Rodukrudt skal bekæmpes i god tid, før bælgsæd indgår i sædskiftet

FAGLIGT TALT: Man bør lave en strategi for bekæmpelse af rodukrudt i de marker, hvor der skal være bælgsæd i 2023.

29. september 2021
Læsetid: 3 minutter
Jesper Fog-Petersen fremviser en mark med vintersorter af bælgsæd for en række personer på en markvandring
Straks efter at havren bliver høstet i 2022, skal man påbegynde den mekaniske behandling af rodukrudt, og den skal gentages flere gange i sensommeren og efteråret 2022. Bliver rodukrudtet ikke tilstrækkeligt bekæmpet i efteråret 2022, skal man udsætte såning af bælgsæd til 2024. Foto: Karen Munk Nielsen

Af: Poul Christensen, planterådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Vi ser hvert år marker med bælgsæd, der har store problemer med rodukrudt.

Rodukrudt kan oftest ikke bekæmpes på et år, derfor vil jeg foreslå, at der i dette efterår laves en strategi for bekæmpelse af rodukrudt i de marker, hvor der skal være bælgsæd i 2023.

Bælgsæd - hestebønner, ærter og lupiner - har en dårlig konkurrenceevne over for rodukrudt. Findes der lidt rodukrudt året inden, man sår bælgsæd, har man meget rodukrudt året efter.

Mange rodukrudtsarter går i dvalevækst fra ca. 15. september. Derfor er det udelukkende kvikbekæmpelse, der kan iværksættes frem til foråret. I foråret kan man få god effekt af at bekæmpe de øvrige rodukrudtsarter.

På arealer med en del rodukrudt kan en mekanisk bekæmpelse med fordel kombineres med en kraftigt voksende afgrøde, der høstes tidligt. Jeg anbefaler en godt gødet havremark, der kan give den største konkurrence til noget næsten bekæmpet kvik og svinemælk.

Straks efter at havren bliver høstet i 2022, skal man påbegynde den mekaniske behandling af rodukrudt, og den skal gentages flere gange i sensommeren og efteråret 2022. Bliver rodukrudtet ikke tilstrækkeligt bekæmpet i efteråret 2022, skal man udsætte såning af bælgsæd til 2024.

Med de nye regler om 20 pct. bælgplanter kan det være nødvendigt at have mere kløvergræs i sædskiftet f.eks i forbindelse med en mini-sommerbrak, idet der skal være mindst fem år mellem ærter og hestebønner og mindst tre år mellem lupin-lupin og de øvrige bælgplantearter.

Valg af bælgsæd i forhold til jordtypen:

  • På lerjord jb 5-7 er hestebønner normalt den bælgsæd, der kan give det største udbytte

  • På jb 4-5 vil ærter normalt give gode udbytter

  • På sandjord kan vårhvede/lupin være det bedste valg.

  • Bælgplanter på sandet jord skal vandes, og de skal prioriteres højt

Det er vigtigt, at der ikke er lave reaktionstal i de marker, der skal dyrkes hestebønner og ærter i, for sandjord gerne mindst 6,0 og lerjord 6,2. Det er derfor vigtigt, at der er nyere jordbundsanalyser for de marker. For smalbladet lupin, som er dem, vi nu dyrker til modenhed, er det lige omvendt; den kan ikke lide kalk, så her er 5,5-5,7 i reaktionstal det optimale.

På sandjord er der større risiko for udvaskning af kalium, og derfor er det vigtigt, at der også her er nye jordprøver, som viser, om der skal tilføres ekstra kalium og andre næringsstoffer.

For et godt udbytte i bælgsæd er det vigtigt, at alle faktorer i dyrkningen er optimale, ellers vil afgrøden ofte frembringe et skuffende resultat.