Annonce
Annonce
Resistensproblemer breder sig i det konventionelle landbrug
Forskning viser, at en ny type kartoffelskimmel er 100 pct. resistent over for et af de vigtigste fungicider i den konventionelle kartoffelproduktion.

Revus er et af de mest anvendte svampemidler i den konventionelle kartoffelproduktion. Det er derfor en trussel mod denne produktion, hvis Revus bliver helt virkningsløst. Foto: Colourbox
Alarmklokkerne ringer i det konventionelle landbrug, der får stadigt sværere ved at bekæmpe visse ukrudtsarter og svampesygdomme kemisk, fordi de udvikler resistens over for de anvendte pesticider.
Nu har man fundet ud af, at en ny variant af svampesygdommen kartoffelskimmel er 100 pct. resistent over for svampemidlet Revus, der er et af de mest brugte midler mod kartoffelskimmel. Det kan true hele den konventionelle kartoffelproduktion.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Ifølge Middeldatabasen indeholder Revus aktivstoffet mandipropamid, som tilhører en gruppe af fungicider, der ellers kun er vurderet til at have lav til medium risiko for udvikling af resistens.
"Vi har nu identificeret den genotype, der er resistent over for mandipropamid. Der er sandsynligvis sket en mutation i en tidligere kendt genotype ved navn EU43, som har udløst den nedsatte følsomhed overfor mandipropamid," fortæller seniorrådgiver Jens G. Hansen fra Institut for Agroøkologi.
100 pct. resistent
Forskerne indsamlede i 2022 ca. 85 levende isolater af kartoffelskimmelsvampen fra marker, der havde problemer med kartoffelskimmel, og hvor Revus blev brugt som en del af bekæmpelsesstrategien.
"Blandt de første 47 levende isolater var 85 pct. af genotypen EU43. Det rapporterede vi til landbruget på en workshop den 8. december 2022. Vi har efterfølgende testet fem af isolaterne for følsomhed over for Revus, og de var alle 100 pct. resistente," siger postdoc Isaac K. Abuley fra Institut for Agroøkologi.
De fem isolater blev alle indsamlet fra vigtige kartoffelområder i Jylland. Analyserne er kun halvvejs, så det er kun første indblik i prøverne.
Ud fra den samlede indsamling af isolater af kartoffelskimmelsvampen, kan man konstatere, at forekomsten af EU43 er steget drastisk fra 21 pct. i 2021 til at forekomme i 45 pct. af kartoffelpopulationen i 2022.
"Når vi ser en så hurtig stigning og på samme tid modtager flere rapporter om en reduceret effekt af Revus, så bliver vi meget bekymrede," siger Jens G. Hansen.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.