Annonce

Annonce

Jesper Fog-Petersen fremviser en mark med vintersorter af bælgsæd for en række personer på en markvandring

Straks efter at havren bliver høstet i 2022, skal man påbegynde den mekaniske behandling af rodukrudt, og den skal gentages flere gange i sensommeren og efteråret 2022. Bliver rodukrudtet ikke tilstrækkeligt bekæmpet i efteråret 2022, skal man udsætte såning af bælgsæd til 2024. Foto: Karen Munk Nielsen

Rodukrudt skal bekæmpes i god tid, før bælgsæd indgår i sædskiftet

FAGLIGT TALT: Man bør lave en strategi for bekæmpelse af rodukrudt i de marker, hvor der skal være bælgsæd i 2023.

Af: Poul Christensen, planterådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Vi ser hvert år marker med bælgsæd, der har store problemer med rodukrudt.

Rodukrudt kan oftest ikke bekæmpes på et år, derfor vil jeg foreslå, at der i dette efterår laves en strategi for bekæmpelse af rodukrudt i de marker, hvor der skal være bælgsæd i 2023.

Bælgsæd - hestebønner, ærter og lupiner - har en dårlig konkurrenceevne over for rodukrudt. Findes der lidt rodukrudt året inden, man sår bælgsæd, har man meget rodukrudt året efter.

Mange rodukrudtsarter går i dvalevækst fra ca. 15. september. Derfor er det udelukkende kvikbekæmpelse, der kan iværksættes frem til foråret. I foråret kan man få god effekt af at bekæmpe de øvrige rodukrudtsarter.

På arealer med en del rodukrudt kan en mekanisk bekæmpelse med fordel kombineres med en kraftigt voksende afgrøde, der høstes tidligt. Jeg anbefaler en godt gødet havremark, der kan give den største konkurrence til noget næsten bekæmpet kvik og svinemælk.

Straks efter at havren bliver høstet i 2022, skal man påbegynde den mekaniske behandling af rodukrudt, og den skal gentages flere gange i sensommeren og efteråret 2022. Bliver rodukrudtet ikke tilstrækkeligt bekæmpet i efteråret 2022, skal man udsætte såning af bælgsæd til 2024.

Med de nye regler om 20 pct. bælgplanter kan det være nødvendigt at have mere kløvergræs i sædskiftet f.eks i forbindelse med en mini-sommerbrak, idet der skal være mindst fem år mellem ærter og hestebønner og mindst tre år mellem lupin-lupin og de øvrige bælgplantearter.

Valg af bælgsæd i forhold til jordtypen:

  • På lerjord jb 5-7 er hestebønner normalt den bælgsæd, der kan give det største udbytte

  • På jb 4-5 vil ærter normalt give gode udbytter

  • På sandjord kan vårhvede/lupin være det bedste valg.

  • Bælgplanter på sandet jord skal vandes, og de skal prioriteres højt

Det er vigtigt, at der ikke er lave reaktionstal i de marker, der skal dyrkes hestebønner og ærter i, for sandjord gerne mindst 6,0 og lerjord 6,2. Det er derfor vigtigt, at der er nyere jordbundsanalyser for de marker. For smalbladet lupin, som er dem, vi nu dyrker til modenhed, er det lige omvendt; den kan ikke lide kalk, så her er 5,5-5,7 i reaktionstal det optimale.

På sandjord er der større risiko for udvaskning af kalium, og derfor er det vigtigt, at der også her er nye jordprøver, som viser, om der skal tilføres ekstra kalium og andre næringsstoffer.

For et godt udbytte i bælgsæd er det vigtigt, at alle faktorer i dyrkningen er optimale, ellers vil afgrøden ofte frembringe et skuffende resultat.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet