Annonce
Annonce
Praktisk løsning i faremarken
Når grisene skal håndteres i faremarken, er der flere parter, der skal tages hensyn til: grisene, soen og medarbejderen.

Det er let at flytte skuret med gårdens minilæsser. Foto: Irene Brandt
Soen har i første omgang ladet sig lokke hen til fodertruget, hvor den æder løs, mens Knud Anker Munch kører minilæseren med skuret ind over hegnet til folden.
Han placerer minilæsseren, så skurets indadgående dør er i tæt kontakt med farehyttens døråbning. Så hopper han ned fra minilæsseren og går ind ad skurets anden dør, som egentlig er en halvdør med et meget højt dørtrin.
Knud Anker Munch har nu direkte adgang til farehytten, hvor han henter det nyfødte kuld grise ud. De skal vaccineres mod ødemsyge og have jernindsprøjtning. De fem hangrise i kuldet skal i samme omgang også kastreres. Grisene sorteres i to baljer: én til hungrisene og én til hangrisene.
De små grise tager det pænt, men da den første lille hangris er spændt fast på bænken, og Knud Anker Munch fører kanylen med lokalbedøvelsen ind i grisens testikler, undslipper et lille skrig fra grisen. Og så er det slut med at æde for soens vedkommende. Hun forlader truget og begynder rastløst at gå rundt om svinehytten.
Af og til stopper hun op ved den ende af hytten, hvor skuret er klemt op mod hyttens åbning. Hun forsøger uden held at presse trynen ind mellem skuret og hytten.
Efter ti minutter er alle grise behandlet, og Knud Anker Munch hopper ud af hytten og op på minilæsseren. Og soen ser sit snit til at komme ind i hytten, så snart hyttens dør igen er fri.
Det bedste job
Det er snart to år siden, at Knud Anker Munch lagde sin konventionelle svineproduktion om til økologisk, og denne beslutning, har han ikke fortrudt - heller ikke selvom søerne og grisene ude på markerne også skal passes på våde og kolde dage.
Produktionen
-
Knud Anker Munch har 200 søer.
-
Hvert år sendes 4.500 svin til slagt.
”I de 16 år, jeg havde grisene inde i stalden, tænkte jeg ofte over, at jeg ikke var glad for mit arbejde. Sådan er det ikke længere. I dag kan jeg ikke forestille mig et bedre job. At have økologiske grise og slagtesvin er et alsidigt arbejde, og det er dejligt at se dyrene på marken,” siger Knud Anker Munch.
Siden 1. maj sidste år har Knud Anker Munch - som alle andre Friland-leverandører - bedøvet hangrisene før kastration. Tidligere foregik arbejdet med kastration af grisene inde i farehytterne; men det var ubekvemme arbejdsstillinger, og en bekymret so uden for hytten kunne give lange ventetider for den medarbejder, der var inde i hytten, hvis soens opmærksomhed skulle afledes, inden medarbejderen kunne forlade hytten.
”Min datter på 16 besluttede sig sidste år for at starte på landbrugsskole, og hun begyndte at arbejde her på gården. Jeg var ikke tryg ved at sende hende, der var meget uerfaren i omgangen med søerne, ind i hytterne for at kastrere, og så fandt jeg på at udvikle skuret, hvor man er godt skærmet mod soen, og hvor man kan stå oprejst, mens man arbejder med grisene,” fortæller Knud Anker Munch.
Let at håndtere
I løbet af en 14 dages periode er der 15 kuld grise, der skal håndteres.
”Vi har organiseret faremarkerne, så de søer, der går ved siden af hinanden, er blevet løbet nogenlunde samtidig. Derfor er det hurtigt at komme rundt på markerne med skuret. Vi kan løfte det op med minilæsserens palleløfter, og så kan vi køre henover el-hegnet og ind i folden. Inden vi kører ind i folden, har vi lokket soen ud af hytten med foder, og arbejdet er hurtigt overstået, fordi vi ikke skal vente på, at der er fri bane uden for hytten,” siger Knud Anker Munch
Rutinen er enkel: Når grisene er sorteret efter køn i to baljer, lægges hangrisene en efter en op i bænken, hvor de lokalbedøves og mærkes. Derefter behandles hele kuldet med en jernindsprøjtning og vaccine mod ødemsyge.
Når lokalbedøvelsen virker, lægges hangrisene igen op i bænken, hvor
de kastreres. Derefter får de en smertestillende indsprøjtning. Grisene placeres
igen i hytten, og medarbejderen kan flytte skuret hen til næste farehytte.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.