Annonce

Annonce

Hester Callaghan og Bjarke Jensen står foran det daværende Økologiens Hus i Aabyhøj

Hester Callaghan og hendes kæreste Bjarke Jensen forpagter Yduns Have på Samsø og har i den tidlige del af årets sommer kæmpet med at få vand nok til afgrøderne. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller

Regnvandsbassiner kan være værn mod fremtidig tørke i landbruget

Flere regnvandsbassiner i landbruget kan være til gavn for både udbytterne og miljøet. Efter en hård tørke i juni har Aarhus Kommune modtaget flere ansøgninger om et etablere eller udvide bassiner end normalt.

Hester Callaghan, der med sin mand dyrker økologiske grøntsager på syv ha i Yduns Have på Samsø venter i spænding lige nu. I juni sendte de nemlig en ansøgning til Aarhus Kommune om tilladelse til at etablere endnu et regnvandsbassin, der kan opsamle regnvand i vinterhalvåret, som så kan bruges til at vande markerne i tilfælde af tørkeperioder i foråret og om sommeren. Ansøgningen er endnu ikke godkendt, og de håber, at det sker inden oktober, hvor de senest vil i gang med at grave ud til søen, så den kan blive fyldt over vinteren.

Det skriver dr.dk.

Parret har i forvejen ét bassin, men det løb tør for vand allerede i juni, og grundvandet på Samsø er sparsomt og må derfor kun bruges til drikkevand. Endnu et regnvandsbassin skal være et værn mod fremtidens mere længerevarende tørkeperioder.

"Vi tabte 90 pct. af de tre første sorter jordbær og brugte dobbelt så lang tid på at høste halvt så mange kartofler," fortæller hun til dr.dk.

Større interesse for vandbassiner

Hos Aarhus Kommune fortæller miljøsagsbehandler Stine Elmholt Andersen, at man normalt får en enkelt ansøgning "hér og dér", men at de i år har fået en håndfuld om enten at udvide eller grave nye reservoirer.

Vandbassinerne gavner såvel udbytterne som miljøet, fortæller Søren Kolind Hvid, der er landskonsulent hos Seges.

"Det er godt for miljøet, fordi reservoiret samler regnvand og drænvand op fra markerne omkring. Vand, der ellers bare ville være endt i havet. Samtidig er det godt for klimaet, fordi vandet er med til at redde afgrøder, der ellers ville være døde i en tørke og derfor ville gå tabt," siger han til dr.dk og tilføjer, at det giver mest mening at benytte dem i det østlige Danmark, hvor jorden typisk er meget leret og derfor holder bedre på vandet.

I juni udtalte Adrian Lema, afdelingschef for Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI, til Økologisk Nu, at tørkeperioder i sommerhalvåret vil forekomme hyppigere i takt med den globale opvarmning, så landmændene skal altså vænne sig til flere somre som den i år – det er dog ikke ensbetydende med, at hver sommer bliver sådan:

"Det er også vigtigt at sige, at landbruget altid har måttet arbejde med uforudsigelighed, for man ved aldrig, hvordan sæsonen bliver. Nogle perioder bliver endnu mere våde, og andre bliver endnu mere tørre. Vi kan også sagtens få tre somre i træk med masser af regn, men det betyder ikke, at den tendens, vi ser med stærkere tørke, er bremset, for den ér sat i gang."

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue