Annonce
Annonce
Der blev høstet mere foder på markerne i 2019 end i 2018, og det er hovedårsagen til fremgang i indtjeningen for mælkeproducenter. Foto: Irene Brandt
Regnskaber viser fremgang for mælkeproducenter
Efter tørkeåret 2018 går det igen fremad for de økologiske mælkeproducenter. De første regnskaber for 2019 viser fremgang i driftsresultat på knap en halv mio. kr.
I disse måneder afsluttes 2019-regnskaberne på mange
landbrug. En første foreløbig analyse af regnskabstal fra 73 økologiske malkekvægsbedrifter viser et driftsresultat på 751.000 kr. efter
løn til ejeren, hvilket er 429.000 kr. mere end året før.
Fremgangen skyldes altovervejende bedre udbytter i marken i
2019 end i tørkeåret 2018, hvor mælkeproducenterne manglede foder, og omkostningerne
til at skaffe det steg. Den såkaldte nulpunktspris for mælk – dvs. den mælkepris,
der lige akkurat balancerer omkostningerne – er da også i 2019 faldet med hele
20 øre til 2,99 kr./kg.
Trods fremgangen er resultatet i 2019 kun ca. det halve af,
hvad de økologiske mælkeproducenter opnåede i 2017. Her var driftsresultatet omkring 1,5 mio.kr. i gennemsnit.
Også konventionelle mælkeproducenter opnåede et bedre økonomisk
resultat i 2019 end året før. Dog er fremgangen mindre end for de økologiske
kolleger, 177.000 kr. Tallet skal tages med forbehold for, at de analyserede bedrifter
ikke er repræsentative.
Flere artikler fra samme sektion
Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang
To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.
Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder
Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Dronehyrden hjælper landmanden
I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.