarer Sybille Kyed, Økologisk Landsforening. Foto: ØL
Når man følger pressen og de sociale medier, kan man komme i alvorlig tvivl, om koen har en fremtid i landbruget og på vores tallerken. Det er dog ikke en tvivl, jeg deler, eller som de økologiske landmænd og virksomheder bør have.
En ko, der primært lever af græs, har af rigtige mange gode grunde en central plads i det bæredygtige landbrug og en berettigelse på tallerkenen.
Køer på græs er med til at sikre en god og levende jord. De giver mere liv både under jorden og over jorden.
De giver alsidighed og dynamik og flere levesteder i såvel det dyrkede som det udyrkede land og gør dermed fødevaresystemet mere robust over for ændringer, afvigelser fra normalen og ekstreme hændelser, om det er meget nedbør, tørke eller angreb fra såkaldte skadedyr, der kan true en høst.
Køer på græs er med til at sikre stabil kulstoflagring.
Den stabile kulstoflagring er både vigtig med hensyn til at nedbringe klimaaftrykket og for den dyrkningssikre og robuste dyrkningsjord, der kan modstå både tung nedbør, storm og tørke og stille næringsstoffer til rådighed for planterne med hjælp fra jordens mikroorganismer.
Dyr på græs har færre sygedage. Det er godt for dyrene, men det er så sandelig også godt for os mennesker, da det giver et lavere forbrug af antibiotika.
WHO forudser stigende udbredelse af antibiotikaresistente bakterier, og at 10 millioner mennesker vil dø som følge af infektionssygdomme, der ikke kan behandles, når vi når til år 2050. Det er flere, end der vil dø af cancer.
Græs i sædskiftet gør sædskiftet mere robust og overfor ukrudt og er dermed med til at holde sprøjten væk.
Græs i sædskiftet er blandet med kløversystemets egen kvælstofmotor og helt uafhængig af destabiliserende geopolitiske stridigheder.
I den danske natur er det græssede landskab truet af tilgroning. Det kan en ko på græs stoppe, samtidig med at den trækker nye næringsstoffer ind i kredsløbet.
Kød, mælk og ost rummer vigtige næringsstoffer, bidrager med gode spiseoplevelser ikke at forglemme, og når kød, mælk og ost kommer fra dyr på græs, indeholder de flere sunde fedtsyrer.
Selvfølgelig indeholder fremtidens landbrug og tallerken fortsat køer. Altså hvis de kommer på græs.
Hvad fremtidens landbrug ikke indeholder er køer holdt på stald og fodret med majs, raps og soja. Den slags køer kan vi lige så godt erstatte med laboratoriekød og mælk. De gør intet godt, men øger landbrugets klimaaftryk og tager pladsen fra naturen.
Lige straks afvikler Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier årets Økodag. Det er køernes og økologernes festdag, den skal vi fejre og lade os bekræfte i, at køerne også har en berettigelse i fremtiden, når bare vi gør det rigtigt. Vi vil få færre dyr, men til gengæld dyr, der gør dyrkningssystemet bedre. Vi vil spise mere planterigt, men ledsaget af få, men gode produkter fra dyr, der har et godt liv, og som spiller en positiv rolle.
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.